Krisekommunikation i tekst og kontekst

Af Signe Bonnén, kommunikationsrådgiver, Artefakt kommunikation
 
Publiceret tirsdag 14. april 2009


Boganmeldelse. Emnet krisekommunikation er oppe i tiden og derfor naturligt at kaste sig over bøger, som handler om netop dette. Men hvis man trænger til hurtig inspiration, skal det nok ikke være denne. Denne bog kræver moden overvejelse, inden man går i gang.

Bogen Krisekommunikation – når virksomhedens image og omdømme er truet er på 388 tætskrevne sider. Forfatterne skriver, at målgruppen først og fremmest er mennesker, der studerer, underviser og forsker i krisekommunikation. Dermed er jeg som kommunikationsrådgiver ikke en del af den primære målgruppe.

Forfatterne skriver selv, at praktikere også kan få et stort udbytte af bogen. Ingen tvivl om det. Men hvis en praktiker vil gøre forsøget, kræver det tid og derfor moden overvejelse, tilgengæld vil der være meget spændende, velskrevet læsning. Bogens hovedkapitel er kapitel 5. Her kommer forfatterne med deres egen model for krisekommunikation, men inden da skal læseren lige introduceres til spilteori og kompleksitetsteori, knap 20 siders medrivende læsning, som munder ud i, at forfatterne mener, de kan anvende de to teorier på en metaforisk måde (side 267).

Den retoriske arena
Forfatterne giver deres bud på, hvordan man skal beskrive og forklare krisekommunikation ud fra to forskningstraditioner. Den første er den tekstorienterede eller den retoriske tradition, hvor fokus er på, hvad en virksomhed siger eller skriver. Den anden forskningstradition er den kontekstorienterede eller den strategiske tradition, hvor man i højere grad inddrager konteksten for at studere, hvordan konteksten indvirker på krisekommunikationens udformning. To gode og nyttige tilgange til kommunikation og krisekommunikation.

Forfatterne kobler begreberne i ’den retoriske arena’, som udgør deres model for krisekommunikation. I forhold til kommunikationsforskningen har de en multivokale tilgang, som betyder at kommunikation ses i sin tredje fase, hvor der er mange ’stemmer’, som kommunikerer til, med, mod, forbi eller om hinanden. Hvor kommunikation er dynamisk og komplekst, og ikke kun har fokus på enten afsender (første fase, fx kanyleteori) eller modtageren (anden fase, fx receptionstilgangen).

Seest fyrværkeriulykke, Dandy og V6 tyggegummi, Bhopal
Seest fyrværkeriulykke, Dandy og V6 tyggegummi, Union Garbide med katastrofen i Bhopal er alle eksempler på kriser, som er beskrevet i bogen. Og der er flere både danske og udenlandske eksempler. Fængende læsning om kriser og ulykker og hvordan disse kriser er blevet håndteret under og efter kriserne.

Grundig velskrevet, akademisk lærebog
Kapitel 1 sætter krisekommunikation ind i en sociologisk forklaringsramme. I kapitel 2 får man som læser, defineret hvad en krise er, som bliver fulgt op af et kapitel om kriseledelse, hvorfra meget af litteraturen kommer fra. Så kommer kommunikationen, som tager sit afsæt i PR-teorien og lægger op til hovedkapitlet om den retoriske arena i kapitel 5.

Det sidste kapitel handler om, at alle kriser er globale. Arbejde, mennesker, penge, sygdomme og ikke mindst kommunikation cirkulerer rundt uden hensyntagen til landegrænser. Så der er god grund til at lære mere om kriser og om krisekommunikation. Forfatterne er dog så pragmatiske, at virksomhedernes forebyggende arbejde skal stå mål med usikkerheden, om der evt. kommer en krise.

Forfatterne skal have den ros, at selvom bogen er meget akademisk, introducerende og beskrivende, så er den læseværdig og lærerig.

Fakta

Titel: Krisekommunikation – når virksomhedens image og omdømme er truet
Forfatter: Winnie Johansen og Finn Frandsen
Udgivet: 2007
Forlag: Samfundslitteratur

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...