Svære ord 2010: Undersøgelsen

Randi Skovbjerg SørensenAf Randi Skovbjerg Sørensen, stud.mag. i sprogpsykologi, Københavns Universitet, Bjerg K
 
Publiceret mandag 8. februar 2010


Pilottests før udsendelse
Spørgeskemaet er blevet testet af 9 personer à 3 omgange. Hver testrunde har haft forskellige formål. I det følgende beskrives, hvad der er blevet testet i de forskellige omgange og med hvilke resultater:

Den første pilottest foregik på papir. Formålet var at få en idé om, hvor mange ord det var realistisk, at en person kunne tage stilling til på 15 minutter (jf. Interresearchs anbefalinger).

2 personer blev præsenteret for 4 generelle spørgsmål samt 40 foreløbigt udvalgte ord i eksempelsætninger og bedt om at bruge 15 minutter. Den ene nåede 15, den anden alle 40.

Herefter blev det bestemt, at spørgeskemaet skulle have 25 ord. Som hjælp til databehandlingen blev uddannelsesniveau og beskæftigelse inddelt i kategorier, frem for at respondenten skulle skrive frit. Desuden blev der ændret på layoutet omkring eksempelsætningen, og introduktionen blev væsentligt udvidet, da begge respondenter i den første runde pilottests ofte forklarede et ord ved at forklare hele sætningen.

Den anden pilottest blev ligeledes foretaget på papir. Formålet var at kontrollere, om der var forklaringer eller andet, der kunne misforstås, samt hvordan rækkefølgen af spørgsmålene og eksempelsætningerne havde indflydelse på besvarelserne.

5 personer blev præsenteret for et spørgeskema med 4 generelle spørgsmål samt de 25 udvalgte ord.

Besvarelserne fra denne test gav bl.a. et eksempel på, at rækkefølgen for spørgsmålene har stor betydning for besvarelsernevi: Ordene fradrag og kompensation stod i denne runde efter hinanden, hvilket sandsynligvis har haft noget at sige, da en af respondenterne forklarede begge ordene med ordet godtgørelse; disse to ord blev efterfølgende flyttet væk fra hinanden.

Det blev også klart, at eksempelsætningen med ordet portal var tvetydig, således at ordet kunne have to forskellige betydninger i sammenhængen; eksempelsætningen blev derfor ændret, så det ikke kan misforstås, hvilken betydning af ordet vi ønsker forklaret.

Endelig valgte jeg at ændre i forklaringen: I stedet for at skrive »Forklar venligst, hvad ordet betyder«, blev det ændret til: »Forklar venligst, hvad du mener, ordet betyder«; jeg mener dette bedre anerkender, at det er respondentens opfattelse af et ords betydning, vi ønsker som svar, og ikke nødvendigvis dét, man fx kan slå op i en ordbog.

I den tredje pilottest blev 2 personer bedt om at besvare spørgeskemaet i Interresearchs program, defgo. For at sikre et pænt layout i dette format var det nødvendigt at skille det lukkede spørgsmål (hvor respondenten skal svare på, om vedkommende forstår et givet ord) fra det efterfølgende åbne spørgsmål (hvor respondenten bliver bedt om at forklare ordet, hvis de har svaret ja eller måske). Det var ikke layoutmæssigt tilfredsstillende at kombinere det første spørgsmål, som har svarmuligheder, med det efterfølgende, som besvares frit.

I den første test i denne runde blev eksempelsætningen ikke gentaget i det vindue, hvor respondenten skulle forklare ordet; jeg håbede, det ville gøre respondenten mindre tilbøjelig til at forklare hele sætningen frem for blot det fremhævede ord. Dette betød dog, at respondenten ofte klikkede tilbage til eksempelsætningen, hvorfor det blev en unødig gene frem for at afhjælpe tilbøjeligheden til at forklare hele eksempelsætningen i stedet for kun det fremhævede ordet. Før den næste pilottest i defgo ændrede jeg det derfor, så eksempelsætningerne også står i det vindue, hvor respondenten skal forklare ordet – dette virkede som den helt rette løsning.

Dette betyder ligeledes, at respondenten kun bliver præsenteret for relevante spørgsmål; dvs. hvis respondenten svarer nej til, at vedkommende forstår et ord, springer de automatisk videre til næste spørgsmål og undgår dermed spørgsmålet, hvor der udbedes en forklaring på ordet.

Efter den tredje runde pilottest blev der desuden tilføjet et ekstra spørgsmål i begyndelsen, hvor respondenten bliver spurgt om dennes primære beskæftigelse (fx offentlig ansat, privat ansat, pensioneret, studerende); respondenten bliver således – som tidligere nævnt – kun spurgt hvilken branche, vedkommende er beskæftiget inden for, hvis respondenten reelt er beskæftiget.

Desuden blev der indsat tvungen svar på de lukkede spørgsmål (således er det ikke muligt at gå videre i spørgeskemaet uden at have svaret ja, måske eller nej til at forstå et givet ord; dog er det muligt at gå videre uden at have forklaret sin forståelse af ordet). Og med det ændrede layout, hvor det lukkede og åbne spørgsmål blev skilt, syntes det mere forvirrende end forklarende at give et eksempel på, hvordan spørgeskemaet skulle udfyldes, hvorfor det hidtidige eksempel blev udeladt.

Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning blev spurgt
I alt har 1.307 svaret på spørgeskemaet; godt 200 af spørgeskemaerne er dog ikke blevet besvaret til ende, men for at sikre repræsentativiteten er de ikke-fuldendte spørgeskemaer regnet med i det endelige resultat. Dette betyder imidlertid, at der er væsentligt flere af de sidste spørgsmål, der ikke er besvaret sammenlignet med de første, og således er der altså relativt flere blanke svar i de sidste besvarelser.

I følgende graf fremgår den procentvise andel af de 1.307 besvarelser, der er vurderet som rigtig og forkert samt ikke besvarede spørgsmål (intet svar) for hvert af de 25 ord:

Svarprocenter

Andelene af rigtige og forkerte besvarelser samt blanke svar er desuden blevet talt op i forhold til fordelingen på køn, aldersgrupper og uddannelseslængde. Umiddelbart kan følgende konkluderes på de forskellige optællinger:

  • Mange ord fandt borgerne svære at forklare
    Som det fremgår af grafen, er der 7 ord, det er mindre end halvdelen, der forklarer på en måde, vi har vurderet som “rigtig”. Det gælder ordene: portal, revalidering, bureaukrati, regulere, udsteder, kriterier og tillæg. Dvs. det er mere end halvdelen, der tilsyneladende har svært ved at forklare 7 af de 25 ord. 

    18 af de 25 ord er der en fjerdedel, der enten ikke forstår eller har vanskeligt ved at forklare. Foruden de ovennævnte 7 ord, som er svære for endnu flere, drejer det sig om: forsørger, overslag, satser, karantæne, visiteret, indhente, revideret, forudgående, kompensation, ekstern og anciennitet.

    Af de 25 ord er der således kun 7 ord, som synes at forstås af mere end trefjerdele af respondenterne; nemlig: besidder, betinget, supplerende, fradrag, fortrinsret, samtykke og vedtægter.

  • Kvinderne har styr på ’forsørgerne’ – mændene forstår ’bureaukrati’
    Generelt er der ikke en bemærkelsesværdig forskel på de to køns andele af “rigtige” og “forkerte” besvarelser. Dog er der tre ord, der skiller sig ud: bureaukrati, forsørger og revalidering

    Det kan påvises, at mænd er statistisk signifikant (χ2, p<0,01) bedre til at forklare ordet bureaukrati end kvinder. Optællingerne viser, at mænd har 12% flere “rigtige” besvarelser end kvinder. I det hele taget har mange kvinder svaret nej til at forstå ordet (og således end ikke givet et bud), hvorved bureaukrati er det ord, der er suverænt flest blanke svar ved.

    Til gengæld ses der en statistisk signifikant forskel (ligeledes χ2, p<0,01), som falder ud til kvindernes fordel ved ordene: forsørger og revalidering. Med hhv.71,9% (mod mændenes 61,2%) og 52,2% (mod mændenes 43,1%) “rigtige” har kvinderne således markant flere “rigtige” besvarelser ved de to ord, og mændene markant flere “forkerte” ved disse to ord.

    Desuden er der en svag tendens til, at mænd har flere blanke svar, dvs. de oftere end kvinderne enten svarer, at de ikke forstår et givet ord eller har valgt ikke at forklare ordet.

  • Alder og uddannelse som faktor
    Af opgørelserne ses en generel tendens til, at dem, der har flere år på bagen, generelt også kan forklare flere ord. Dette kan dog ikke komme som en overraskelse; naturligvis får man kendskab til flere ord med alderen og har derved nemmere ved at finde synonymer og forklare ords betydning. 

    Heller ikke overraskende viser tallene, at en længere uddannelse også resulterer i flere “rigtige” svar. Med en længere uddannelse bag sig lærer man en masse ord, og man er også mere vant til at skulle forklare sig.

  • Borgerne har en bredere forståelse af portal end Den Danske Ordbog
    Besvarelserne på ordet ’portal’ viser, at mange respondenter har en forståelse, der er bredere end den betydning, der beskrives i Den Danske Ordbog. Det kunne altså lade til, at borgerne forstår ordet, som synonymt med en hjemmeside; jf. Den Danske Ordbog er dette dog ikke godtaget som et “rigtigt” svar. Sprogbrugerne lader altså til at have en bredere forståelse af ordet, end den der beskrives i ordbogen. 

    Man kan naturligvis sige, at “hjemmeside” ikke er en meget vildledende forståelse: Hvis borgeren ved, at ordet drejer sig om noget på nettet, er det måske ikke nødvendigvis så vigtigt at vide, at det dækker over en omfattende side med en samling af relevante informationer på det specifikke område. Men vurderingerne er konsekvent foretaget på baggrund af Den Danske Ordbogs opslag på sproget.dk, hvorfor denne forklaring kun er delvis rigtig. Desuden er det interessant at finde ud af, at mange borgere forstår ordet portal som en hjemmeside, men at det offentlige har valgt at bruge ordet portal frem for slet og ret at bruge ordet hjemmeside.

I forhold til at fortolke resultaterne er der dog som i enhver anden undersøgelse en række fejlkilder, der må tages højde for. Disse vil jeg beskrive i de følgende afsnit.

, , , , , , , ,

13 kommentarer

  1. Gravatar #1 Mikael Elkan
    ELKAN

    Hej

    Hvad er årsagen til at I har valgt at folk selv skal vurdere om de forstår ordet eller ej i første besvarelse?

    Mikael

  2. Gravatar #2 Martin Harms

    Hej,

    jeg synes I skulle gå ordene igennem een gang til med anvendelse af fagordbøger, for der er flere af de svar, I angiver som “forkerte”, der er gode nok.

    Eet eksempel er første ord: “revalidering”. På NetPsykioater.dk står:

    Revalidering: Genoptræning af arbejds- og erhvervsevne i form af hjælp til uddannelse eller omskoling. Mens man er under revalidering, får man økonomisk støtte, revalideringshjælp, fra kommunens socialforvaltning.

    REVALIDERING BETYDER ALTSÅ FØRST OG FREMMEST GENOPTRÆNING – som herefter kan udspecificeres i arter.

  3. Gravatar #3 Melissa Wieser

    Meget interessant undersøgelse, og metoden, hvor brugeren selv skal beskrive ordet er meget fornuftig. Jeg tog Politikens quiz (http://politiken.dk/kultur/article896299.ece) med de besværlige ord og synes, de ord de valgte som valgmuligheder, var mere besværlige end de ord blev quizzet i.

    Det kunne være meget sjovt at lave en tilsvarende undersøgelse med biblioteksudtryk, som f.eks. klausuleret, indlån, udlånet, m.m.

  4. Gravatar #4 Kender du betydningen af ”kriterier”, ”revalidering” & ”portal”, eller er du dum som en dør? - Kampen om den gode e-forretning - Iværksætter Debatten Amino

    [...] har gennemført en omfattende undersøgelse omkring danskernes forståelse af svære fagord på offentlige hjemmesider. [...]

  5. Gravatar #5 Jakob K

    Hej

    Interessant undersøgelse, men jeg er ikke enig i jeres forståelse af udsagnsordet “visitere”. I skriver “vi har lagt vægt på, at når man er ’visiteret’, indbefatter det også en godkendelse/berettigelse”,

    men at indbefatte en godkendelse er vel et resultat af visitationen – og ikke selve handlingen, dvs. udsagnsordet visitere (som I siger I ligger til grund for jeres forståelse).

    Vh
    Jakob

  6. Gravatar #6 Thomas Andersen

    Ikke enig i opfattelsen af ordet bureaukrati. En hvilken som helst administration indebærer et eller andet mål af bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis negativt ladet som det “rette svar” er udtryk for.

  7. Gravatar #7 Gitte DruedaHL

    I mener bureaukrati betyder embedsmandsvælde. Hvad er så en bureaukrat? En enevældig embedsmand? Jeg mener en bureaukrat er en administrator der holder sig strikt til reglerne. At bureaukrati har fåët en negativt ladet betydning ændrer ikke at det betyder administration. Jeg kan svinge mig op til at sige, at bureaukrati er administration, der altid holder sig strikt til lovens bogstav – ikke dens mening.

  8. Gravatar #8 Jens Hansen

    Med hensyn til betydningen af begrebet “forsørger” vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er knyttet til at “have forældremyndighed”.
    Det er kun biologiske eller retlige forældre (adoptivforældre) der har forsørgelsespligt over for deres børn.
    I tilfælde af forældremyndighedsindehaverens død vil forældremyndigheden blive tillagt en person, der ikke hermed får forsørgelsespligten over for barnet.

  9. Gravatar #9 Randi Skovbjerg Sørensen
    Københavns Universitet

    Hej,

    Tak for interessen for undersøgelsen. Hermed et fælles svar på forskellige kommentarer:

    Vi har spurgt folk, om de forstår ordet både for at spare dem for at skulle forklare ordet, hvis de ikke forstår det, men også for at finde ud af, om folk var sikre på, at de forstod det. Dette var desuden modellen for en lignende undersøgelse, der blev foretaget i 1984, som man kan læse om i “Svære ord – og lette” af Eriksen & Møller, udgivet af Statens Informationstjeneste.

    Med hensyn til ordet ‘revalidering’ har vi vurderet ‘genoptræning’ som forkert besvarelse, da ordet oftest forbindes med fysisk genoptræning; besvarelser der specificerer, at ‘revalidering’ er ‘genoptræning’ med henblik på at gøre den pågældende klar til arbejdsmarkedet igen, har vi vurderet som rigtige, da dette, som du pointerer, netop er kernen i en revalidering.

    I forbindelse med ordet ‘visiteret’ har vi lagt vægt på, at når man ‘er visiteret’ betyder det, at man er ‘godkendt til’. I eksempelsætningen: “Ældre og personer med handicap, der er visiteret til almene ældreboliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger” betyder det netop, at det er dem, der er visiteret, der har retten, altså dem, hvis visitation har ført til en godkendelse. Du har helt ret i, at en visitation ikke nødvendigvis fører til en godkendelse, men når man ‘er visiteret’, betyder det, at man har gennemgået en visitation, og at dette har ført til, at man er blevet godkendt til ydelsen (i dette tilfælde en ældrebolig), eller som Den Danske Ordbog forklarer at ‘visitere’: “indstille nogen til en bestemt behandling, pleje e.l. på grundlag af en faglig vurdering”.

    Ordet ‘bureaukrati’ er ikke nødvendigvis negativt ladet, derfor har vi også godtaget både den neutrale betydning og den nyere brug af ordet, som har en negativ klang. Den ene betydning er ikke mere rigtig end den anden, men folk har vidt forskellige forståelser af ordet, og som undersøgelsen viser, er der rigtig mange, der er i tvivl om, hvordan ordet kan forklares.

    Jeg kan ikke modsætte mig, at en forældremyndighed over et barn kan medføre forskellige forpligtelser afhængigt af omstændighederne. Dog ville jeg ikke forvente, at mange er bekendt med de forhold, du nævner, hvorfor jeg ikke ville kunne forsvare, at respondenter, der har forklaret ‘forsørger’ med ‘forældremyndighed’, har en forståelse af ordet, der skulle vurderes som forkert, da ‘forældremyndighed’ i de fleste tilfælde betyder en økonomisk forpligtelse. Men det er bestemt altid interessant at få nye indsigter.

    Og tak for idéen til en lignende undersøgelse med biblioteksudtryk. Jeg tror, du har helt ret i, at det kunne give nogle interessante resultater.

  10. Gravatar #10 Søren Skaarup

    Jeres undersøgelse viser nøjagtigt samme billede som “Svære og og Lette” fra 1984, som i omtaler: De fleste af os føler os ikke ganske sikre i forståelsen af fagudtryk som ikke er en del af vores eget hverdags- eller arbejdssprog. Og det er vel egentlig ikke så overraskende? Det overraskende er der i mod at det fortsat skal være nødvendigt at lave undersøgelser for at dokumentere det over for afsenderne af samme fagudtryk ;-)
    Et mere grundliggende spørgsmål er imidlertid, hvor meget klogere vi egentlig bliver på folks (selvrapporterede) forståelse af enkeltord? I nogle tilfælde har det naturligvis umiddelbart konsekvenser – som fx når mange borgere forveksler brutto- og nettoindkomst eller ikke ved hvad personlig indkomst er til forskel for skattepligtig indkomst. Det bliver de tit bedt om at oplyse – og oplyser derfor ofte noget forkert.
    Men sprogets betydning ligger jo ikke i de enkelte ord, men i den mening en tekst modtaget i en given kontekst giver anledning til i hovedet på en modtager. I langt de fleste tilfælde, forstår folk godt hensigten med teksten, selv om den indeholder enkeltord de kan være i tvivl om. HVIS altså lige at teksten som helhed er skrevet så borgeren kan give den mening i situationen. Og det er her kæden alt for ofte hopper af. Det er som oftest ikke et enkelt fagudtryk eller tre der er udfordringen, men vores evne til overhovedet at skrive tekster der kan give mening og bidrage til forståelse og handling for den enkelte borger. Det er ikke vores løsagtige omgang med fagudtryk og fremmedord, men vores stædige og insisterende afsenderfokus der er det største problem.
    Offentlige tekster på nettet (og i breve) afspejler i al for høj grad afsenderens behov, synsvinkel, faglige selvforståelse og verdensbillede, de fremstår ofte mere som rituelle bureaukratiske handlinger som skal vise at vi gør hvad vi skal, at vi er effektive, har styr på det – og har magten. Og så er mange af teksterne oven i købet – for at gøre det endnu sværere for læseren – bare dårligt skrevet.
    Fokus på enkeltord er en sjov øvelse – og en let-kommunikerbar øjenåbner. Det burde også være relativt let at gøre noget ved (selv om det altså ikke er lykkedes endnu). Men dels repræsentere dette fokus en forældet sprog- og kommunikationsforståelse som jeg ikke tror Randi selv abonnerer på, dels flytter det fokus på det der virkeligt er væsentligt – vores manglende evne til at tænke kommunikationen ud fra borgerens situation og behov.
    Se DET kunne være interessant at få undersøgt nærmere – men det klares desværre nok ikke med et spørgeskema eller et telefoninterview og resultatet kan næppe kommunikeres i en one-liner.

  11. Gravatar #11 Pelle Nilsson
    inResonans Kommunikation

    Kære alle,

    @ Bjerg, Randi og andre, der har været involveret i denne undersøgelse – tak for en både relevant og interessant undersøgelse, som jeg er overbevist om vil blive anvendt til at gøre kommunikationen bedre i mange både både offentlige og private virksomheder de kommende år.

    Det træffes altid metodiske valg i undersøgelser, og så længe man kan diskutere konsekvenserne åbent, er det jo sådan set ok. De i øvrigt gode kommenterer, der er kommet til undersøgelsen her ovenfor ændrer efter min mening ikke ved de helt overordnede konklusioner fra undersøgelsen eller dens anvendelighed.

    @ Søren – personligt er jeg rigtig glad for undersøgelsen og glad for at kunne udskifte “Svære ord og lette” fra ’84 med denne undersøgelse, når jeg underviser ledere og medarbejdere i virksomhedskommunikation. Det er rigtigt, at alle kommunikatører ville have gættet på ovenstående – og det ville nok også de fleste ledere og medarbejdere i danske virksomheder. Men det er ikke noget godt argument for ikke at lave en undersøgelse, der kan dokumentere det. Ej hellere, at det skulle være udtryk for en forældet sprogforståelse. Vist kunne det da også være interessant via en mere dybdegående undersøgelse, der afdækker kommunikationen i fht. borgernes situation og behov, men selv i dette perspektiv er det relevant med en afdækning af forståelsen af ordenes betydning. En interessant undersøgelse af det offentliges kommunikation i et bredere perspektiv er i øvrigt “Den forsømte kommunikation – brevet i organisationskommunikationen” af Anne Katrine Lund, som den interesserede læser jo kan hygge sig med, mens vi venter på Randis opgave.

  12. Gravatar #12 Søren Skaarup

    Aller først – undskyld til Randi. Jeg er ikke i tvivl om at det er en god og sober undersøgelse hun har lavet – sikkert også metodisk bedre og teoretisk mere velfunderet end undersøgelsen fra 84 (hvis forhistorie jeg kender lidt til). Og jeg er også sikker på at den vil kunne finde god anvendelse i arbejdet med at overbevise fagfolk at deres sprog ikke er – eller bør være – alles sprog. Problemet er bare for mig at se, at brugen af fagudtryk er et symptom på et meget større problem som ikke bare går ud over brugen af enkelte ord, men helt grundlæggende handler om, hvilken model man har af hvad kommunikation er. Og her er min pointe, at vi ikke flytter ret meget hvis vi ikke formår at ændrer på denne underliggende model. VI kan skrive et perfekt og letlæseligt sprog, fri for fagudtryk, men hvis modtageren, i den situation hun nu er i, ikke kan give teksten mening, så er indsatsen spildt. Og megen offentlig kommunikation giver efter min erfaring for lidt mening for mange modtagere.

  13. Gravatar #13 Ola Jørgensen
    Klartekst

    Findes der en egentlig afrapportering af undersøgelsen? Hvor kan man I givet fald finde eller købe den?

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...