Låneord gør det lettere at forstå nabosprogene

Af Charlotte Gooskens, sprogforsker, Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Nederland
 
Publiceret tirsdag 19. januar 2010


Mange sprogbrugere ser det som en negativ udvikling, når låneord fra engelsk og andre sprog optages i sproget, men når det gælder den internordiske sprogforståelse, er låneordene måske netop en fordel.

Grunden til, at vi kan forstå hinanden i de skandinaviske lande, er, at vi har et fælles ordforråd. Over 90 % af ordene i det danske sprog findes i en beslægtet form på norsk og på svensk. Ca. halvdelen af disse beslægtede ord er oprindelige fællesnordiske ord (arveord), mens resten gennem tiderne er blevet lånt fra ikke-nordiske sprog, blandt andet engelsk, fransk, tysk, latin og græsk (låneord). Mange af disse ord genkendes ikke som låneord af brugerne. Fx er det nok de færreste, der ved, at ordet fest er lånt fra latin, festum, mens de fleste nok kan regne ud, at ordet team er et engelsk låneord. Langt de fleste låneord kommer fra latin, fransk og tysk. Kun en meget lille del af det danske ordforråd er lånt fra engelsk.

Af flere grunde kan det forventes, at nabosprogenes låneord er lettere at forstå end arveordene. Denne forventning har vi testet indenfor projektet Mutual intelligibility of closely related languages, som i øjeblikket udføres ved skandinavisk afdeling ved Groningen Universitet

Hvorfor kan man forvente, at låneord er lettere at forstå?
Vores forventning baserede vi på følgende fire kendsgerninger:

1. Låneord er længere end arveord
Vores tidligere undersøgelser har vist, at låneord gennemsnitligt er længere end arveord. Psycholingvistiske eksperimenter har vist, at ordlængde spiller en rolle i ordgenkendelse. Lange ord er lettere at genkende end korte ord. Grunden til dette er, at lange ord indeholder mere information. Desuden er der færre næsten enslydende ord, som en lytter kan forveksle dem med (naboord). Fx. er der ingen alternativ oversættelse til de svenske ord produktion, selvom det udtales anderledes end på dansk, mens det svenske ord mor af nogle danskere måske kunne forstås som dansk mur p.g.a. den u-agtige udtale af det svenske o.

2. Ændring af afledningsmorfemet i låneord og af roden i arveord
Alle ord har en rod, og desuden har en del ord også et afledningsmorfem. Fx. kan ordet mandig opdeles i roden mand og afledningsmorfemet –ig. Ordenes rødder er vigtigere for sprogforståelsen end deres afledningsmorfemer. Forskellene mellem de skandinaviske sprogs arveord findes ofte i ordenes rødder, mens det især er afledningsmorfemerne, der er forskellige hos låneordene. Fx. udtales endelsen –tion i ordet organisation helt forskelligt på svensk og på dansk, mens udtalen af ordets rod er næsten ens på de to sprog. Omvendt er der en stor forskel på roden i det danske vej og det tilsvarende svenske väg eller det norske vei, som forøvrigt ikke har noget afledningsmorfem.

3. Låneord er nyere end arveord
Låneord har haft mindre tid til at undergå sprogspecifikke lydforandringer end arveord, og ofte var historiske lydforandringer, som har påvirket arveordene, ikke længere aktive da låneordene kom ind i sproget. Resultatet er, at de skandinaviske sprogs fælles låneord ligner hinanden mere end arveordene, hvilket kan formodes at gøre dem lettere at forstå. Fx. har udtalen af ordet butik på de tre skandinaviske sprog næsten ikke ændret sig i forhold til den oprindelige udtale på fransk. Derimod er der stor forskel i udtale på arveordet øje, svensk øga, norsk øye.

4. Låneord kendes fra andre sprog
Låneord er ofte næsten ens på andre sprog, som man lærer i skolen, fx. engelsk, tysk og fransk. Derfor er der flere forskellige ruter til deres forståelse. Når en dansker fx. hører det svenske ord choklad, kan han gøre brug af sin kendskab til andre sprog, hvor ordet forekommer, hvilket formodentligt kan gøre det lettere at forstå. Når han hører udtalen af det svenske ord säng, dansk seng, er der derimod ikke megen hjælp at hente fra andre sprog, eftersom ordet kun findes i de nordiske sprog.

Eksperiment
For at undersøge om det er rigtigt, at de skandinaviske nabosprogs låneord er lettere at forstå end deres arveord, udførte vi et eksperiment via Internettet. Ekperimentet omfattede flere germanske sprog, men her vil vi kun komme ind på den del af undersøgelsen, som handler om de skandinaviske sprog. Det er muligt at deltage i eksperimentet via http://www.let.rug.nl/lrs (login: germanic, password: guest).

I alt 384 højtlæste frekvente ord blev testet. Gymnasieelever fra Danmark, Norge og Sverige lyttede til hver 96 ord på et af nabosprogene via hovedtelefoner. De fik 10 sekunder til at skrive oversættelsen til deres modersmål i et felt på computerskærmen.

Hvert ord fik tildelt en score på 0 (forkert oversættelse) eller 1 (korrekt oversættelse) pr. testperson. Vi definerede nu sprogforståelsen som procentdelen af korrekte oversættelser over alle testpersoner fra et land. Vi udelukkede de ikke-beslægtede ord fra videre analyse. Disse ord er i princippet uforståelige, medmindre man kan forstå dem via et fremmedsprog, og derfor er de ikke interessante, hvis vi vil have indsigt i forskellen mellem forståelsen af arveord og låneord.

Resultater
Først ser vi på den gennemsnitlige forståelse af nabosprogenes ord i de tre lande. Figuren herunder viser, at ingen gruppe oversatte mere en 80 % of ordene korrekt. Den svensk-danske sprogforståelse er dårligst (46 % og 58 % korrekte oversættelser). Især svenskerne har svært ved at forstå danske ord. Den svensk-norske ordforståelse er bedst (69 % og 79 % korrekt), og den dansk-norske forståelse danner en mellemgruppe (63 % og 69 % korrekt). Disse resultater stemmer i store linjer overens med resultater af tidligere undersøgelser af den interskandinaviske sprogforståelse.


For nu at kunne drage konklusioner om forståelsen af låneord i sammenligning med arveord deler vi resultaterne op i forståelsen af arveord og låneord. Som det fremgår af figuren herunder, er låneordene for alle grupper lettere at forstå end arveordene.

Sværest af forstå dansk
Forskellen er især iøjenfaldende, når det gælder svenskernes forståelse af dansk. Når svenskere hører beslægtede danske ord, som er lånt fra andre sprog, er det forholdsvist let for dem at forstå dem (58% korrekt), mens de kun forstår en tredjedel af de danske arveord. Næststørst er forskellen mellem låneordene og arveordene hos nordmænd, som hører dansk (56 % versus 70%).

Forklaringen på, at forskellen især er stor, når det gælder forståelsen af dansk, er formodentligt, at den danske udtale har gennemgået en større udvikling væk fra den fællesskandinaviske udtale end svensk og norsk. Dette har især påvirket arveordene, mens låneordene har haft mindre tid til at ændre udtale. De danske arveord er derfor blevet meget svære at genkende for svenskere og nordmænd.

Næste skridt
Vi har nu set på alle låneord samlet og konstateret, at de er lettere at forstå end arveord. Det næste skridt vil være at undersøge forståelsen af låneord fra forskellige sprog. Vores forventning er, at det er sværere at forstå beslægtede låneord i nabosprogene, jo tidligere de er kommet ind i sproget.

Vi vil også se på skriftsprogsforståelsen og sammenligne den med talesprogsforståelsen. Vi forventer, at forskellen mellem låneord og arveord vil være mindre, fordi skriftsproget er mere konservativt end talesproget. Derfor har de skandinaviske arveords stavemåde ændret sig mindre end deres udtale.

Du kan finde mere information om projektet her

,

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...