Væk med de hovedløse kommunikationsmålinger

Af Jens Jørgensen, analytiker, Kommunernes Landsforening
 
Publiceret onsdag 24. november 2010


Bue og pil skal skiftes ud med en boomerang, når jagten på kommunikationsmålinger skal sættes ind næste gang. Kommunikationsmålinger kommer i dag alt for ofte til at handle om at ramme målgruppen, men det giver mere interessante resultater at lade kommunikation måle, sådan at resultaterne kommer tilbage af sig selv. Det var hovedbudskabet i Bjerg Kommunikations oplæg på KL’s kommunikationsdøgn.Kun få fingre kom i vejret, da Kresten Bjerg på KL’s Kommunikationsdøgn spurgte om, hvem der fandt arbejdet med kommunikationsmålinger inspirerende og kreativt. Han medgav da også, at selve tællearbejdet ikke er særligt sjovt, men fastslog samtidig at ved at tænke målingen med ind i kommunikationen, kan det blive rigtig sjovt og lærerigt.

De tre største problemer ved traditionelle kommunikationsmålinger

Alt for mange kommunikationsmålinger kommer dog efter Kresten Bjergs mening til at måle de forkerte ting. Og her er de tre største problemer at:

  1. Målingerne kommer til at lede væk fra formålet med at kommunikere. Kommunikationsmålinger bliver ofte meget fikserede på tal, hvorved udviklingen nemt kommer til kun at handle om at gøre tallet større.
  2. Man glemmer at bruge målingerne aktivt, og det derved nemt kun bliver for ens egen skyld, man måler. Man skal derfor stille sig selv spørgsmålet om, hvem der skal høre om resultatet, og kan man ikke svare på det, skal man lade være. Når man vælger at lave undersøgelsen, skal man planlægge målingen efter om, man vil bruge den til dokumentation eller i udviklings øjemed.
  3. Man får skabt et målingsmonster. Ofte bliver kommunikationsmålinger til store koncepter, hvor man ønsker at måle på alting, hvilket hurtigt kan blive meget uoverskueligt og ressourcekrævende. I stedet for at starte med store kommunikationsregnskaber og lignede, kan man sagtens få meget nytte af mindre målinger ud fra en tankegang om lærende kommunikation.

Lærende kommunikationsmålinger

Lærende kommunikation er strategisk kommunikation, hvor det ikke handler om at skyde til måls på målgruppen med information, men i stedet at planlægge kommunikationen og målingen af den, så den ligesom en boomerang kommer tilbage af sig selv.

Et eksempel på hvordan en sådan måling kunne se ud, er Fødevarestyrelsens måling i forbindelse med indførelsen af en sprogpolitik. Problemet var, at folk havde problemer med at forstå, hvad de skrev, men man havde svært ved at sætte fingeren på, hvor problemet var. Man lavede derfor en sprogquiz, hvor medarbejderne blev bedt om at gætte på hvor mange borgere, de troede, forstod ordene, hvorefter man målte blandt borgerne, hvor mange der forstod ordene. Resultatet var, at medarbejdernes tiltro til borgerne var langt større end, hvor mange borgere der reelt forstod ordene. Målingen var derfor med til at gøre medarbejderne bevidst om, at den faglige kommunikation var et problem.

, , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...