Folketingets sprogpolitik målt og vejet

Anne jensenAf Anne Jensen, redaktionssekretær, Folketingstidende, Folketinget.
 
Publiceret mandag 25. januar 2010


So ein Ding müssen wir auch haben var ikke mottoet for, at Folketingets Administration i september 2008 indførte en sprogpolitik.

Nej, årsagen var, at vi 2 år tidligere havde indført en kommunikationspolitik, som kun omfattede meget løse rammer for selve sproget; en egentlig sprogpolitik lå derfor i en naturlig forlængelse af kommunikationspolitikken. Dertil kommer, at Folketingets Administration i praksis ofte repræsenterer institutionen Folketinget i offentligheden. Derfor var og er det vigtigt, at vi både i vores kommunikation med offentligheden og i vores interne kommunikation med f.eks. folketingsmedlemmerne bruger et korrekt og godt dansk og skriver med udgangspunkt i modtageren.

Et mål for, hvor godt/dårligt vi skrev
Inden vi opstillede vores sprogpolitik og udarbejdede vores skrivevejledning, ønskede vi en ekstern undersøgelse af, hvordan niveauet af vores skriftlige produkter var. Med en sådan evaluering ville vi få et sammenligningsgrundlag, når vi skulle måle niveauet, efter at sprogpolitikken var blevet indført. Desuden ville vi få indblik i, hvilke sproglige og formidlingsmæssige områder skriverne oftest havde problemer med, og lade dem indgå i vores fremtidige skrivevejledning. Tilsvarende ville vi også finde ud af, på hvilke områder vi skulle sætte ind på de skrivekurser, som medarbejderne skulle deltage i.

Evalueringen – eller føranalysen, som vi har kaldt den – blev gennemført i foråret 2008 af Bjerg Kommunikation. Den omfattede 25 tekster, svarende til ca. 115 A4-sider, fra forskellige dele af administrationen, deriblandt oplysningsmateriale til offentligheden, undervisningsmateriale, tekster fra vores personale- og økonomienheder til ansatte og MF’ere, e-mail fra vores to oplysningstjenester, en pressemeddelelse og tekster fra vores intranet.

Hvordan blev teksterne bedømt?
Teksterne blev bedømt ud fra tre parametre:

1. Disposition, herunder afsnitsinddeling og -overskrifter, logisk argumentation og sammenhæng
2. Læsbarhed, herunder sætningslængde, kancellisprog og (u)hensigtsmæssig brug af fagsprog
3. Retskrivning, herunder tegnsætning.

Hver enkelt tekst blev evalueret, og gennemsnitsresultatet for alle tekster blev det følgende på den nye 7-trins-karakterskala:

  • Disposition: 4,6
  • Læsbarhed: 4,7
  • Retskrivning: 6,5
  • Gennemsnit: 5,3
  • Alle skrivende medarbejdere kommer på kursus
    Resultatet af føranalysen var ikke himmelråbende godt – det stod klart, at vi skulle blive bedre til at skrive og dermed følge vores nye sprogpolitik, ifølge hvilken vi bør skrive rigtig og godt. At vi skriver rigtigt, betyder, at vi har kendskab til det danske sprogs grammatik og overholder Sprognævnets regler for skriftsproget. At vi skriver godt, indebærer, at vi kender principperne for god formidling og skriver med udgangspunkt i modtageren. Vores sprogpolitik gælder for både intern og ekstern kommunikation.

    I Folketingets Administration varetages både den interne kommunikation, f.eks. til folketingsmedlemmer, og den eksterne kommunikation til offentligheden af mange forskellige medarbejdere. Vores sprogpolitikprojekt skal altså understøtte en organisation, der arbejder for folkestyret. For at forankre sprogpolitikken i huset har vi derfor gennemført obligatoriske skrivekurser for chefgruppen og alle skrivende medarbejdere. Vi har valgt en meget bred definition af, hvad en skrivende medarbejder er, så den omfatter ansatte fra alle medarbejdergrupper i huset, ikke blot AC’ere og HK’ere. Skrivekurset er fremover obligatorisk for nyansatte, skrivende medarbejdere.

    Kurset består af tre moduler a 3,5 timer. Det er blevet gennemført af Bjerg Kommunikation, som også har udviklet kurset i samarbejde med os, så kurset tager udgangspunkt i vores sprogpolitik og principperne i vores skrivevejledning; samtidig med er den viden og de erfaringer, som Bjerg Kommunikation har høstet i andre organisationer, blevet inddraget.

    Evaluering af skrivekurset
    Skrivekurset bliver evalueret på to måder: Effekten af dem er blevet målt i den efteranlyse, som vi fik foretaget (se nedenfor), og deltagernes tilfredshed måles gennem et spørgeskema. Alle kursusdeltagere opfordres til at evaluere kurset, og det har 168 gjort indtil nu. På en 5-trins-skala med 5 som højeste og 1 som laveste karakter bliver deltagerne bedt om at vurdere kursets indhold, længde og sværhedsgrad, deltagerantallet og underviseren. Desuden kan de give en samlet vurdering af kurset og angive, om de er interesseret i flere skrivekurser. For de seks spørgsmål, som kan vurderes ud fra skalaen, ligger gennemsnitsvurderingen mellem 4,4 og 4,9. Det resultat tolker vi som udtryk for en meget stor tilfredshed med både form og indhold af skrivekurset.

    Tilfreds er ikke nok
    Det overordnede formål med skrivekurset er naturligvis ikke, at deltagerne skal være tilfredse, nej, formålet var og er, at administrationens medarbejdere skal blive bedre til at skrive og skal kende vores sprogpolitik, herunder principperne i vores skrivevejledning. Vi ønskede derfor at se, om kurserne har haft nogen effekt på kvaliteten af det, vi skriver, og fik i november 2009 gennemført en såkaldt efteranalyse af et bredt udvalg af vores skriftlige produkter.

    Analysen blev foretaget af Sprogkontoret, som bedømte teksterne ud fra de samme tre parametre, som teksterne i foranalysen blev bedømt ud fra, og i alt blev 41 tekster svarende til ca. 113 A4-sider analyseret. Så vidt muligt havde vi valgt tekster, der var sammenlignelige med de tekster, der indgik i foranalysen.

    Vi er blevet bedre til at skrive
    Resultatet af efteranalysen er det følgende:

  • Disposition: 7,0
  • Læsbarhed: 6,5
  • Retskrivning: 7,9
  • Gennemsnit: 7,1
  • Der er sket en stigning på 35 % i karaktergivningen i forhold til foranalysens 5,3, så vi er altså blevet bedre til at skrive – skrivekurserne har haft en effekt.Derudover har det sandsynligvis også haft en effekt, at vi har fokus på sprog: Vi bruger vores intranet til at reklamere for vores sprogpolitik og skrivevejledning, vi afholder foredrag for alle ansatte om sproglige spørgsmål, og vi arrangerer specialskrivekurser, f.eks. om at skrive til internettet og om at skrive gode e-mail-svar på spørgsmål til vores to oplysningstjenester.

    Vi vil fastholde niveauet
    Vi er klar over, at vi ikke kan hvile på laurbærrene – råd og regler om at skrive rigtigt og godt glider ud af hukommelsen, samtidig med at man hurtigt kan falde tilbage i gamle og dårlige skrivevaner. Efteranalysen har givet os indsigt i, på hvilke konkrete områder vi stadig kan blive bedre; derfor vil vi tilbyde genopfriskningskurser i bl.a. kommatering og også fremover fastholde vores fokus på sprog via intranet o.a.

    Hvorfor har vi målt og vejet?
    Vores ønske om en foranalyse og en efteranalyse af vores tekster skyldes, at vi derigennem kunne opnå nogle faste størrelser, nemlig karaktererne, som kunne sammenlignes og dermed give os et mål for, om der var sket nogen forbedring af kvaliteten af vores tekster. Dermed ville vi også – indirekte, selvfølgelig – få en indikation af, om vores forskellige tiltag, især skrivekurset, havde haft nogen effekt på kvaliteten. Et sådant mål i form af en karakter kan også bruges i fremtiden: Hvis vi ønsker at måle kvaliteten igen, har vi et solidt sammenligningsgrundlag.

    , , , , ,

    Der er lukket for kommentarer.

    Modtag nyhedsbrev

    Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

    Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

    Målinger man kan lære af

    Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

    Økonomistyrelsen

    Udenrigsministeriet

    Skatteministeriet

    Fødevarestyrelsen

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    CBS

    Bjerg Kommunikation

    Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

    Læs om deltagernes motivation for at deltage...