Svære ord 2010: Undersøgelsen

Randi Skovbjerg SørensenAf Randi Skovbjerg Sørensen, stud.mag. i sprogpsykologi, Københavns Universitet, Bjerg K
 
Publiceret mandag 8. februar 2010


Hvornår er et ord forstået tilstrækkeligt?
Som det fremgår af metodebeskrivelsen ovenfor, er undersøgelsen konstrueret, så respondentens evne til at forklare sin forståelse af et ord har afgørende betydning for, om en besvarelse er vurderet “rigtig” eller “forkert”. Havde respondenten blot skullet svare på, om vedkommende forstod et givet ord eller ej, ville det ikke være muligt at tjekke, hvad deres forståelse er, og dermed vurdere om den stemmer overens med Den Danske Ordbog, som vi tager udgangspunkt i. Derfor var det nødvendigt at bede respondenten om at forklare, hvad de mener, de enkelte ord betyder. Mange ville dog nok forfægte, at der kan være ord, man godt forstår, men uden at man er i stand til at forklare dem; for at kunne forklare et ord skal man have en god forståelse af ordet, og man skal have ord og eller kende synonymer for at kunne forklare det.

Vi har valgt ikke at have en kategori for besvarelser, der lader til at være delvist forståede. For en del besvarelser syntes det oplagt at vurdere dem som sådan, men med en ekstra kategori ville databehandlingen have endnu flere fejlkilder, fordi det da skulle bestemmes, hvor grænserne mellem både “rigtigt forstået”, “delvist forstået” samt “forkert” skulle gå. Desuden ville resultaterne være mere uigennemskuelige. Som konsekvens er der derfor blevet sat én grænse, som går et sted mellem eksempler, der ligger i gråzonen; eksempelvis er besvarelser som giver eksempler på et ord godtaget, når det fremgår, at det er ment som eksempel, og således ikke gør det ud for at være hele ordets betydning. ’Fx skattefradrag’ eller ’fx kørselsfradrag’ er godtaget som forklaringer på ordet ’fradrag’, derimod er ’kilometerpenge’ ikke antaget som “rigtigt”, idet det umuligt kan vurderes, hvorvidt respondenten mener, “fradrag” alene drejer sig om kørselspenge.

Således er det i mange tilfælde svært at vurdere, om en besvarelse er udtryk for en “rigtig” forståelse af ordet. Dette vil jeg også tolke som en del af forklaringen på, at forståelsen stiger med alderen og med længden på ens uddannelse: Jo ældre folk er, jo flere ord har de sandsynligvis kendskab til, og dermed har de flere ord at forklare sig med. På samme måde betyder en længere uddannelse sandsynligvis også, at man er mere vant til at forklare ting, og at man har flere ord at gøre det med. Men naturligvis stifter man også bekendtskab med ord, som tiden går, og ikke mindst i den tid man uddanner sig, så den højere andel af “rigtige” svar hos de ældre aldersgrupper og de højtuddannede, mener jeg ikke udelukkende er et udtryk for, at de har flere ord at forklare sig med – disse grupper vil naturligvis have stødt på flere ord og dermed også forstå flere ord.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at databehandlerne ikke kunne se oplysningerne om respondenterne, da besvarelserne blev behandlet. Alle besvarelser er behandlet på et fuldstændig neutralt grundlag, og først da det samlede resultat er blevet opstillet i grafer, har tendenserne til, at ældre og højtuddannede har flest “rigtige”, stået klart. Formodningen om at ældre og højtuddannede kender flere ord og har flere ord til at forklare sig med, er således en fortolkning af tendenserne i resultaterne.

Hvad er et “rigtigt” svar?
I mange tilfælde er der skrevet flere ord/synonymer/sætninger som besvarelse. Hvis de forskellige svar har været tydeligt adskilt (eksempelvis med komma, tankestrag, punktum el. lign.), er svaret vurderet som “rigtigt”, hvis blot ét af svarene vurderes som “rigtigt”. Selvom respondenten synes at have en bredere forståelse af ordet, end vi vurderer, er “rigtigt” forstået (jf. Den Danske Ordbog), må vi anerkende, at respondenten har givet et korrekt svar, og dermed forstår ordet om end på flere måder, så også på en måde, som vi vurderer som rigtig i sammenhængen.

Det er forskelligt, om respondenterne har forklaret ordets betydning alene eller forklaret ordet ved hjælp af eksempelsætningen. Begge dele er potentielt “rigtige”; eksempelvis kan både en forklaring på betinget og betinget dom (sådan som det står i eksempelsætningen) godtages, forudsat den er “rigtig” i henhold til Den Danske Ordbog.

Spørgsmålenes rækkefølge har indflydelse på besvarelserne
Som der gives et eksempel på og beskrives i behandlingen af den anden pilottest, kan rækkefølgen af spørgsmålene have stor indflydelse på, hvordan respondenten vælger at forklare det enkelte ord. Selvom der blev testet og tænkt grundigt over rækkefølgen af ordene, før spørgeskemaet blev sendt ud, kan det ikke udelukkes, at respondenterne har været påvirket i deres tidligere besvarelser og forklaringer af forskellige ord, når de gik videre til et nyt.

Men det er ikke nødvendigvis kun ord, der følger umiddelbart efter hinanden, der kan influere respondentens besvarelser. Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at flere har forklaret ordet forudgående (som præsenteres i sætningen: »Anvisning af almene ældreboliger sker alene på grundlag af en forudgående behovsvurdering«) med ordet “visitation” el. lign. Selvom der er 4 ord imellem visitering og forudgående i spørgeskemaet, kan det ikke udelukkes, at det første har haft indflydelse på, at flere respondenter har haft fokus på et andet ord i sætning 16 end forudgående.

I nævnte eksempel virker det oplagt, at respondentens fokus har været påvirket af tidligere besvarelser, men der kan være andre tilfælde, hvor det er mindre tydeligt. Det er altså umulig at fastslå, hvor udbredt det er, og påvirkningen betyder jo heller ikke nødvendigvis flere “forkerte” svar, blot ville svarene måske have været anderledes, hvis de ikke havde fået netop den påvirkning. På samme måde kan der være en række andre faktorer, der påvirker respondentens tankegang og dermed deres besvarelse. Det må bare konstateres, at de besvarelser, respondenterne har afgivet, er påvirket af en række faktorer, hvoraf vi ikke kender til dem alle og kun kan gisne om deres indvirkning på resultatet.

Hvem er blevet spurgt?
Selvom de 1.307 respondenter udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i forhold til alder, geografi etc, er det vigtigt i forhold til resultatet at notere sig, at spørgeskemaet er sendt ud elektronisk til Interresearchs panel. Personer i panelet har alle meldt sig frivilligt til at svare på spørgeskemaundersøgelser, og respondenterne er derved ikke repræsentative for befolkningen i denne henseende. Panelet må naturligvis siges at være den helt rette målgruppe, da personer, der melder sig som respondent til elektroniske spørgeskemaer, må formodes at være vante internetbrugere og dermed også potentielle læsere af offentlige hjemmesider. Undersøgelsens resultater viser altså, hvordan folk, der formentligt bruger internettet til at finde oplysninger, og som har meldt sig til Interresearchs panel, forstår de udvalgte ord. Havde spørgeskemaet været sendt ud til udfyldelse på papir, havde respondentgruppen sandsynligvis haft en anden sammensætning og dermed også potentielt et andet resultat.

Som tidligere nævnt bærer spørgeskemabesvarelserne præg af, at der er en del respondenter, der ikke har forklaret alle forståede ord, og en del, der ikke har besvaret spørgeskemaet til ende. Spørgeskemaet var vurderet til at tage 15-20 minutter at fuldende, men for mange vil det givetvis have været i den lange ende. Et vist frafald måtte derfor påregnes.

Besvarelserne taget i betragtning virker det heller ikke usandsynligt at antage, at undersøgelsen for mange respondenter har været lidt kedelig i længden, og besvarelsen af et spørgeskema som dette, vil uden tvivl også være en uvant opgave særligt for personer, der ikke er vant til stillesiddende, skolelignende opgaver. Det virker sandsynligt at antage, at dette er en del af forklaringen på, at flere respondenter er stoppet halvvejs eller har svaret bemærkelsesværdigt mindre omfattende på de sidste spørgsmål. Dette ser jeg som en væsentlig del af forklaringen på de mange udeladte svar på de sidste spørgsmål. Det kan heller ikke udelukkes, at den opbrugte koncentration er skyld i det relativt højere antal forkerte svar ved de sidste spørgsmål sammenlignet med nogle af de første spørgsmål.

Hjælp til besvarelserne
Nogle eksempelsætninger har uden tvivl været en større hjælp til at forstå og eller forklare et givet ord end andre. Som beskrevet i retningslinjerne for eksempelsætningerne har det ikke været intentionen, at eksempelsætningen skulle gøre det muligt for respondenten at gætte et ords betydning – på den anden side er det også vigtigt, at sammenhængen ikke er misvisende eller tvetydig. Ligeledes var det meningen, at ordene blev præsenteret i en sætning, der kunne have stået på en offentlig hjemmeside – altså være “autentisk” eller realistisk, og de er da også som nævnt oftest ændret fra den sætning, der reelt er at finde på en offentlig hjemmeside. Dog kan det således ikke udelukkes, at eksempelsætningen kan have påvirket resultatet i den ene eller anden retning for nogle ord; en anden sammenhæng kunne have gjort ordet lettere eller sværere at forstå og givet færre eller flere redskaber til at forklare ordet med.

En sidste fejlkilde, der bør nævnes, er, at det ikke kan udelukkes, at nogle respondenter har brugt internettet eller andre midler til at besvare spørgsmålene. Der er ingen besvarelser, der beviser dette, blot har vi ikke haft mulighed for at forhindre det, hvis nogen skulle have haft lyst til hjælp. Hvis respondenter har benyttet sig af muligheden (eller i hvert fald at det ikke kunne direkte forhindres), kunne man dog måske forestille sig, at det var personer, der også i andre sammenhænge ville finde det naturligt at søge svar på noget uforståeligt, og dermed også ville gøre det, hvis der var ord, de ikke forstod på offentlige hjemmesider. I så fald vil det ikke forvrænge resultatet, dog var det selvfølgelig ikke tanken med undersøgelsen, da det jo vel næppe er intentionen med de offentlige hjemmesider, at borgerne skal bruge opslagsværker for at forstå det formidlede.

Der kan være mange forståelser – det gælder om at kende den rette
Forståelse bør naturligvis altid være i fokus, når man beskæftiger sig med formidling; og med et sprog, der udvikler sig i rasende fart, er det nødvendigt jævnligt at undersøge, om der er uoverensstemmelser mellem afsender og modtagers forståelse for at sikre, at der er et tilstrækkeligt overlap i de to parters forståelse. Den beskrevne undersøgelse er én måde at gå til værks. Mere kvantitative metoder ville måske have færre fejlkilder, men skulle de udføres ligeså omfattende, ville det utvivlsomt have enorme omkostninger.

Om resultaterne kan det siges, at det er problematisk, hvis en fjerdedel og i nogle tilfælde halvdelen af en potentiel målgruppe reelt har vanskeligt ved at forstå vigtige ord på en oplysningsside til borgere. Selvom der må beregnes en vis fejlmargin i en undersøgelse som denne grundet de omtalte fejlkilder, er der særligt nogle overraskende og markante resultater, der giver stof til eftertanke.

Besvarelserne viser tydeligt, at mange har en udvidet, mindre specifik forståelse af ordet portal sammenlignet med artiklen om ordet i Den Danske Ordbog. Dette ser jeg som et udtryk for, at sproget forandrer sig, og ordenes betydninger udvides. Vil man bruge ordet portal, må man altså vide, at knap halvdelen er sikre på, at de forstår ordet, og at det ifølge dem er en helt almindelig hjemmeside.

Betydningen af et ord som bureaukrati, som bruges vidt og bredt – ikke mindst af politikere – lader der til at herske stor usikkerhed omkring; i hvert fald hvordan man kan forklare det. Hvis borgerne ikke forstår ordet eller har en anden forståelse af ordet end autoriteterne, hvordan mon det så bliver forstået, at politikerne er så opsatte på at komme det til livs? Er det nødvendigvis et plus i bogen, at afskaffe noget borgerne i udbredt grad ikke ved, hvad er?

Hvis vi ser det fra det offentliges perspektiv: Borgerne skal ikke blot tro, at de forstår, hvad de læser, de skal også forstå det på den måde, det er ment. Men det er det offentliges opgave at sørge for, at formidlingen bliver forstået på den rette måde. Lad det da være min pointe, at det er vigtigt, at borgerne forstår de ord, det offentlige bruger, men endnu vigtigere er det, at de forstår det ret!

Undersøgelsen og dens resultater må kun gengives med tydelig henvisning til Bjerg Kommunikation og www.kommunikationsmaaling.dk som kilde.

i Få mere information om, hvor mit speciale og andre oplysninger om undersøgelsen kan findes, på kommunikationsmaaling.dk
ii Således omfatter Den Danske Ordbog (2003) to egentligt modsatte betydninger under ordet ”bjørnetjeneste”: hhv. “1 handling som er velment, men som gør mere skade end gavn” og “2 handling som er til stor hjælp for nogen; stor tjeneste”.
iii Rathje (2004): “Misforståelser og ikkeforståelser i tre generationer” i Sprogpsykologi – udvalgte kerneemner. Museum Tusculanums Forlag.
iv Jf. Boolsen: Spørgeskemaundersøgelser, 2008, Hans Reitzels Forlag, p. 59.
v Jf. Boolsen: Spørgeskemaundersøgelser, 2008, Hans Reitzels Forlag, p. 63.
vi Jf. Olsen: Tallenes talende tavshed, 1998, Akademisk Forlag.

, , , , , , , ,

13 kommentarer

  1. Gravatar #1 Mikael Elkan
    ELKAN

    Hej

    Hvad er årsagen til at I har valgt at folk selv skal vurdere om de forstår ordet eller ej i første besvarelse?

    Mikael

  2. Gravatar #2 Martin Harms

    Hej,

    jeg synes I skulle gå ordene igennem een gang til med anvendelse af fagordbøger, for der er flere af de svar, I angiver som “forkerte”, der er gode nok.

    Eet eksempel er første ord: “revalidering”. På NetPsykioater.dk står:

    Revalidering: Genoptræning af arbejds- og erhvervsevne i form af hjælp til uddannelse eller omskoling. Mens man er under revalidering, får man økonomisk støtte, revalideringshjælp, fra kommunens socialforvaltning.

    REVALIDERING BETYDER ALTSÅ FØRST OG FREMMEST GENOPTRÆNING – som herefter kan udspecificeres i arter.

  3. Gravatar #3 Melissa Wieser

    Meget interessant undersøgelse, og metoden, hvor brugeren selv skal beskrive ordet er meget fornuftig. Jeg tog Politikens quiz (http://politiken.dk/kultur/article896299.ece) med de besværlige ord og synes, de ord de valgte som valgmuligheder, var mere besværlige end de ord blev quizzet i.

    Det kunne være meget sjovt at lave en tilsvarende undersøgelse med biblioteksudtryk, som f.eks. klausuleret, indlån, udlånet, m.m.

  4. Gravatar #4 Kender du betydningen af ”kriterier”, ”revalidering” & ”portal”, eller er du dum som en dør? - Kampen om den gode e-forretning - Iværksætter Debatten Amino

    [...] har gennemført en omfattende undersøgelse omkring danskernes forståelse af svære fagord på offentlige hjemmesider. [...]

  5. Gravatar #5 Jakob K

    Hej

    Interessant undersøgelse, men jeg er ikke enig i jeres forståelse af udsagnsordet “visitere”. I skriver “vi har lagt vægt på, at når man er ’visiteret’, indbefatter det også en godkendelse/berettigelse”,

    men at indbefatte en godkendelse er vel et resultat af visitationen – og ikke selve handlingen, dvs. udsagnsordet visitere (som I siger I ligger til grund for jeres forståelse).

    Vh
    Jakob

  6. Gravatar #6 Thomas Andersen

    Ikke enig i opfattelsen af ordet bureaukrati. En hvilken som helst administration indebærer et eller andet mål af bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis negativt ladet som det “rette svar” er udtryk for.

  7. Gravatar #7 Gitte DruedaHL

    I mener bureaukrati betyder embedsmandsvælde. Hvad er så en bureaukrat? En enevældig embedsmand? Jeg mener en bureaukrat er en administrator der holder sig strikt til reglerne. At bureaukrati har fåët en negativt ladet betydning ændrer ikke at det betyder administration. Jeg kan svinge mig op til at sige, at bureaukrati er administration, der altid holder sig strikt til lovens bogstav – ikke dens mening.

  8. Gravatar #8 Jens Hansen

    Med hensyn til betydningen af begrebet “forsørger” vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er knyttet til at “have forældremyndighed”.
    Det er kun biologiske eller retlige forældre (adoptivforældre) der har forsørgelsespligt over for deres børn.
    I tilfælde af forældremyndighedsindehaverens død vil forældremyndigheden blive tillagt en person, der ikke hermed får forsørgelsespligten over for barnet.

  9. Gravatar #9 Randi Skovbjerg Sørensen
    Københavns Universitet

    Hej,

    Tak for interessen for undersøgelsen. Hermed et fælles svar på forskellige kommentarer:

    Vi har spurgt folk, om de forstår ordet både for at spare dem for at skulle forklare ordet, hvis de ikke forstår det, men også for at finde ud af, om folk var sikre på, at de forstod det. Dette var desuden modellen for en lignende undersøgelse, der blev foretaget i 1984, som man kan læse om i “Svære ord – og lette” af Eriksen & Møller, udgivet af Statens Informationstjeneste.

    Med hensyn til ordet ‘revalidering’ har vi vurderet ‘genoptræning’ som forkert besvarelse, da ordet oftest forbindes med fysisk genoptræning; besvarelser der specificerer, at ‘revalidering’ er ‘genoptræning’ med henblik på at gøre den pågældende klar til arbejdsmarkedet igen, har vi vurderet som rigtige, da dette, som du pointerer, netop er kernen i en revalidering.

    I forbindelse med ordet ‘visiteret’ har vi lagt vægt på, at når man ‘er visiteret’ betyder det, at man er ‘godkendt til’. I eksempelsætningen: “Ældre og personer med handicap, der er visiteret til almene ældreboliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger” betyder det netop, at det er dem, der er visiteret, der har retten, altså dem, hvis visitation har ført til en godkendelse. Du har helt ret i, at en visitation ikke nødvendigvis fører til en godkendelse, men når man ‘er visiteret’, betyder det, at man har gennemgået en visitation, og at dette har ført til, at man er blevet godkendt til ydelsen (i dette tilfælde en ældrebolig), eller som Den Danske Ordbog forklarer at ‘visitere’: “indstille nogen til en bestemt behandling, pleje e.l. på grundlag af en faglig vurdering”.

    Ordet ‘bureaukrati’ er ikke nødvendigvis negativt ladet, derfor har vi også godtaget både den neutrale betydning og den nyere brug af ordet, som har en negativ klang. Den ene betydning er ikke mere rigtig end den anden, men folk har vidt forskellige forståelser af ordet, og som undersøgelsen viser, er der rigtig mange, der er i tvivl om, hvordan ordet kan forklares.

    Jeg kan ikke modsætte mig, at en forældremyndighed over et barn kan medføre forskellige forpligtelser afhængigt af omstændighederne. Dog ville jeg ikke forvente, at mange er bekendt med de forhold, du nævner, hvorfor jeg ikke ville kunne forsvare, at respondenter, der har forklaret ‘forsørger’ med ‘forældremyndighed’, har en forståelse af ordet, der skulle vurderes som forkert, da ‘forældremyndighed’ i de fleste tilfælde betyder en økonomisk forpligtelse. Men det er bestemt altid interessant at få nye indsigter.

    Og tak for idéen til en lignende undersøgelse med biblioteksudtryk. Jeg tror, du har helt ret i, at det kunne give nogle interessante resultater.

  10. Gravatar #10 Søren Skaarup

    Jeres undersøgelse viser nøjagtigt samme billede som “Svære og og Lette” fra 1984, som i omtaler: De fleste af os føler os ikke ganske sikre i forståelsen af fagudtryk som ikke er en del af vores eget hverdags- eller arbejdssprog. Og det er vel egentlig ikke så overraskende? Det overraskende er der i mod at det fortsat skal være nødvendigt at lave undersøgelser for at dokumentere det over for afsenderne af samme fagudtryk ;-)
    Et mere grundliggende spørgsmål er imidlertid, hvor meget klogere vi egentlig bliver på folks (selvrapporterede) forståelse af enkeltord? I nogle tilfælde har det naturligvis umiddelbart konsekvenser – som fx når mange borgere forveksler brutto- og nettoindkomst eller ikke ved hvad personlig indkomst er til forskel for skattepligtig indkomst. Det bliver de tit bedt om at oplyse – og oplyser derfor ofte noget forkert.
    Men sprogets betydning ligger jo ikke i de enkelte ord, men i den mening en tekst modtaget i en given kontekst giver anledning til i hovedet på en modtager. I langt de fleste tilfælde, forstår folk godt hensigten med teksten, selv om den indeholder enkeltord de kan være i tvivl om. HVIS altså lige at teksten som helhed er skrevet så borgeren kan give den mening i situationen. Og det er her kæden alt for ofte hopper af. Det er som oftest ikke et enkelt fagudtryk eller tre der er udfordringen, men vores evne til overhovedet at skrive tekster der kan give mening og bidrage til forståelse og handling for den enkelte borger. Det er ikke vores løsagtige omgang med fagudtryk og fremmedord, men vores stædige og insisterende afsenderfokus der er det største problem.
    Offentlige tekster på nettet (og i breve) afspejler i al for høj grad afsenderens behov, synsvinkel, faglige selvforståelse og verdensbillede, de fremstår ofte mere som rituelle bureaukratiske handlinger som skal vise at vi gør hvad vi skal, at vi er effektive, har styr på det – og har magten. Og så er mange af teksterne oven i købet – for at gøre det endnu sværere for læseren – bare dårligt skrevet.
    Fokus på enkeltord er en sjov øvelse – og en let-kommunikerbar øjenåbner. Det burde også være relativt let at gøre noget ved (selv om det altså ikke er lykkedes endnu). Men dels repræsentere dette fokus en forældet sprog- og kommunikationsforståelse som jeg ikke tror Randi selv abonnerer på, dels flytter det fokus på det der virkeligt er væsentligt – vores manglende evne til at tænke kommunikationen ud fra borgerens situation og behov.
    Se DET kunne være interessant at få undersøgt nærmere – men det klares desværre nok ikke med et spørgeskema eller et telefoninterview og resultatet kan næppe kommunikeres i en one-liner.

  11. Gravatar #11 Pelle Nilsson
    inResonans Kommunikation

    Kære alle,

    @ Bjerg, Randi og andre, der har været involveret i denne undersøgelse – tak for en både relevant og interessant undersøgelse, som jeg er overbevist om vil blive anvendt til at gøre kommunikationen bedre i mange både både offentlige og private virksomheder de kommende år.

    Det træffes altid metodiske valg i undersøgelser, og så længe man kan diskutere konsekvenserne åbent, er det jo sådan set ok. De i øvrigt gode kommenterer, der er kommet til undersøgelsen her ovenfor ændrer efter min mening ikke ved de helt overordnede konklusioner fra undersøgelsen eller dens anvendelighed.

    @ Søren – personligt er jeg rigtig glad for undersøgelsen og glad for at kunne udskifte “Svære ord og lette” fra ’84 med denne undersøgelse, når jeg underviser ledere og medarbejdere i virksomhedskommunikation. Det er rigtigt, at alle kommunikatører ville have gættet på ovenstående – og det ville nok også de fleste ledere og medarbejdere i danske virksomheder. Men det er ikke noget godt argument for ikke at lave en undersøgelse, der kan dokumentere det. Ej hellere, at det skulle være udtryk for en forældet sprogforståelse. Vist kunne det da også være interessant via en mere dybdegående undersøgelse, der afdækker kommunikationen i fht. borgernes situation og behov, men selv i dette perspektiv er det relevant med en afdækning af forståelsen af ordenes betydning. En interessant undersøgelse af det offentliges kommunikation i et bredere perspektiv er i øvrigt “Den forsømte kommunikation – brevet i organisationskommunikationen” af Anne Katrine Lund, som den interesserede læser jo kan hygge sig med, mens vi venter på Randis opgave.

  12. Gravatar #12 Søren Skaarup

    Aller først – undskyld til Randi. Jeg er ikke i tvivl om at det er en god og sober undersøgelse hun har lavet – sikkert også metodisk bedre og teoretisk mere velfunderet end undersøgelsen fra 84 (hvis forhistorie jeg kender lidt til). Og jeg er også sikker på at den vil kunne finde god anvendelse i arbejdet med at overbevise fagfolk at deres sprog ikke er – eller bør være – alles sprog. Problemet er bare for mig at se, at brugen af fagudtryk er et symptom på et meget større problem som ikke bare går ud over brugen af enkelte ord, men helt grundlæggende handler om, hvilken model man har af hvad kommunikation er. Og her er min pointe, at vi ikke flytter ret meget hvis vi ikke formår at ændrer på denne underliggende model. VI kan skrive et perfekt og letlæseligt sprog, fri for fagudtryk, men hvis modtageren, i den situation hun nu er i, ikke kan give teksten mening, så er indsatsen spildt. Og megen offentlig kommunikation giver efter min erfaring for lidt mening for mange modtagere.

  13. Gravatar #13 Ola Jørgensen
    Klartekst

    Findes der en egentlig afrapportering af undersøgelsen? Hvor kan man I givet fald finde eller købe den?

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...