Kommunikationsmåling

Kommunikationsmålinger er essentielle. Ingen tvivl om det. Kommunikation går ud på at oplyse, motivere, berolige, engagere, forandre og ændre, og skal det ikke foregå helt i blinde, er det nødvendigt med målinger før, under og efter. Opnår vi det, vi ønsker? Men det er afgørende at gøre op med sig selv inden man sætter en måling i gang, om man er villig til bruge erfaringerne og lære af det – også hvis de er dårlige. Ellers er det målinger for målingernes skyld.

Vi bruger både kvalitative og kvantitative målinger. Meget ofte bruger vi simple tællemålinger til f.eks. at få en hurtig tilkendegivelse af, om vi er på rette spor, det kan f.eks. være webstatistik til at se, om en kampagne giver øget trafik til et site eller ej. Andre gange, hvor vi også har brug for feedback og ideer, f.eks. ved mere detaljerede udviklingsprojekter som udvikling af interne medarbejdermøder, bruger vi mere ressourcekrævende interviews enten 1-1 eller workshops. Endelig bruger vi målinger til at vurdere, om vi har nået KPI’erne i vores kommunikationsprojekter.

Målinger er i væsentlig grad med til at professionalisere kommunikationsfaget og synliggøre værditilførslen til virksomheden. Også inden for kommunikation gælder ”garbage in garbage out”, så jo bedre kvalitet i målingerne, jo højere kvalitet i kommunikationen og dermed mere synlig og effektiv kommunikation, der kan understøtte virksomhedens vision og strategiske fokus. Jeg tror, målinger i højere grad bliver et krav til dokumentation frem for et nice add-on, hvis vi har tid….