Svære ord 2010: Undersøgelsen

Randi Skovbjerg SørensenAf Randi Skovbjerg Sørensen, stud.mag. i sprogpsykologi, Københavns Universitet, Bjerg K
 
Publiceret mandag 8. februar 2010


Databehandling – hvor går grænsen mellem en “rigtig” og en “forkert” forståelse
Databehandlingen er foretaget af to journalistuddannede fra Bjerg K og en sprogpsykologistuderende. Besvarelserne er behandlet ved, at de databehandlende med udgangspunkt i Den Danske Ordbogs forklaring på ordenes betydning(er) i samråd er blevet enige om, hvad en forklaring på et givet ord skal indeholde for at demonstrere forståelse og dermed blive vurderet som “rigtigt” svar.

Ved at opstille grænser for, hvad der vurderes, er forstået, og hvad der ikke er, på grundlag af Den Danske Ordbog, er der blevet samlet en række eksempler på “rigtige” og “forkerte” forståelser af de forskellige ord, som resten af databehandlingen er foretaget på baggrund af. Ved tvivlstilfælde og besvarelser, der ligger på grænsen af, hvad der anses som forstået og ikke forstået, har alle tre databehandlere vurderet besvarelsen og truffet en afgørelse.

Der er imidlertid forskel på, hvor snæver eller bred en forståelse af et givet ord, der er antaget som korrekt. Eksempelvis ved ordet ’bureaukrati’ er både den oprindelige betydning ’embedsmandsvælde’ godtaget, såvel som den mere almindelige forståelse i vore dage, som beskrives i Den Danske Ordbog, hvor ordet er tillagt negative medbetydninger (konnotationer) og er et udtryk for besværlig sagsgang, overdreven kontrol og unødvendige mængder af papirarbejde.

Denne fastsættelse af grænsen mellem “rigtigt” og “forkert” for hvert enkelt ord har naturligvis stor indflydelse på resultaterne for de enkelte ord. Procenterne for de enkelte ord bør derfor læses i forhold til de følgende noter om besvarelserne på de enkelte ord.

Kommentarer til vurderingen af forklaringerne på de 25 ord:
Besidde: Vi har vægtet, at der i ordet ligger betydning af ejerskab. Eksempler på rigtige svar: ’at have’, ’eje’, ’have rådighed over’, ’ligge inde med’ etc. Besvarelser, som vi har vurderet som forkerte, er bl.a: ’indeholde’ og ’have adgang til’. Generelt gælder det, at vi ikke har godtaget besvarelser, hvor respondenten har brugt ordet i præcis samme form som i eksempelsætningen til at forklare selvsamme ord; ved ’besidde’ har vi dog godkendt ’være i besiddelse af’, idet ordet da bruges i en anden form, hvorfor vi regner med, at respondenten kender ordets anvendelse.

Portal: Vi har lagt vægt på, om respondenten var klar over, at det ikke blot var en hjemmeside (som mange har givet som svar alene, men som vi – jf. Den Danske Ordbog – har vurderet som forkert) – ikke at dette er helt forkert, men det er ikke hele betydningen, og vi mener, der må være en grund til, at det offentlige har valgt at bruge ordet ’portal’ frem for blot hjemmeside. Altså er et eksemplarisk svar noget lignende: ’indgangsside på nettet med link til forskellige hjemmesider med oplysninger om emnet’; men vi har også godtaget eksempelvis ’en slags hjemmeside’, da denne besvarelse demonstrerer, at respondenten ved, det ikke er en hvilken som helst hjemmeside. I det hele taget kombinationen af ordets oprindelige betydning, ’indgang’, i kombination med noget internetbaseret har vi godtaget, da de viser, at ’portal’ i sætningen er brugt i en ny betydning, men med rod i den oprindelige betydning, således en indgang/åbning til en masse information. Vi har også godtaget ’internetportal’.

Forsørger: Et korrekt svar viser, at det indebærer økonomisk ansvar over for en eller flere andre end sig selv; således: ’at have børn under 18 år’, ’at have forældremyndighed’, ’sørge for eksempelvis et barns eller ægtefælles forplejning’, men ikke: ’have kone og børn’ eller ’være gift’.

Overslag: Der er lagt vægt på, at et overslag ikke er det samme som et tilbud. Et tilbud er en gældende pris, hvorimod et overslag er et bud på omkostninger, arbejdstid el. andet, som kan vise sig at blive en anden, altså indeholder rigtige svar en angivelse af, at det er noget usikkert eller foreløbigt, men ikke noget med et tilbud, fx er ’løst tilbud’ ikke godtaget. Eksempler på rigtige svar er ’prisidé’, ’ca.pris’, ’skøn’, ’kvalificeret bud’, ’formodet pris’ og ’estimat’. Forkerte svar er bl.a: ’tilbud’, ’gæt’, ’oversigt’ og ’budget’.

Revalidering: Formålet med en ’revalidering’ er ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen at forbedre pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og familien; altså at hjælpe vedkommende tilbage på arbejdsmarkedet efter eksempelvis sygdom eller ved nedsat arbejdsevne. Ordet dækker over rigtig mange forskellige initiativer, som tilstræber dette, hvorfor vi har godtaget besvarelser, der omtaler mange forskellige aspekter af begrebet; fx er ’omskoling’, ’erhvervsrettede aktiviteter’, ’arbejdsprøvning’ og ’økonomisk hjælp til igen at blive selvforsørgende efter eksempelvis sygdom eller en ulykke’ rigtige svar. ’Revurdering af evner’ og ’genoptræning’ er ikke godtaget, da der kun er lagt vægt på vurderingen og ikke noget med mulighederne bagefter.

Betinget: Langt de fleste har forklaret ’betinget dom’, hvilket vi godtager jf. eksempelsætningen. Vi har godtaget ’at man ikke kommer i fængsel’, men rigtig mange forklarer korrekt, at det ligger i ordet, at man skal overholde nogle betingelser for at slippe for at afsone. Vi har også godtaget ord, der forklarer ordet selv, fx ’afhængig af’, ’med betingelser’. Forkerte svar er fx ’anden straf end fængsel’.

Satser: ’Takster’ og ’tariffer’ er gode svar; vi har også godtaget ’beløbsrammer’, ’betalingsniveau’ og ’fx skatteprocenter’ (jf. eksempelsætningen). Som forkerte svar er ’tabeller’, ’trin’ ’tal’ og ’værdiintervaller’.

Supplerende: Blandt rigtige svar er: ’tilføjelser’, ekstra’, ’yderligere’; forkerte svar er eksempelvis ’lignende’ og ’forklarende’.

Fradrag: Et rigtigt svar kunne være: ’beløb der kan trækkes fra i skat’, ’udgifter der er skattefrie’ eller blot: ’trække fra’. Vi har også godtaget ’skattefradrag’ og ’ligningsfradrag’, når det fremgår, at det er ment som eksempler på ordets brug. Forkert er eksempelvis: ’godtgørelse’, ’nedsættelser’ og ’udgifter’.

Karantæne: Vi har lagt vægt på, at besvarelsen rummer den betydning, at man er midlertidigt udelukket eller mister retten til en ydelse, sådan som ordet er brugt i eksempelsætningen. Dermed er ’udelukkelse’ givet som forklaring alene godtaget. Grundet eksempelsætningen har vi også godtaget eksempelvis ’miste retten til dagpenge i en periode’ og lignende. Derimod er ’isolering’ ikke godtaget, da dette ikke er den betydning ordet har i eksempelsætningen. Desuden er ’mindre straf’, ’holdt udenfor’ og ’forbud’ også eksempler på forkerte svar.

Visiteret: Mange skriver noget om vurderinger og undersøgelser, men vi har lagt vægt på, at når man er ’visiteret’, indbefatter det også en godkendelse/berettigelse; vi har godtaget besvarelser, der skriver ’godkendt’, ’fundet egnet’ og lignende enten som eneste svar eller sammen med en forklaring af en undersøgelse (visitation). Vi har ikke godtaget svar som: ’henvise til’, ’udvalgt’ eller ’kvalificeret’.

Fortrinsret: Langt størstedelen svarer ’førsteret’ og ’førsteprioritet’ eller forklarer ordet ud fra sammenhængen, at de omtalte ’arver før andre’, ’kommer før andre’ eller mere billedligt ’står forrest i køen’. Blandt forkerte svar er: ’mest’, ’automatisk’, ’umiddelbar’ eller ’førstepligt’.

Bureaukrati: Vi har både godtaget den nyere, negativt ladede betydning, hvor bureaukrati ses som unødvendig, omstændelig og besværlig administration og kontornusseri, og den oprindelige betydning som embedsmandsvælde. ’Kontoriusseri’ er et andet rigtigt svar; derimod har vi ikke godtaget eksempelvis ’papirarbejde’, ’administration’ eller ’regelrytteri’.

Indhente: Her har vi lagt vægt på, at når noget skal indhentes, så SKAL det (i eksempelsætningen: en attest) foreligge. Altså er ’få fat i’, ’fremskaffe’ og lignende rigtige svar, derimod har vi ikke godtaget ’bede om’, ’bestille’ og ’ansøge om’, da disse handlinger ikke nødvendigvis fører til, at det påkrævede tilvejebringes.

Revidere: Ordet dækker betydningerne at tilrette/ændre/opdatere noget, der i forvejen foreligger – altså ikke ’nyskrevet’. Det er heller ikke blot ’gennemlæst kritisk’ eller ’genevalueret’ – der er foretaget ændringer, som ikke nødvendigvis har ført til en ’udvidet eller forkortet version’, men i stedet en ’ny version’ af noget, der var før.

Forudgående: Vi har godtaget alt fra ’tidligere’, ’før’ og ’forinden’ til ’der ligger forud for’ og ’allerede foretaget’. Trods eksempelsætningen har vi ikke godtaget svar som ’forundersøgelser’, ’på baggrund af’ eller ’indledende’.

Kompensation: Jf. Den Danske Ordbog betyder ordet en ’erstatning’ eller en ’godtgørelse’, en slags ’plaster på såret’ som skal gøre det op for noget, man har mistet eller en gene. Derimod er ’modydelse’, ’undtagelse’, ’tilskud’ eller ’tilladelse’ ikke godtaget.

Samtykke: Her har vi godtaget: ’sige ja’, ’udtrykke enighed’ eller ’give tilladelse’’, det kan være mundtligt som skriftligt. ’Tilsagn’ og ’medunderskrive’ har vi derimod ikke godtaget og ’tages med på råd’ er heller ikke nok, da der ikke ligger i det, at vedkommende siger ja til det.

Vedtægter: ’Regler’, ’statut’, ’regulativ’ og lignende er godtaget. ’Ordensregler’, ’paragraffer’, ’forretningsorden’ og ’lovgrundlag’, mener vi derimod, er skudt lidt ved siden af.

Regulere: Svar som ’ændre’, ’justere’, ’tilpasse’ og ’kontrollere’ er godtaget. ’Sætte regler for’, ’ensrette’ og ’begrænse’ er ikke betydningen af ordet i eksempelsætningen, hvorfor disse besvarelser er vurderet som forkerte.

Udsteder: Det vil sige, at man ’udfærdiger’/’laver’ et officielt dokument og sætter det i kraft. De færreste ved, at det gælder et officielt dokument, men vi har også godtaget eksempelvis ’udarbejde og udlevere’ og lignende. ’Trykke’ eller ’fabrikere’ som besvarelse alene har vi ikke godtaget, da der ligger i disse ords betydning, at der produceres adskillige eksemplarer af noget – dette er ikke ordets betydning; dog har vi godtaget, hvis respondenten har skrevet eksempelvis ’trykke og udlevere’, da svaret demonstrerer, at der til dels er tale om produktion, men samtidig myndigheden til at udlevere. ’Bevilge’, ’underskrive’, ’godkende’ og deslige er andre eksempler på forkerte svar.

Kriterier: Blandt de rigtige besvarelser er: ’betingelser’, ’krav’, ’forudsætninger’, ’parametre’ og ’grundlag’; derimod er ’regler’, ’faktorer’, ’retningslinjer’ og ’målsætning’ ikke godtaget.

Tillæg: Ved dette ord har vi godkendt enhver besvarelse, der dækker, at det har noget med penge at gøre, og at det gælder noget, man får oveni noget, man ellers ville få, eksempelvis ’ekstra penge’, ’ekstra ydelse’ og ’supplement’. ’Bonus’ er ikke godtaget, da det ikke indeholder betydningen med penge. ’Tilskud’, ’godtgørelse’ og ’kompensation’ er heller ikke godtaget.

Ekstern: Mange besvarelser læner sig op af, at det i eksempelsætningen handler om en person (mere præcist: en evaluator), hvorfor mange skriver ’en udefra’, ’en udefrakommende’ eller ’en person, der ikke er ansat i organisationen’ – alle disse besvarelser er godtaget. Andre forklarer selve ordet for sig selv og skriver ’ydre’ eller ’modsat intern’, som også er vurderet som rigtige besvarelser. ’Udenforstående’ er derimod ikke godtaget jf. Den Danske Ordbogs artikel om ordet, ligesom ’fremmed’ og ’udenfor’ heller ikke er vurderet som rigtigt.

Anciennitet: Dette udtrykker tiden, hvor man eksempelvis har været medlem af noget, været ansat i en virksomhed eller stået på venteliste. Jf. eksempelsætningen har vi altså godtaget fx ’hvor lang tid du har stået på ventelisten’. Af mere generelle svar er ’efter antal år’ og ’antal år i ansættelse etc.’ godtaget. ’Erfaring’, ’tid’, ’længst tid’ og ’rækkefølge’ er derimod ikke godtaget.

, , , , , , , ,

13 kommentarer

  1. Gravatar #1 Mikael Elkan
    ELKAN

    Hej

    Hvad er årsagen til at I har valgt at folk selv skal vurdere om de forstår ordet eller ej i første besvarelse?

    Mikael

  2. Gravatar #2 Martin Harms

    Hej,

    jeg synes I skulle gå ordene igennem een gang til med anvendelse af fagordbøger, for der er flere af de svar, I angiver som “forkerte”, der er gode nok.

    Eet eksempel er første ord: “revalidering”. På NetPsykioater.dk står:

    Revalidering: Genoptræning af arbejds- og erhvervsevne i form af hjælp til uddannelse eller omskoling. Mens man er under revalidering, får man økonomisk støtte, revalideringshjælp, fra kommunens socialforvaltning.

    REVALIDERING BETYDER ALTSÅ FØRST OG FREMMEST GENOPTRÆNING – som herefter kan udspecificeres i arter.

  3. Gravatar #3 Melissa Wieser

    Meget interessant undersøgelse, og metoden, hvor brugeren selv skal beskrive ordet er meget fornuftig. Jeg tog Politikens quiz (http://politiken.dk/kultur/article896299.ece) med de besværlige ord og synes, de ord de valgte som valgmuligheder, var mere besværlige end de ord blev quizzet i.

    Det kunne være meget sjovt at lave en tilsvarende undersøgelse med biblioteksudtryk, som f.eks. klausuleret, indlån, udlånet, m.m.

  4. Gravatar #4 Kender du betydningen af ”kriterier”, ”revalidering” & ”portal”, eller er du dum som en dør? - Kampen om den gode e-forretning - Iværksætter Debatten Amino

    [...] har gennemført en omfattende undersøgelse omkring danskernes forståelse af svære fagord på offentlige hjemmesider. [...]

  5. Gravatar #5 Jakob K

    Hej

    Interessant undersøgelse, men jeg er ikke enig i jeres forståelse af udsagnsordet “visitere”. I skriver “vi har lagt vægt på, at når man er ’visiteret’, indbefatter det også en godkendelse/berettigelse”,

    men at indbefatte en godkendelse er vel et resultat af visitationen – og ikke selve handlingen, dvs. udsagnsordet visitere (som I siger I ligger til grund for jeres forståelse).

    Vh
    Jakob

  6. Gravatar #6 Thomas Andersen

    Ikke enig i opfattelsen af ordet bureaukrati. En hvilken som helst administration indebærer et eller andet mål af bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis negativt ladet som det “rette svar” er udtryk for.

  7. Gravatar #7 Gitte DruedaHL

    I mener bureaukrati betyder embedsmandsvælde. Hvad er så en bureaukrat? En enevældig embedsmand? Jeg mener en bureaukrat er en administrator der holder sig strikt til reglerne. At bureaukrati har fåët en negativt ladet betydning ændrer ikke at det betyder administration. Jeg kan svinge mig op til at sige, at bureaukrati er administration, der altid holder sig strikt til lovens bogstav – ikke dens mening.

  8. Gravatar #8 Jens Hansen

    Med hensyn til betydningen af begrebet “forsørger” vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er knyttet til at “have forældremyndighed”.
    Det er kun biologiske eller retlige forældre (adoptivforældre) der har forsørgelsespligt over for deres børn.
    I tilfælde af forældremyndighedsindehaverens død vil forældremyndigheden blive tillagt en person, der ikke hermed får forsørgelsespligten over for barnet.

  9. Gravatar #9 Randi Skovbjerg Sørensen
    Københavns Universitet

    Hej,

    Tak for interessen for undersøgelsen. Hermed et fælles svar på forskellige kommentarer:

    Vi har spurgt folk, om de forstår ordet både for at spare dem for at skulle forklare ordet, hvis de ikke forstår det, men også for at finde ud af, om folk var sikre på, at de forstod det. Dette var desuden modellen for en lignende undersøgelse, der blev foretaget i 1984, som man kan læse om i “Svære ord – og lette” af Eriksen & Møller, udgivet af Statens Informationstjeneste.

    Med hensyn til ordet ‘revalidering’ har vi vurderet ‘genoptræning’ som forkert besvarelse, da ordet oftest forbindes med fysisk genoptræning; besvarelser der specificerer, at ‘revalidering’ er ‘genoptræning’ med henblik på at gøre den pågældende klar til arbejdsmarkedet igen, har vi vurderet som rigtige, da dette, som du pointerer, netop er kernen i en revalidering.

    I forbindelse med ordet ‘visiteret’ har vi lagt vægt på, at når man ‘er visiteret’ betyder det, at man er ‘godkendt til’. I eksempelsætningen: “Ældre og personer med handicap, der er visiteret til almene ældreboliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger” betyder det netop, at det er dem, der er visiteret, der har retten, altså dem, hvis visitation har ført til en godkendelse. Du har helt ret i, at en visitation ikke nødvendigvis fører til en godkendelse, men når man ‘er visiteret’, betyder det, at man har gennemgået en visitation, og at dette har ført til, at man er blevet godkendt til ydelsen (i dette tilfælde en ældrebolig), eller som Den Danske Ordbog forklarer at ‘visitere’: “indstille nogen til en bestemt behandling, pleje e.l. på grundlag af en faglig vurdering”.

    Ordet ‘bureaukrati’ er ikke nødvendigvis negativt ladet, derfor har vi også godtaget både den neutrale betydning og den nyere brug af ordet, som har en negativ klang. Den ene betydning er ikke mere rigtig end den anden, men folk har vidt forskellige forståelser af ordet, og som undersøgelsen viser, er der rigtig mange, der er i tvivl om, hvordan ordet kan forklares.

    Jeg kan ikke modsætte mig, at en forældremyndighed over et barn kan medføre forskellige forpligtelser afhængigt af omstændighederne. Dog ville jeg ikke forvente, at mange er bekendt med de forhold, du nævner, hvorfor jeg ikke ville kunne forsvare, at respondenter, der har forklaret ‘forsørger’ med ‘forældremyndighed’, har en forståelse af ordet, der skulle vurderes som forkert, da ‘forældremyndighed’ i de fleste tilfælde betyder en økonomisk forpligtelse. Men det er bestemt altid interessant at få nye indsigter.

    Og tak for idéen til en lignende undersøgelse med biblioteksudtryk. Jeg tror, du har helt ret i, at det kunne give nogle interessante resultater.

  10. Gravatar #10 Søren Skaarup

    Jeres undersøgelse viser nøjagtigt samme billede som “Svære og og Lette” fra 1984, som i omtaler: De fleste af os føler os ikke ganske sikre i forståelsen af fagudtryk som ikke er en del af vores eget hverdags- eller arbejdssprog. Og det er vel egentlig ikke så overraskende? Det overraskende er der i mod at det fortsat skal være nødvendigt at lave undersøgelser for at dokumentere det over for afsenderne af samme fagudtryk ;-)
    Et mere grundliggende spørgsmål er imidlertid, hvor meget klogere vi egentlig bliver på folks (selvrapporterede) forståelse af enkeltord? I nogle tilfælde har det naturligvis umiddelbart konsekvenser – som fx når mange borgere forveksler brutto- og nettoindkomst eller ikke ved hvad personlig indkomst er til forskel for skattepligtig indkomst. Det bliver de tit bedt om at oplyse – og oplyser derfor ofte noget forkert.
    Men sprogets betydning ligger jo ikke i de enkelte ord, men i den mening en tekst modtaget i en given kontekst giver anledning til i hovedet på en modtager. I langt de fleste tilfælde, forstår folk godt hensigten med teksten, selv om den indeholder enkeltord de kan være i tvivl om. HVIS altså lige at teksten som helhed er skrevet så borgeren kan give den mening i situationen. Og det er her kæden alt for ofte hopper af. Det er som oftest ikke et enkelt fagudtryk eller tre der er udfordringen, men vores evne til overhovedet at skrive tekster der kan give mening og bidrage til forståelse og handling for den enkelte borger. Det er ikke vores løsagtige omgang med fagudtryk og fremmedord, men vores stædige og insisterende afsenderfokus der er det største problem.
    Offentlige tekster på nettet (og i breve) afspejler i al for høj grad afsenderens behov, synsvinkel, faglige selvforståelse og verdensbillede, de fremstår ofte mere som rituelle bureaukratiske handlinger som skal vise at vi gør hvad vi skal, at vi er effektive, har styr på det – og har magten. Og så er mange af teksterne oven i købet – for at gøre det endnu sværere for læseren – bare dårligt skrevet.
    Fokus på enkeltord er en sjov øvelse – og en let-kommunikerbar øjenåbner. Det burde også være relativt let at gøre noget ved (selv om det altså ikke er lykkedes endnu). Men dels repræsentere dette fokus en forældet sprog- og kommunikationsforståelse som jeg ikke tror Randi selv abonnerer på, dels flytter det fokus på det der virkeligt er væsentligt – vores manglende evne til at tænke kommunikationen ud fra borgerens situation og behov.
    Se DET kunne være interessant at få undersøgt nærmere – men det klares desværre nok ikke med et spørgeskema eller et telefoninterview og resultatet kan næppe kommunikeres i en one-liner.

  11. Gravatar #11 Pelle Nilsson
    inResonans Kommunikation

    Kære alle,

    @ Bjerg, Randi og andre, der har været involveret i denne undersøgelse – tak for en både relevant og interessant undersøgelse, som jeg er overbevist om vil blive anvendt til at gøre kommunikationen bedre i mange både både offentlige og private virksomheder de kommende år.

    Det træffes altid metodiske valg i undersøgelser, og så længe man kan diskutere konsekvenserne åbent, er det jo sådan set ok. De i øvrigt gode kommenterer, der er kommet til undersøgelsen her ovenfor ændrer efter min mening ikke ved de helt overordnede konklusioner fra undersøgelsen eller dens anvendelighed.

    @ Søren – personligt er jeg rigtig glad for undersøgelsen og glad for at kunne udskifte “Svære ord og lette” fra ’84 med denne undersøgelse, når jeg underviser ledere og medarbejdere i virksomhedskommunikation. Det er rigtigt, at alle kommunikatører ville have gættet på ovenstående – og det ville nok også de fleste ledere og medarbejdere i danske virksomheder. Men det er ikke noget godt argument for ikke at lave en undersøgelse, der kan dokumentere det. Ej hellere, at det skulle være udtryk for en forældet sprogforståelse. Vist kunne det da også være interessant via en mere dybdegående undersøgelse, der afdækker kommunikationen i fht. borgernes situation og behov, men selv i dette perspektiv er det relevant med en afdækning af forståelsen af ordenes betydning. En interessant undersøgelse af det offentliges kommunikation i et bredere perspektiv er i øvrigt “Den forsømte kommunikation – brevet i organisationskommunikationen” af Anne Katrine Lund, som den interesserede læser jo kan hygge sig med, mens vi venter på Randis opgave.

  12. Gravatar #12 Søren Skaarup

    Aller først – undskyld til Randi. Jeg er ikke i tvivl om at det er en god og sober undersøgelse hun har lavet – sikkert også metodisk bedre og teoretisk mere velfunderet end undersøgelsen fra 84 (hvis forhistorie jeg kender lidt til). Og jeg er også sikker på at den vil kunne finde god anvendelse i arbejdet med at overbevise fagfolk at deres sprog ikke er – eller bør være – alles sprog. Problemet er bare for mig at se, at brugen af fagudtryk er et symptom på et meget større problem som ikke bare går ud over brugen af enkelte ord, men helt grundlæggende handler om, hvilken model man har af hvad kommunikation er. Og her er min pointe, at vi ikke flytter ret meget hvis vi ikke formår at ændrer på denne underliggende model. VI kan skrive et perfekt og letlæseligt sprog, fri for fagudtryk, men hvis modtageren, i den situation hun nu er i, ikke kan give teksten mening, så er indsatsen spildt. Og megen offentlig kommunikation giver efter min erfaring for lidt mening for mange modtagere.

  13. Gravatar #13 Ola Jørgensen
    Klartekst

    Findes der en egentlig afrapportering af undersøgelsen? Hvor kan man I givet fald finde eller købe den?

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...