Nye og bedre måder til at måle kommunikation

Af Mette Asbjørn, journalist, Bjerg Kommunikation
 
Publiceret torsdag 25. juni 2009


Måling er en uundværlig del af professionel kommunikation.
Men ved du, hvilke målinger der passer til din virksomheds organisering og formål?
Og hvem har glæde af hvilke målinger?


Ovenstående spørgsmål var med til at trække fulde huse, da Økonomistyrelsen og Bjerg Kommunikation i samarbejde med Dansk Kommunikations- forening stillede an til møde om erhvervsPhD-projektet “Målinger man kan lære af”. Projektet er nemlig nu nået halvvejs i sin søgen efter svar på, hvordan man måler, så man kan lære af det.

Halvandet års studier kogt ned til én time
De fem myndigheder, som indgår i projektet, var repræsenteret af Christina Severinsen fra Skatteministeriet og af Geske Fischer-Hansen fra Økonomistyrelsen, mens Morten Krogh Petersen og Kresten Bjerg repræsenterede den forskningsmæssige og konsulentmæssige del af projektet. De fire oplægsholdere havde hver fået et kvarter til at fortælle om deres resultater og erfaringer med projektet fra det sidste halvandet års studier i kommunikationsmålinger.

Erfaringer og viden på flere niveauer
Men hvilke målinger passer så til en virksomheds organisering og formål – og hvem har glæde af målingerne? Med Mortens mange timers deltagende observationsstudier og opfølgende interview i de offentlige myndigheder og Bjerg Kommunikations forskellige kommunikationsmålinger inden for alt fra presseanalyser til implementeringer af skriveguides, tilfredshedsundersøgelse og diplomati samt de offentlige myndigheders egne erfaringer og læringsprocesser – bør svaret ligge lige for…

Morten Krogh Petersen: Ingen ”one size fits all”-værktøjer
Det gør det bare ikke – i hvert fald ikke hvis du havde forventet nogle hurtige og simple løsningsmodeller. Ifølge Morten findes der nemlig intet ”one size fits all”-værktøj til kommunikationsmålinger. En kommunikationsmåling skal tilpasses den organisatoriske virkelighed, hvis man vil kunne lære af den. Det gør sig især gældende i det offentlige, hvor der i kraft af tidens mange – og nogle gange modstridende – reformer sjældent er et entydigt formål med en kommunikationsindsats eller -måling.

”For at få noget ud af målingen må vi væk fra tanken om, at man med kommunikationsmålinger kan gå ud og høste data om en given kommunikationsløsnings virkninger. Det er virkeligheden ganske enkelt for rodet og kompleks til – og de færreste har ressourcerne til at gennemføre den slags afdækkende målinger. En god måling kræver næsten altid individuelle og mere fokuserede løsninger – især hvis man vil lære af dem”, mener Morten.

Kresten Bjerg: tre gode råd når du måler kommunikation
I tråd hermed pegede Kresten Bjerg, der som konsulent har været med til at gennemføre kommunikationsmålinger hos de fem involverede myndigheder, på tre forhold, man skal huske, når man arbejder med kommunikationsmålinger – nemlig at:

1: fokusere på produktet
2: måle og formidle samtidig
3: genanvende eksisterende data.

1: Fokusere på produktet
”En vigtigt pointe, når du måler, er, at fokusere på ét produkt af gangen – og finde frem til hvad formålet med det ene produkt er for virksomheden eller organisationen. Man kan ikke måle på en hel organisation på én gang – og få nogen brugbare resultater ud af det”, mener Kresten Bjerg.

Et godt eksempel på fokuseret målearbejde kan man finde i Forbrugerstyrelsen, hvor man valgte at fokusere på en enkelt del i pressearbejdet – nemlig pressearbejdet i forbindelse med Forbrugerredegørelsen – i stedet for den samlede omtale af Forbrugerstyrelsen. Det gav langt mere præcise målinger og et mere brugbart resultat.

2: Måle og formidle samtidig
Desuden mener Kresten, at man bør undgå at gøre målingsarbejdet for ressourcekrævende og besværligt. Som kommunikationsmedarbejder har man ofte nok at gøre med at få kommunikationsarbejdet til at flyde. At foretage ekstra målinger kan derfor være svært at få ind i tidsplanen – både for dig selv og dine kollegaer. ”Forsøg at gøre det nemmere ved at måle og formidle på samme tid”, var derfor et af Krestens hovedbudskaber.

Erfaringerne kommer blandt andet fra Fødevarestyrelsen, som skulle have implementeret en ny skriveguide i organisationen. Med fokus på både at formidle og måle på én gang blev der derfor udformet en ”lærende e-mail kampagne”, der skulle være med til at informere medarbejderne om den nye skriveguide, lære dem at skrive bedre og samtidig indsamle viden. Via quickpolls og små quizzer fik medarbejderne lært om skriveguiden, og direktionen fik ny viden om medarbejdernes viden, arbejdspraksisser og holdninger.

3: Genanvende eksisterende data
Kommunikationsmålinger bliver ikke altid betragtet som en hjælp i kommunikationsarbejdet, men som en ekstra byrde. Det er derfor en vigtig pointe, at man kun bør lave de mere omfattende og ressourcekrævende målinger, når man har brug for dokumentation, og kun laver de mere strategiske og lokale målinger, når man har brug for at udvikle kommunikationsarbejdet.

Derudover er der heller ikke noget i vejen for at bruge allerede eksisterende målinger – det kan fx være de mange pressetællinger, de fleste offentlige organisationer og mange virksomheder allerede har, eller data fra medarbejdertilfredshedsundersøgelser, lederevalueringer, statistikker fra intranet og hjemmesider mm.

Måleerfaringer fra det offentlige
Kresten Bjergs anbefalinger kommer ikke ud af det blå – det kunne både Christina Severinsen fra Skatteministeriet og Geske Fischer-Hansen fra Økonomistyrelsen bekræfte, da de fortalte om deres erfaringer med at måle offentlig kommunikation.

På trods af at man i fx Skatteministeriet havde erfaringer med at måle, viste det sig hurtigt at være en ufrugtbar opgave at følge op på den stort anlagte og meget ambitiøse kommunikations- og målepolitik, de først lagde ud med. Målet er derfor lagt om. Nu bliver vejen til det store kommunikationsregnskab i stedet taget med små skridt.

”Vi havde for store mål, som vi har måttet drosle ned – en succesfuld måling kræver fokus, og at man vælger så små områder som muligt” var derfor Christina Severinsens råd til de fremmødte.

Mange nye resultater på vej
Samme råd finder man hos Økonomistyrelsen, som allerede er i fuld gang med målingerne: ”Vi har valgt nogle emner ud inden for området koncernkommunikation og er nu i gang med at indsamle de relevante data fra de eksisterende målinger. Disse skal så suppleres med nye målinger på de områder, vi gerne vil vide mere om og ikke kan få dækket.” fortalte Geske Fischer-Hansen fra Økonomistyrelsen, der via målingerne blandt andet håber at få mere viden om linjekommunikation og brugerdreven intern kommunikation.

Alt sammen resultater vi vil følge det næste halvandet år, projektet kører – og som du kan læse og lære mere om her på kommunikationsmaaling.dk

, , , , , , , , , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...