Økonomiske begreber: Ved du, at du ikke forstår dem?

Bine IversenAf Bine Iversen, journalist og cand. public
 
Publiceret tirsdag 24. maj 2011


Ord om økonomi er ofte sort snak for borgere og journalister. Vi ved det bare ikke. Det er et af resultaterne af mit cand. public. -speciale, ”Mind the Gap”. 
Her undersøger jeg, hvad en række økonomiske ord betyder for ikke-økonomer.

Vi hører noget andet, end økonomerne siger

Resultaterne viser blandt andet, at ord som skattetryk, betalingsbalance og købekraft kan have en helt anden betydning for økonomer end for borgere og journalister. Det taler vi bare sjældent om. Deltagerne i min undersøgelse er enten ikke klar over, at de misforstår ordene. Eller også er de flove over, at de ikke forstår dem. Når det handler om økonomi, minder vores opførsel lidt om undersåtterne i Kejserens Nye Klæder. Ingen har lyst til at indrømme, at de ikke kan se kejserens tøj. På samme måde har de færreste borgere og journalister lyst til åbenlyst at lufte deres uvidenhed om økonomi. Det er ærgerligt. For åbenhed om uvidenhed er første skridt på vejen til at blive klogere.

Interessen for specialets resultater har været stor – og bred. Fra Danmarks Nationalbank til Aftenshowet på DR1. Og nu altså Bjerg Kommunikation. Det viser, at der er et ønske om at forstå økonomi bedre. Men interessen viser også, i lighed med specialet, at der er nogle forståelsesmæssige kløfter mellem økonomer og os andre. 
I denne artikel vil jeg først fortælle, hvorfor jeg har lavet undersøgelsen. Dernæst vil jeg forklare hvordan. Og endelig vil jeg fortælle lidt om, hvad resultaterne betyder. Er du en meget travl læser, vil jeg anbefale skemaet i slutningen af artiklen for et overblik.

Jeg er uddannet journalist. Det valgte jeg især at blive, fordi jeg har to store interesser. 1. Hvordan samfundsforhold påvirker den enkeltes liv. 2. Hvordan fortællinger konstrueres. 
På journalist-uddannelsen forekom det mig, at næsten alle vigtige fortællinger i sidste ende handlede om penge. Derfor besluttede jeg at læse en overbygning, cand. public, med fokus på økonomi. Jeg læste en række fag ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Forskrækkelsen
Her fik jeg en forskrækkelse. Ikke over økonomerne. Tværtimod. De var langt mindre tørre og kyniske, end det image de ofte har i offentligheden. Det, der forskrækkede mig, var min egen uvidenhed. Jeg havde ikke overværet ret mange forelæsninger i økonomi, før det gik op for mig, at ord, jeg troede, jeg kendte betydningen af, i virkeligheden betød noget helt andet. Skattetryk var ikke en beskrivelse af, hvad jeg betalte i skat. Det var skatter og afgifters andel af BNP. Købekraft var ikke de penge, jeg havde til forbrug. Det var pengenes værdi i forhold til priserne.

Da jeg er et ret normalt menneske, tænkte jeg, at andre måtte være ligeså uvidende. Derfor skulle mit speciale handle om opfattelse af økonomiske ord blandt ikke-økonomer. Undersøgelsen kom til at bestå af en kvalitativ del, hvor deltagerne forklarer, hvad de tror ordene betyder. Og en kvantitativ del, hvor deltagerne får point efter, hvor gode de er til at opdage fejl i sætninger om økonomi.

Økonomerne er enige, vi andre har et problem
”Kan det ikke være lige meget?” er der måske nogen, der tænker. ”Økonomer er jo alligevel aldrig enige”.

Min undersøgelse viser, at svaret på begge spørgsmål er nej. Vores opfattelse af, hvad økonomernes ord betyder, former vores opfattelse af virkeligheden. Derfor er det vigtigt. Et godt eksempel er et ord som ”udlandsgæld”. Det betyder for flertallet af både borgere og journalister ”statens gæld til udlandet”. En fejlfortolkning, der blev tydelig, da daværende finansminister Thor Pedersen i 2006 udtalte, at udlandsgælden var væk, og hvis det fortsatte ”kunne vi snart købe hele verden”. Citatet fik sit eget liv i den offentlige debat som eksempel på, at den danske stat svømmede i penge. Men udlandsgæld i nationaløkonomisk forstand har ikke noget at gøre med statens gæld. Det handler om, hvad virksomheder og privatpersoner ejer i udlandet.

Undersøgelsen viser også, at selvom økonomer er uenige om, hvordan samfundet skal indrettes, så er de stort set enige om, hvad økonomiske begreber betyder. Selvfølgelig, kan man sige, for ellers kunne man jo ikke uddanne økonomer og sende dem til eksamen i, hvad ordene betyder.

Det er, efter min mening, ikke økonomerne, der har et problem. De bruger bare deres fagudtryk. Det er os andre, der har et problem, når vi misforstår dem. Mest åbenlyst i forhold til den politiske debat. Men den manglende forståelse af økonomi kan også gøre borgere og journalister så forvirrede, at de får ulyst til at beskæftige sig med emnet og inddrage økonomiske problemstillinger i sammenhænge, hvor det ellers kunne være relevant.

Usynlig inflation og teknologi
Endelig er der problemet med usynlighed. Begreber, man ikke kender, inddrager man ikke. Kender man ikke forskel på faste og løbende priser, så tænker man måske ikke over, at lønninger kan blive udhulet af inflation. Eller at skatter, der ikke bliver reguleret med inflationen, reelt bliver sat ned.

Efter min mening er den alvorligste usynlighed relateret til økonomisk vækst. Knap halvdelen af journalisterne og over halvdelen af borgerne forbinder økonomisk vækst med positive udviklinger for enkeltpersoner eller virksomheder. De nævner ting som øget indtjening, overskud, stigende huspriser. Økonomerne bruger derimod begrebet økonomisk vækst til at beskrive den samlede værdistigning i samfundet. En stigning, der på langt sigt hænger tæt sammen med forbedringer i produktivitet, herunder teknologisk udvikling.

Hvis vi ikke forstår det, risikerer vi at ignorere den teknologiske udviklings betydning for vores velstand. Det er, sammen med de øvrige misforståelser, en høj pris for at leve i uvidenhed om basale økonomiske begreber.

Fakta om undersøgelsen bag Mind The Gap:
60 personer har deltaget i undersøgelsen, fordelt i tre grupper a 20 personer: borgere (personer med en videregående, ikke-samfundsvidenskabelig uddannelse), journalister (personer der arbejder som journalister ved fortrinsvis landsdækkende nyhedsmedier) og økonomer (personer der er cand.polit. eller cand.oecon.)

Undersøgelsen består dels af en kvalitativ del, hvor deltagerne skal forklare, hvad de tror, en række ord betyder, dels en kvantitativ del, hvor deltagerne får point efter, hvor gode de er til at opdage fejl i sætninger om økonomi. Forskellen mellem økonomers og ikke-økonomers point er signifikant målt ved en 5 % t-test.

I nedenstående skema ses hvilke ord, der især opfattes forskelligt i de tre grupper:

De mest problematiske begreber

Begreb Borgeres mest udbredte tolkning Journalisters mest udbredte tolkning Økonomers mest
udbredte tolkning
Skattetryk Det, den enkelte borger betaler i skat i procent af sin indkomst Det, den enkelte borger betaler i skat i procent af sin indkomst Skatter og afgifters andel af BNP eller af den samlede indkomst i et land
Betalingsbalance Forholdet mellem den danske stats indtægter og udgifter Forholdet mellem import og eksport Regnskabsmæssig opgørelse af forholdet mellem de penge der strømmer ind og ud af et land/område
Udlandsgæld Det beløb den danske stat skylder andre lande Det beløb den danske stat skylder andre lande Udlandets fordringer på Danmark (borgere og virksomheder) i forhold til danske fordringer på udlandet
Købekraft Penge, man har til forbrug, når skat og faste udgifter er betalt Penge, man har til forbrug, når skat og faste udgifter er betalt Værdien af penge i forhold til priser og inflation
Obligation Værdipapir der kan udstedes af stat eller statsejet virksomhed Værdipapir der kan udstedes af stat eller statsejet virksomhed Lånebevis
Faste priser Priser der ikke kan ændres eller forhandles om Priser der er korrigeret for inflation Priser der er korrigeret for inflation

Bine Iversen er uddannet journalist og har blandt andet skrevet for 24timer, Ekstra Bladet og Dagbladet Information. Sideløbende har hun læst cand. public med tilvalg i økonomi (første år på polit. -studiet samt datamatik og regnskabsanalyse). ”Mind the Gap” er hendes speciale fra Syddansk Universitet.

, , ,

En kommentar

  1. Gravatar #1 Økonomiske begreber du ikke forstår (at du ikke forstår)

    [...] Det troede jeg, indtil jeg så denne opgørelse fra Bine Andersen (via K-måling). [...]

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...