Internet Outsourcing Mastery

Af Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR
 
Publiceret torsdag 21. januar 2010


Interessen fra medier og offentlighed var Internet Outsourcing Mastery stor, da DR vedtog en sprogpolitik i 2009. Også internt har synlighed og et bredt medejerskab været væsentlige elementer i implementeringen.

Det er svært at forestille sig en virksomhed eller institution herhjemme, hvis sprogbrug er mere eksponeret end DR’s. Sproget er før alt andet det medie, vi udkommer i, og rigtig mange har en mening om sproget i de programmer, som Danmarks største mediehus producerer. Det var derfor et naturligt skridt, da DR’s direktion og bestyrelse i foråret 2009 vedtog, at DR skulle have en sprogpolitik.

En sprogpolitik har ofte det formål at fremme fælles fodslag indadtil i organisationen samt sikre en ensartet kvalitet af kommunikationen udadtil. Men på baggrund af DR’s særkende som en journalistisk og kreativ arbejdsplads med en meget varieret portefølje af aktiviteter endte den vedtagne sprogpolitik med et bredere sigte.

Helt overordnet har det naturligt nok været målet at øge den sproglige bevidsthed, men vi har kombineret de sproglige retningslinjer med et stærkt fokus på det gode eksempel og på de konkrete forudsætninger for, at sproget i både kommunikation og programvirksomhed kan blive et levende sprog. Derudover og som en af forudsætningerne har vi valgt at se den løbende sprogdebat, både internt og i mødet med offentligheden, som et aktiv. Det fremgår tydeligt af sprogpolitikken og har også fået betydning for implementeringen.

I DR har en afgørende erkendelse været, at et korrekt sprog ikke altid er ensbetydende med et rigt sprog. Vi har derfor ment, at en styrkelse af sprogets umiddelbare funktionalitet må kombineres med mere kreative kvalitetskriterier. Godt sprog afhænger også af sammenhængen, og i DR’s tilfælde vil det blandt andet sige hensynet til medie, målgruppe og programtype.

Herudover har vi fundet det rigtigt at forholde os til DR’s medansvar og rolle i forbindelse med bredere samfundsmæssige hensyn på sprogområdet. For eksempel indgår fremme af det nordiske sprogfællesskab i DR’s sprogpolitik. Og når det gælder opfordringen til øget omhu vedrørende diktion og udtale, er et væsentligt argument hensynet til nye og utrænede sprogbrugere som børn og indvandrere.

Fælles for alle disse overvejelser er værdier, der skyldes DR’s særlige rolle og funktion som Danmarks største udbyder af public service-ydelser. Værdier, der derfor også har haft betydning for implementeringsstrategien i forhold til sprogpolitikkens tre primære målgrupper: DR’s medarbejdere, offentligheden samt de sprogfaglige institutioner, som sprogpolitikken lægger op til et tættere samarbejde med:

1. DR’s medarbejdere – sproget som bærer af institutionens journalistiske troværdighed
Sproglig præcision og gennemsigtighed er grundlæggende kvalitetskriterier for al nyhedsformidling, men kravene skærpes, når det gælder public service. Hertil kommer den simple konstatering, at godt sprog er nemmere at forstå end dårligt. Derfor sætter sprogpolitikken fokus på sproget som journalistisk ’hård kompetence’.

I BBC News siger man, at når det gælder god journalistik, er godt sprog en lige så uundværlig bestanddel som den gode historie. Men med godt sprog må man både forstå formelle færdigheder og en udviklet sproglig musikalitet, der sikrer, at sprogvalg og sammenhæng passer sammen. Den tankegang går igen på DR’s interne sprogsite. Her står sprogefterkritik, interaktive hjælpemidler og kursusudbud side om side med inspirerende artikler, essays og lydklip, interview og debat.

Sprogsitet har en fremtrædende placering på DR’s intranet, men for at sikre sprogpolitikkens yderligere forankring i organisationen, har DR udnævnt 32 såkaldte sprogambassadører. Det er redaktionelle medarbejdere, der har fået et særligt ansvar for den lokale sprogefterkritik, og som samtidig formidler redaktionens ønsker og behov for efteruddannelse og kurser.
I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at DR’s ledelse har sikret ressourcer til sprogområdet, som har muliggjort, at disse ønsker kan imødekommes i et rimeligt omfang.

2. Offentligheden – dialog og debat om forventninger til sproget i DR
Undersøgelser fra blandt andet Norge og England viser, at seere og lyttere har en særlig forventning til sproget i public service-programmer. Englænderne klager slet ikke i samme omfang over sproget hos den kommercielle station ITV som over sproget hos BBC. ”What you see, is what you get” er forventningen hos ITV, mens den offentlige finansiering af BBC giver brugerne en helt anden fornemmelse af medejerskab. Heraf følger, at BBC af mange stilles til ansvar for det engelske sprogs generelle ve og vel, eller måske rettere: det sprogideale spejl, som den enkelte gerne vil genkende sig selv i.

Ser man dagbladenes debatspalter samt på de sprogrelaterede henvendelser som for eksempel DR’s lytter- og seerredaktør Jacob Mollerup modtager, er der grund til at antage, at også danskerne har særlige forventninger til sproget i DR. Dette er en præmis, som vi tager alvorligt.

Ud over aktivt at indgå i den offentlige debat diskuteres sproget i DR jævnligt med DR’s såkaldte dialoggrupper, der er tilknyttet DR’s regionalradioer, og som løbende leverer lokal efterkritik. Herudover har DR taget initiativ til et årligt sprogsymposium i DR-Byens Koncerthus, hvor alle er velkomne, og som løb af stabelen for anden gang i oktober 2009.

Som det vil fremgå, hilser DR sprogdebatten mere end velkommen, men vi har også forsøgt at kvalificere den. Derfor bestilte vi forud for det seneste sprogsymposium en analyse af sproget i vores programmer hos Dansk Sprognævn. Analysen tegnede et billede af et mediesprog i tråd med den generelle sprogudvikling herhjemme – på godt og ondt – men gav frem for alt et mere nuanceret billede, når det gjaldt forekomsten af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog.

3. De sprogfaglige institutioner – DR’s betydning for den generelle sprogudvikling
Trods en stigende differentiering af mediemarkedet i disse år har DR stadig stor gennemslagskraft. Dette gælder også for udbredelsen af sprognormer. Førende sociolingvister ved universiteterne mener, at DR indirekte har haft et medansvar for, at de danske dialekter er på vej til at forsvinde. Det formelle og homogene sprogideal, som vi ikke mindst i monopoltiden praktiserede, har efter alt at dømme skyndet på udviklingen.

DR erkender i sprogpolitikkens formuleringer et generelt medansvar for det danske sprog – både i rollen som sprogbevarer og som sprogfornyer. For at øge den sproglige bevidsthed også i dette langsigtede perspektiv har vi valgt at indgå i et tæt samarbejde med de sprogfaglige miljøer herhjemme, herunder Dansk Sprognævn.

Målet er, at DR er på forkant med de sprogpolitiske overvejelser, der rører sig, men herudover finder vi det også naturligt at åbne vores righoldige arkiver for forskere. De udgør nemlig en guldgrube, når det danske sprogs udvikling i det 20.århundrede – ikke mindst det talte – skal dokumenteres. Flere store forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i DR’s mediearkiv, har allerede fundet støtte og finansiering.

At måle et levende sprog
Hvordan måler vi så i de kommende år, om sprogpolitikkens hensigter opfyldes? Ja, når det gælder den første implementeringsfase – synlighed, udbredelse og medejerskab – er vi allerede nået langt. Her kan man blot se på den spalteplads, området er blevet tildelt i pressen, de mange interne bidrag til DR’s sprogsite samt mængden og kvaliteten af de igangsatte projekter på DR’s redaktioner. Når det gælder det langsigtede mål om en højere kvalitet af sproget i vores programmer, er måling en mere kompliceret størrelse, men også her er der brugbare indikatorer.

Det er åbenlyst, at et godt sprog bidrager til den samlede lytter- og seeroplevelse. Derfor kan seertal og de generelle kvalitetsvurderinger af vores programmer også indgå som et element i sprogvurderingerne. Herudover vil DR i de kommende år foretage en undersøgelse af vores brugeres sprogholdninger, herunder deres forventninger til sproget i DR. Og endelig gennemfører vi selv i forbindelse med vores kursusaktiviteter jævnligt grundige analyser af sproget i udvalgte programmer i tæt samarbejde med programmedarbejderne.

Jeg tror, at fagligt funderede analyser i kombination med målgruppeundersøgelser vil danne et godt grundlag for det videre arbejde. Man skal imidlertid ikke forvente, at debatten om sproget i DR nogensinde ophører. Men det er absolut heller ikke hensigten.

DR’s sprogpolitik i overskrifter:

  • Man skal kunne forstå, hvad der bliver sagt og skrevet i DR’s programmer og på DR’s netsider
  • DR tilstræber den højest mulige sproglige kvalitet uanset genre og programtype
  • Troværdighed er en absolut kerneværdi for DR – midlet hedder sproglig gennemsigtighed
  • DR vil forbedre retskrivningen og arbejde for den gode oversættelse
  • DR ønsker at bidrage aktivt til fremme af det nordiske sprogfællesskab
  • DR vil arbejde for at styrke kendskabet til europæisk kultur og til de europæiske sprog
  • DR vil fremme litteraturen, der fornyer sproget og giver oplevelser
  • DR vil slippe kreativiteten løs og gøre sproget til en legeplads for børn og unge
  • DR vil være en aktiv medspiller i den offentlige debat om dansk sprog og kultur – også om sproget i DR
  • Du kan læse DR’ sprogpolitik i fuld længde her

    , ,

    Der er lukket for kommentarer.

    Modtag nyhedsbrev

    Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

    Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

    Målinger man kan lære af

    Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

    Økonomistyrelsen

    Udenrigsministeriet

    Skatteministeriet

    Fødevarestyrelsen

    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

    CBS

    Bjerg Kommunikation

    Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

    Læs om deltagernes motivation for at deltage...