Svære ord 2010: Undersøgelsen

Randi Skovbjerg SørensenAf Randi Skovbjerg Sørensen, stud.mag. i sprogpsykologi, Københavns Universitet, Bjerg K
 
Publiceret mandag 8. februar 2010


Ordene der undersøges
Ordene og eksempelsætningerne, som de præsenteres i, er fundet på hjemmesider med oplysninger til borgerne, idet formålet med undersøgelsen er at undersøge forståelsen af ord brugt i det offentliges formidling. Dog er eksempelsætningerne ændret, og i mange tilfælde er der slettet unødvendige sætningsindskud – således skulle sætningskonstruktionen ikke være skyld i ikkeforståelser og misforståelser.

Ordene er mestendels fundet på siderne om beskæftigelse samt pension og til dels også uddannelse, da jeg mener, disse områder er særligt aktuelle for situationen i Danmark med stigende arbejdsløshed, et voksende antal ældre, der forlader arbejdsmarkedet samt stort fokus på uddannelse.

Udvælgelsen af ordene beror i høj grad på mit personlige skøn, dog har jeg brugt følgende retningslinjer i min vurdering (ikke alle ord følger samtlige retningslinjer i lige høj grad; i parentes er angivet eksempler på ord, der lever særligt op til den anførte retningslinje):

  • En fornemmelse af, at ordet er væsentligt for forståelsen af den givne oplysning (fx samtykke).
  • En antagelse af, at ordet er svært at forstå, om end ikke for alle, så for en betydelig del af læserne (fx revalidering).
  • En vurdering af, at der findes et mere almindeligt brugt og letforståeligt ord, der har samme betydning (fx besidde).
  • En opfattelse af, at det er en ny betydning af et gammelt ord, som pludselig bruges vidt og bredt, men uden at man nødvendigvis ved, om folk forstår den nye brug af ordet (fx portal).

I alt indgår 25 ord i undersøgelsen, men mange flere ord var på tale, før de endelige ord blev valgt ud. Foruden ovenstående retningslinjer har også Bjerg Kommunikation haft indflydelse på den endelige udvælgelse.

I 1984 gennemførte Eriksen og Møller en lignende undersøgelse (beskrevet i Eriksen: Svære ord – og lette, 4. udgave, 1997. Statens Informationstjeneste). Følgende tre ord i spørgeskemaet var også med i den gamle undersøgelse: bureaukrati, ekstern og revidere.

Retningslinjer for præsentationen af ordene i spørgeskemaet
Hvis respondenten blot var blevet præsenteret for forskellige ord uden at have set ordet i en sammenhæng, havde vi sandsynligvis fået et meget højt antal “forkerte” svar. Det er i høj grad sammenhængen, der gør ord forståelige. Desuden har langt de fleste ord flere forskellige betydninger (enten underbetydninger, konnotationer eller vidt forskellige betydninger). Derfor er det afgørende for undersøgelsens resultat, hvordan ordene er blevet præsenteret.

Nedenfor følger en række retningslinjer, som er tilstræbt i forbindelsen med opsætningen af spørgeskemaet:

  • Det er tilstræbt, at eksempelsætningerne ikke gør det muligt at gætte ordets betydning, da det i så fald ikke vil være muligt at afgøre, om respondenten gætter ordets betydning ud fra eksempelsætningen, eller om vedkommende reelt ville kende ordets betydning i andre sammenhænge. Dog skal det være klart, hvilken betydning af ordet (hvis der er flere) der spørges tiliv. Eksempelsætningen må naturligvis heller ikke være direkte vildledende i forhold til ordets betydning.
  • Eksempelsætningen må ikke have et negativt indhold (dog er ordet bureaukrati taget med, selvom ordet i sig selv er negativt ladet. Ordet er taget med, dels fordi det var med i den gamle undersøgelse, dels fordi det stadig er et hyppigt brugt ord).
    Eksempelsætningerne skal være politisk neutrale, så der ikke kan blive tale om, at respondenter med vilje ikke “forstår” et ord eller en sætning.
  • Eksempelsætningen må ikke være negeret, da det kan så tvivl om, hvordan ordet skal forklaresv.
  • Eksempelsætningerne skal være deklarative og som minimum indeholde et subjekt og et verbum for at gøre sætningerne og dermed ordets betydning så ligefrem som mulig. I det hele taget er det tilstræbt, at eksempelsætningerne er forholdsvis lettilgængelige, dog uden at eksempelsætningerne er blevet meget forsimplet i forhold til den oprindelige sætning. For at tilgodese dette har det i flere tilfælde været nødvendigt at ændre på sætningen, som den blev fundet på en offentlig oplysningsside. Særligt gælder det tilføjelser af subjekt og verbum. Desuden har jeg i mange sætninger slettet detaljer som indskudte sætninger, der er unødvendige for eksemplet på ordets brug.
  • Eksempelsætningerne må ikke indeholde forkortelser, da det kan skabe forvirring, hvis der er tvivl om betydningen af disse.
  • De første ord, der spørges til, er ord, som jeg vurderer, er i den lettere ende af udvalget, og som det forventes, at de fleste respondenter kender eller har et bud på, så respondenten ikke får følelsen af, at det er meget svært eller i det hele taget udvikler modvilje mod undersøgelsen. Efter ord, som jeg vurderer som særligt svære, har jeg tilstræbt at have, hvad jeg forventer, er et lettere ord for at hjælpe til at undgå, at respondenten løber surt i spørgeskemaet.
  • Ordene, der spørges til, skal helst ikke indgå i andre eksempelsætninger end den, hvor der spørges til ordets betydning – det, der spørges til ét sted, skal ikke forventes kendt et andet sted.
  • Det er tilstræbt, at to ord, der kan synes at have det mindste overlap i betydningen, ikke følger lige efter hinanden, da svaret på det første spørgsmål kan påvirke, hvordan respondenten svarer på det efterfølgende.

De 25 ord i undersøgelsen
Nedenfor følger en liste over de 25 ord, som er taget med i undersøgelsen i de eksempelsætninger, de bliver præsenteret i i spørgeskemaet; de står her i samme rækkefølge som i spørgeskemaet:

  1. Den offentlige sektor besidder mange former for geografiske data
  2. På denne portal finder du en række offentlige data på natur- og miljøområdet
  3. For at få stipendiet skal du være forsørger
  4. Du kan læse mere om tilbud, overslag og entrepriser på hjemmesiden
  5. En revalidering skaber mulighed for, at du enten kan blive på din arbejdsplads eller komme videre i et job, der passer til dine behov
  6. I en betinget dom kan domstolen fastsætte vilkårene
  7. Du kan altid se de gældende satser på SKAT’s hjemmeside
  8. Her kan du indberette supplerende oplysninger om pension
  9. Nogle fradrag kender SKAT i forvejen, andre skal du selv oplyse
  10. Du får karantæne og mister retten til dagpenge i en periode, hvis du siger dit arbejde op
  11. Ældre og personer med handicap, der er visiteret til almene ældreboliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger
  12. Børn, børnebørn og oldebørn har fortrinsret til at arve
  13. De kan fremover arbejde uden dobbelt ledelse og dobbelt bureaukrati
  14. Rideskoler skal indhente en såkaldt børneattest, inden de ansætter personer
  15. Et udkast til en revideret vejledning i miljøgodkendelse er blevet udarbejdet
  16. Anvisning af almene ældreboliger sker alene på grundlag af en forudgående behovsvurdering
  17. Du skal søge om kompensation senest 14 dage efter
  18. Børn der er fyldt 15 år skal give deres samtykke
  19. Bekendtgørelsen erstatter den gældende bekendtgørelse om vedtægter for produktionsskoler
  20. Lovforslaget har til formål at regulere visse personalemæssige spørgsmål
  21. Det er din kommune, der udsteder kørekortet
  22. Anvendelse af de nye kriterier vil kunne sikre et mere ensartet behandlingsniveau
  23. Du kan søge om et personligt tillæg
  24. Nøgletallene beregnes af en ekstern evaluator
  25. Almene familieboliger udlejes som udgangspunkt efter anciennitet på venteliste

, , , , , , , ,

13 kommentarer

  1. Gravatar #1 Mikael Elkan
    ELKAN

    Hej

    Hvad er årsagen til at I har valgt at folk selv skal vurdere om de forstår ordet eller ej i første besvarelse?

    Mikael

  2. Gravatar #2 Martin Harms

    Hej,

    jeg synes I skulle gå ordene igennem een gang til med anvendelse af fagordbøger, for der er flere af de svar, I angiver som “forkerte”, der er gode nok.

    Eet eksempel er første ord: “revalidering”. På NetPsykioater.dk står:

    Revalidering: Genoptræning af arbejds- og erhvervsevne i form af hjælp til uddannelse eller omskoling. Mens man er under revalidering, får man økonomisk støtte, revalideringshjælp, fra kommunens socialforvaltning.

    REVALIDERING BETYDER ALTSÅ FØRST OG FREMMEST GENOPTRÆNING – som herefter kan udspecificeres i arter.

  3. Gravatar #3 Melissa Wieser

    Meget interessant undersøgelse, og metoden, hvor brugeren selv skal beskrive ordet er meget fornuftig. Jeg tog Politikens quiz (http://politiken.dk/kultur/article896299.ece) med de besværlige ord og synes, de ord de valgte som valgmuligheder, var mere besværlige end de ord blev quizzet i.

    Det kunne være meget sjovt at lave en tilsvarende undersøgelse med biblioteksudtryk, som f.eks. klausuleret, indlån, udlånet, m.m.

  4. Gravatar #4 Kender du betydningen af ”kriterier”, ”revalidering” & ”portal”, eller er du dum som en dør? - Kampen om den gode e-forretning - Iværksætter Debatten Amino

    [...] har gennemført en omfattende undersøgelse omkring danskernes forståelse af svære fagord på offentlige hjemmesider. [...]

  5. Gravatar #5 Jakob K

    Hej

    Interessant undersøgelse, men jeg er ikke enig i jeres forståelse af udsagnsordet “visitere”. I skriver “vi har lagt vægt på, at når man er ’visiteret’, indbefatter det også en godkendelse/berettigelse”,

    men at indbefatte en godkendelse er vel et resultat af visitationen – og ikke selve handlingen, dvs. udsagnsordet visitere (som I siger I ligger til grund for jeres forståelse).

    Vh
    Jakob

  6. Gravatar #6 Thomas Andersen

    Ikke enig i opfattelsen af ordet bureaukrati. En hvilken som helst administration indebærer et eller andet mål af bureaukrati. Det er ikke nødvendigvis negativt ladet som det “rette svar” er udtryk for.

  7. Gravatar #7 Gitte DruedaHL

    I mener bureaukrati betyder embedsmandsvælde. Hvad er så en bureaukrat? En enevældig embedsmand? Jeg mener en bureaukrat er en administrator der holder sig strikt til reglerne. At bureaukrati har fåët en negativt ladet betydning ændrer ikke at det betyder administration. Jeg kan svinge mig op til at sige, at bureaukrati er administration, der altid holder sig strikt til lovens bogstav – ikke dens mening.

  8. Gravatar #8 Jens Hansen

    Med hensyn til betydningen af begrebet “forsørger” vil jeg gøre opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er knyttet til at “have forældremyndighed”.
    Det er kun biologiske eller retlige forældre (adoptivforældre) der har forsørgelsespligt over for deres børn.
    I tilfælde af forældremyndighedsindehaverens død vil forældremyndigheden blive tillagt en person, der ikke hermed får forsørgelsespligten over for barnet.

  9. Gravatar #9 Randi Skovbjerg Sørensen
    Københavns Universitet

    Hej,

    Tak for interessen for undersøgelsen. Hermed et fælles svar på forskellige kommentarer:

    Vi har spurgt folk, om de forstår ordet både for at spare dem for at skulle forklare ordet, hvis de ikke forstår det, men også for at finde ud af, om folk var sikre på, at de forstod det. Dette var desuden modellen for en lignende undersøgelse, der blev foretaget i 1984, som man kan læse om i “Svære ord – og lette” af Eriksen & Møller, udgivet af Statens Informationstjeneste.

    Med hensyn til ordet ‘revalidering’ har vi vurderet ‘genoptræning’ som forkert besvarelse, da ordet oftest forbindes med fysisk genoptræning; besvarelser der specificerer, at ‘revalidering’ er ‘genoptræning’ med henblik på at gøre den pågældende klar til arbejdsmarkedet igen, har vi vurderet som rigtige, da dette, som du pointerer, netop er kernen i en revalidering.

    I forbindelse med ordet ‘visiteret’ har vi lagt vægt på, at når man ‘er visiteret’ betyder det, at man er ‘godkendt til’. I eksempelsætningen: “Ældre og personer med handicap, der er visiteret til almene ældreboliger, har ret til frit at vælge sådanne boliger” betyder det netop, at det er dem, der er visiteret, der har retten, altså dem, hvis visitation har ført til en godkendelse. Du har helt ret i, at en visitation ikke nødvendigvis fører til en godkendelse, men når man ‘er visiteret’, betyder det, at man har gennemgået en visitation, og at dette har ført til, at man er blevet godkendt til ydelsen (i dette tilfælde en ældrebolig), eller som Den Danske Ordbog forklarer at ‘visitere’: “indstille nogen til en bestemt behandling, pleje e.l. på grundlag af en faglig vurdering”.

    Ordet ‘bureaukrati’ er ikke nødvendigvis negativt ladet, derfor har vi også godtaget både den neutrale betydning og den nyere brug af ordet, som har en negativ klang. Den ene betydning er ikke mere rigtig end den anden, men folk har vidt forskellige forståelser af ordet, og som undersøgelsen viser, er der rigtig mange, der er i tvivl om, hvordan ordet kan forklares.

    Jeg kan ikke modsætte mig, at en forældremyndighed over et barn kan medføre forskellige forpligtelser afhængigt af omstændighederne. Dog ville jeg ikke forvente, at mange er bekendt med de forhold, du nævner, hvorfor jeg ikke ville kunne forsvare, at respondenter, der har forklaret ‘forsørger’ med ‘forældremyndighed’, har en forståelse af ordet, der skulle vurderes som forkert, da ‘forældremyndighed’ i de fleste tilfælde betyder en økonomisk forpligtelse. Men det er bestemt altid interessant at få nye indsigter.

    Og tak for idéen til en lignende undersøgelse med biblioteksudtryk. Jeg tror, du har helt ret i, at det kunne give nogle interessante resultater.

  10. Gravatar #10 Søren Skaarup

    Jeres undersøgelse viser nøjagtigt samme billede som “Svære og og Lette” fra 1984, som i omtaler: De fleste af os føler os ikke ganske sikre i forståelsen af fagudtryk som ikke er en del af vores eget hverdags- eller arbejdssprog. Og det er vel egentlig ikke så overraskende? Det overraskende er der i mod at det fortsat skal være nødvendigt at lave undersøgelser for at dokumentere det over for afsenderne af samme fagudtryk ;-)
    Et mere grundliggende spørgsmål er imidlertid, hvor meget klogere vi egentlig bliver på folks (selvrapporterede) forståelse af enkeltord? I nogle tilfælde har det naturligvis umiddelbart konsekvenser – som fx når mange borgere forveksler brutto- og nettoindkomst eller ikke ved hvad personlig indkomst er til forskel for skattepligtig indkomst. Det bliver de tit bedt om at oplyse – og oplyser derfor ofte noget forkert.
    Men sprogets betydning ligger jo ikke i de enkelte ord, men i den mening en tekst modtaget i en given kontekst giver anledning til i hovedet på en modtager. I langt de fleste tilfælde, forstår folk godt hensigten med teksten, selv om den indeholder enkeltord de kan være i tvivl om. HVIS altså lige at teksten som helhed er skrevet så borgeren kan give den mening i situationen. Og det er her kæden alt for ofte hopper af. Det er som oftest ikke et enkelt fagudtryk eller tre der er udfordringen, men vores evne til overhovedet at skrive tekster der kan give mening og bidrage til forståelse og handling for den enkelte borger. Det er ikke vores løsagtige omgang med fagudtryk og fremmedord, men vores stædige og insisterende afsenderfokus der er det største problem.
    Offentlige tekster på nettet (og i breve) afspejler i al for høj grad afsenderens behov, synsvinkel, faglige selvforståelse og verdensbillede, de fremstår ofte mere som rituelle bureaukratiske handlinger som skal vise at vi gør hvad vi skal, at vi er effektive, har styr på det – og har magten. Og så er mange af teksterne oven i købet – for at gøre det endnu sværere for læseren – bare dårligt skrevet.
    Fokus på enkeltord er en sjov øvelse – og en let-kommunikerbar øjenåbner. Det burde også være relativt let at gøre noget ved (selv om det altså ikke er lykkedes endnu). Men dels repræsentere dette fokus en forældet sprog- og kommunikationsforståelse som jeg ikke tror Randi selv abonnerer på, dels flytter det fokus på det der virkeligt er væsentligt – vores manglende evne til at tænke kommunikationen ud fra borgerens situation og behov.
    Se DET kunne være interessant at få undersøgt nærmere – men det klares desværre nok ikke med et spørgeskema eller et telefoninterview og resultatet kan næppe kommunikeres i en one-liner.

  11. Gravatar #11 Pelle Nilsson
    inResonans Kommunikation

    Kære alle,

    @ Bjerg, Randi og andre, der har været involveret i denne undersøgelse – tak for en både relevant og interessant undersøgelse, som jeg er overbevist om vil blive anvendt til at gøre kommunikationen bedre i mange både både offentlige og private virksomheder de kommende år.

    Det træffes altid metodiske valg i undersøgelser, og så længe man kan diskutere konsekvenserne åbent, er det jo sådan set ok. De i øvrigt gode kommenterer, der er kommet til undersøgelsen her ovenfor ændrer efter min mening ikke ved de helt overordnede konklusioner fra undersøgelsen eller dens anvendelighed.

    @ Søren – personligt er jeg rigtig glad for undersøgelsen og glad for at kunne udskifte “Svære ord og lette” fra ’84 med denne undersøgelse, når jeg underviser ledere og medarbejdere i virksomhedskommunikation. Det er rigtigt, at alle kommunikatører ville have gættet på ovenstående – og det ville nok også de fleste ledere og medarbejdere i danske virksomheder. Men det er ikke noget godt argument for ikke at lave en undersøgelse, der kan dokumentere det. Ej hellere, at det skulle være udtryk for en forældet sprogforståelse. Vist kunne det da også være interessant via en mere dybdegående undersøgelse, der afdækker kommunikationen i fht. borgernes situation og behov, men selv i dette perspektiv er det relevant med en afdækning af forståelsen af ordenes betydning. En interessant undersøgelse af det offentliges kommunikation i et bredere perspektiv er i øvrigt “Den forsømte kommunikation – brevet i organisationskommunikationen” af Anne Katrine Lund, som den interesserede læser jo kan hygge sig med, mens vi venter på Randis opgave.

  12. Gravatar #12 Søren Skaarup

    Aller først – undskyld til Randi. Jeg er ikke i tvivl om at det er en god og sober undersøgelse hun har lavet – sikkert også metodisk bedre og teoretisk mere velfunderet end undersøgelsen fra 84 (hvis forhistorie jeg kender lidt til). Og jeg er også sikker på at den vil kunne finde god anvendelse i arbejdet med at overbevise fagfolk at deres sprog ikke er – eller bør være – alles sprog. Problemet er bare for mig at se, at brugen af fagudtryk er et symptom på et meget større problem som ikke bare går ud over brugen af enkelte ord, men helt grundlæggende handler om, hvilken model man har af hvad kommunikation er. Og her er min pointe, at vi ikke flytter ret meget hvis vi ikke formår at ændrer på denne underliggende model. VI kan skrive et perfekt og letlæseligt sprog, fri for fagudtryk, men hvis modtageren, i den situation hun nu er i, ikke kan give teksten mening, så er indsatsen spildt. Og megen offentlig kommunikation giver efter min erfaring for lidt mening for mange modtagere.

  13. Gravatar #13 Ola Jørgensen
    Klartekst

    Findes der en egentlig afrapportering af undersøgelsen? Hvor kan man I givet fald finde eller købe den?

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...