Engelsk som koncernsprog – what’s the problem?

Alex KlingeAf Alex Klinge, Institutleder, Institut for Internationale sprogstudier og Vidensteknologi
 
Publiceret mandag 9. august 2010


Den 10. juni inviterede Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS til et eftermiddagsseminar om de udfordringer, som følger af at benytte engelsk som fast arbejdssprog i virksomheder i Danmark. Små 100 deltagere fra sprog- og kommunikationsverdenen og fra de akademiske miljøer dukkede op for at lytte til foredragsholdere og for at udveksle erfaringer. Her er et lille indblik i baggrunden og nogle af de interessante resultater og spørgsmål, seminaret kastede af sig.

Det er helt oplagt, at vi som kommunikationsbrugere i Danmark er under stigende indflydelse fra engelsk. Vi ser og hører det på de unges omgang med kultur, internet og hinanden, og vi opdager det, når vi skal prøve tøj i Magasins changing rooms. I aviserne kan vi med regelmæssige mellemrum læse, hvordan importen af engelsk til dansk brug er en trussel for det danske sprog, eller, omvendt, hvordan importen af engelsk beriger udviklingen af dansk og gør os til gode globale borgere.

Engelsk som universalstrategi
Hvad enten pessimisterne eller optimisterne har ret, er det et faktum, at stadig flere bruger engelsk som internationalt fællessprog på arbejdspladsen. Engelsk har længe været erhvervslivets lingua franca og en afgørende kompetence, når danske virksomheder skulle begå sig på internationale markeder. At ty til engelsk er én måde at agere klogt, når ens kunder og stakeholders i stigende grad er af så mange nationaliteter, at kommunikation tilpasset den enkeltes modersmål er en dyr strategi, som er forbeholdt helt særlige kommunikationssituationer. Netop engelsk som universalstrategi vinder større og større indpas i et dansk erhvervsliv, som skal agere klogt i forhold til en kommunikativt mere og mere global og kompleks virkelighed. Det sker i nogle tilfælde gennem eksplicitte beslutninger eller det sker ved stille og rolig indsivning og omstilling. Og det gælder ikke blot på direktionsgangene i de store, tunge erhvervsvirksomheder, det gælder i stigende grad på alle organisationsniveauer og i alle brancher og virksomhedsstørrelser såvel i ekstern som intern kommunikation. I et morgendagens Danmark, hvor nærmest alt hænger på knagen ”Videns- og netværkssamfund”, vil koblingen til den internationale pool af viden og aktører diktere et endnu større behov for at deltage og bidrage gennem engelsk som lingua franca. Engelsk er for længst blevet en nødvendig forudsætning. Heldigvis er danskere jo så drøngode til engelsk, at skiftet fra dansk til engelsk sker med legende lethed. Eller gør det?

Danskere er damn rude
Universiteterne, handelshøjskolerne og andre organisationer har genereret et par årtiers interessant forskning i kommunikationspraksis i danske virksomheder og organisationer. Den forskning har afsløret mange kilder til uhensigtsmæssig og fejlslagen kommunikation, selv blandt kommunikatører med samme modersmål. Virkeligheden ved kommunikationsfronten i dag er, at kommunikatørerne ikke har samme modersmål og at de kommunikerer gennem engelsk som lingua franca. Når engelsk bliver virksomhedssprog i Danmark, er vi sågar der, hvor danskere kommunikerer med danskere på engelsk. Mon ikke vi med rimelighed kan forvente at kilderne til uhensigtsmæssig og fejlslagen kommunikation dermed forøges ganske betragteligt? Skulle det eventuelt også ske en gang imellem at danskere overvurderer deres egne kommunikative evner på engelsk? Som en god amerikansk bekendt i den internationale finansielle sektor udtrykte det om sine danske kolleger, ”By international standards, Danes are fairly good at English, but they are so damn rude.”

No english, no job
Da CBS er en uddannelses- og forskningsinstitution, der er medansvarlig for at uddanne fremtidens kommunikationsmedarbejdere med relevante kompetencer, har vi et behov for sammen med relevante erhvervsaftagere at finde ud af, hvor udfordringerne er nu og formentlig vil være i fremtiden, så såvel forskning som uddannelse kan udvikles i frugtbare retninger. På seminaret den 10. juni fik vi interessant input om brugen af engelsk som virksomhedssprog fra Charlotte Hummer Vad, Department Manager, Customer Communications, Novozymes, Hanne von Wovern, Internal Communications Manager, Danisco, Harald Queseth, tidligere HR-chef, Hempel, Kaspar Bach Habersaat, Head of Group Communications, ISS, og Sys Bundgaard, Group Translations, Nordea.

Virksomhederne udgjorde tilsammen et snit gennem stor, mellemstor, produktion, service, viden/forskning og finanssektoren.

Fælles for virksomhederne var, at en særdeles solid engelskkompetence er en underforstået nødvendighed i organisationernes højere luftlag. Eller som en af foredragsholderne så formfuldendt udtrykte det, ”No English, no job”. For et par af virksomhederne var det endog således, at mens der i forbindelse med ansættelse i ledende stillinger er et krav om høj engelskkompetence, er der intet tilsvarende krav til danskkompetence. I alle virksomhederne var det endvidere tilfældet, at der bliver benyttet engelsk til vigtig kommunikation hver dag på direktionsgangen. I et par af virksomhederne er det helt normalt, at møder i ledelsesregi altid foregår på engelsk, sågar hos flere af virksomhederne så gennemført, at møder og e-mails altid er på engelsk, selvom der kun er danske deltagere. Længere nede i organisationerne er der større variation – ISS har et stort servicepersonale overalt i verden med så stor sproglig mangfoldighed, at engelsk er et nødvendigt globalt bindemiddel på ledelsesniveau, mens lokale sprog dominerer lokalt på lavere niveauer; Novozymes har en helt central international stab af forskere, for hvem engelsk er det naturlige arbejdssprog, mens Nordea skal opretholde et dansk filialnet for danskere på dansk samtidig med at organisationen kommunikerer på engelsk internt på tværs af Norden. Det er værd at bemærke, at der gennemgående blev skelnet mellem de situationer, hvor en medarbejder på baggrund af en grundfaglighed, for eksempel som ingeniør eller økonom, skal være i stand til at kommunikere nogenlunde korrekt og hensigtsmæssig på engelsk – den såkaldte ”dobbeltkompetence” – og så de relativt få situationer, hvor der er brug for engelsk på feinschmecker-niveau. Feinschmecker-niveauet delegeres ofte til professionelle sprogfolk eller til medarbejdere, der har engelsk som modersmål – den sidste strategi er i mange situationer tilsyneladende er det foretrukne.

Vi siger det, vi kan
Hvordan går det så med engelsk som virksomhedssprog i Danmark? Som udgangspunkt går det faktisk rigtig fint … sådan da, det meste af tiden, ikke mindst på ledelsesniveau og blandt højt kvalificerede vidensmedarbejdere, og måske mest blandt yngre medarbejdere. I de situationer, hvor økonomen eller ingeniøren har behov for at kommunikere på engelsk anlægges gennemgående den pragmatiske vinkel: ”Det virker, og så behøver vi ikke mere.” Der er samtidig en erkendelse af, at det ofte sagtens kunne virke bedre og mere professionelt, hvis engelskkompetencen var højere, men der kommer jo en cost-benefit-betragtning ind i billedet. Hvad ville det koste at opnå en 20 % højere engelskkompetence og hvor meget bedre resultater ville vi så opnå? Det er indtil videre et åbent spørgsmål, i hvilken grad for eksempel danske ingeniører eller økonomer, der hviler sig op ad det engelsk, de fik med fra deres studentereksamen, så kun får sagt det, de kan, og ikke det, de gerne vil, når de kommunikerer på engelsk. Undlader for eksempel den danske medarbejder at levere det konstruktive input til fællesmødet, fordi hun ikke er sikker på, hvad medarbejderindfyldelse, sidemandsoplæring eller periodeafgrænsningspost hedder på engelsk?

Økonomerne og ingeniørerne kender uden tvivl i vid udstrækning den relevante engelske fagterminologi på deres respektive områder, men er de også i stand til at bruge sproget strategisk og i kringlede interpersonelle kommunikationssituationer? Are they damn rude? Og går de i stå, når fagterminologien kommer fra naboens fagområde? Er medarbejderen selv i stand til at vurdere, hvornår der er brug for at løfte kommunikationen til feinschmecker-niveau? I de situationer hvor der er behov for engelsk på indfødt feinschmecker-niveau, tænker flere af virksomhederne som udgangspunkt først på indfødte engelsktalende og dernæst på danskere udstyret med en cand.mag- eller cand.ling.merc-grad i engelsk.

Virksomheder glemmer kunder og stakeholdere
Det blev påpeget nogle gange undervejs, at de problemer, vi finder i danskernes brug af engelsk som virksomhedssprog til intern og ekstern kommunikation for intet er at regne sammenlignet med de problemer, som opstår som følge af (manglende) engelskkompetence hos kunder og stakeholders som ikke er danske. Franskmænd og kinesere fik i denne forbindelse særlig, negativ omtale. Dette afføder spørgsmål af en anden karakter, nemlig hvorvidt engelsk som virksomhedssprog i dansk erhvervsliv har haft en grad af ”gøgeunge”-effekt. Har satsningen på, og tilliden til, engelsk som lingua franca betydet at kompetencer i andre fremmedsprog er ved at blive fortrængt i det danske erhvervsliv? Det er der noget, der tyder på. Er det en utilsigtet bivirkning af engelsk som virksomhedssprog? Og hvis engelsk er i færd med at fortrænge andre fremmedsprog, hvad sker der så med den interkulturelle dimension? Engelsk er ikke et kulturbærende sprog for hverken en dansker eller en franskmand.

CBS undersøger engelsk kompetencer
På den ene side var den overordnede konklusionen på seminaret, at det som udgangspunkt går forbavsende godt med at få engelsk til at fungere tilfredsstillende som virksomhedssprog i Danmark. På den anden side rejste det også en række spørgsmål, fx:

  • Hvornår betyder hvilket kompetence-niveau hvor meget?
  • Lykkes det at tilpasse niveauet i kommunikationen på engelsk til kommunikationssituationen?
  • Er det tilfældet at en del af kommunikationen på engelsk i danske virksomheder kommer til at udtrykke hvad afsenderen kan sige, frem for det afsenderen vil sige?
  • Lider troværdigheden og tiltroen til den faglige indsigt når budskabet leveres på Valby- engelsk?
  • Hvor meget går tabt i manglende strategisk kompetence på engelsk? Fremstår danskere som uhøflige og anmassende, når de taler ”dansk på engelsk”?
  • Hvor meget betyder det at franskmænd og kinesere osv. ofte ikke er lige så gode til engelsk som danskere?
  • Hvor og hvornår skaber manglende engelskkompetence en karrieremæssig barriere?
  • Hvis der er behov for en højere kompetence i engelsk som dobbeltkompetence, er de studieansvarlige inden for økonomi- og ingeniøruddannelserne villige til at afgive plads i undervisningen?
  • Hvis der er behov for en højere kompetence i engelsk gennem efteruddannelse, hvordan kan den størst mulige forbedring så opnås med mindst mulig omkostning?
  • Har engelsk som lingua franca en gøgeunge-effekt i forhold til andre fremmedsprog?

Disse og andre spørgsmål vil forskere og uddannelsesudviklere på CBS arbejde videre med. En studenterdreven aftagerundersøgelse, der skal kaste lys over hvilke engelskkompetencer, der kommer i spil i hvilke situationer i virksomheder og organisationer, vil således blive gennemført i løbet af efterårssemestret.

CBS vil den 15. november være vært for et åbent hus-arrangement hvor resultaterne fra undersøgelsen vil blive perspektiveret i relation til behov for at indtænke engelsk som koncernsprog i Danmark i uddannelsesudvikling.

, ,

4 kommentarer

  1. Gravatar #1 Anette Bangsfelt
    Roskilde Bibliotek

    Meget interessant artikel.
    Som 27-årig cand.comm. ved man jo, at dansk ikke er verdens navle – men man bliver langt fra uddannet i andet end dansk kommunikationskultur – ihvertfald på RUC, hvor jeg kommer fra ;-) Her lærer man om kommunikationsfagets faglige discipliner, mens man på cand.linc.merc. mere går ind i den engelske kultur og sprogbrug. Man kunne håbe, at man i fremtiden kunne kombinere de to ting. Jeg har fx mødt RIGTIG mange cand.comm.’ere, som hverken kan stave ordentligt eller sætte kommaer – og dét er vel en kompetence i sig selv? Med andre ord: Medmindre man er uddannet humanist i engelsk, så bør man være sig bevidst, at når man skriver og taler engelsk, træder man (også) ind i en rolle som kulturformidler. Og denne rolle kan være ganske svær at have på skuldrene, hvis ens kulturelle viden ikke er høj (nok); medmindre man har været i kontakt med indfødte englændere fra en tidlig alder. Noget de færreste nok har… (for ikke at tale om forskellen på britisk engelsk og amerikansk engelsk, som også har kulturelle forskelle, men dét er dog heldigvis en anden diskussion)

  2. Gravatar #2 Sprogstyring – utopi eller nødvendighed | Kommunikationsledelse

    [...] http://kommunikationsmaaling.dk/artikel/engelsk-som-koncernsprog-whats-the-problem/ [...]

  3. Gravatar #3 Jørgen Rasch
    advokat - SKULD

    Som hovedageligt engelsk sprogbruger i det daglig arbejde med kunder indenfor et snævert fagområde (søtransport), er jeg uden stor omtanke gledet in i den vane at anvende engelske fagtermer. Da disse er helt almindelige i denne del af industrien, volder dette ikke problemer, under samtaler med fagkunder.

    En række kunder kender ikke de danske betegnleser for nogle af de almindeligt forekommende (fag)begreber – for eksempel ‘demurrage’ – overliggetid. Fænomenet er så udbredt at de engelsksprogede begreber bruges i Sø- og Handelsretten i København uden problemer.

    For få år siden var det ikke velset at indlevere dokumenter til Danmarks Højesteret uden en tilhørende (gerne translaørpåtegnet) oversættelse til dansk. I dag kan jeg uden problemer indlevere sådanne dokumenter.

    Hvad kan der gøres for at forbedre mange danskeres engelske sprog?

    Vi har en sprogpolitik om at sproget er UK English og at alle udgående meddelelser til ikke-nordiske modtagere formuleres på dette sprog, samt at der foretages en elektronisk sprogkontrol. Disse kontroller er ikke idelle, men det bedste der kan forventes med behørigt hensyn til en rimelig produktion.

    For at sikre at ikke-engelsksprogede modtagere en rimelig mulighed for at forstå budskabet tager vi udgangspunkt i modtagerens egne meddelelser, og har vi ikke noget grundlag bruger vi en form for standard (Kina – Korea – Japan engelsk).

    Vi opfordrer vore medarbejdere til at læse engelsk skønlitteratur og prøver at påvirke deres sprogopmærksomhed og sprogempati.

    Er der feinsmeckere blandt læserne af dette, vil jeg stærkt anbefale dem David Crystal’s selvbiografi ‘ Just a phrase I’m going through’ (Routledge 2009) ISBN 10:0-415-48574-6 (paperback)

  4. Gravatar #4 Am I a geek? « La Beet

    [...] even more blunt than the “original” Danish. Read an article (in Danish) about that here. The f… word, which I could never write, is overused in Denmark, because Danes don’t [...]

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...