Kampagner virker modsat

Af Gert Wiik, arkitekt og byplanlægger
 
Publiceret mandag 11. august 2008


Alle kender fornemmelsen af at køre derudaf på en cykel og ville bremse for så i ét nu at opdage, at kæden er røget af! Man træder baglæns, og der sker ingenting. Det er den fornemmelse, jeg får, når jeg oplever en lovmæssighed i hverdagen, som jeg vil kalde ”kæden-røg-af-syndromet”.

“Kæden-røg-af-syndromet”
Det indtræffer, når stat/kommuner/virksomheder sætter ind med initiativer
for at opnå at vende en uønsket “udvikling” på et eller andet vigtigt
område. Syndromet gør, at der beklageligvis ofte sker det modsatte af det
gode formål, som man udtrykkeligt siger, at man “går efter”. Tillad mig at
komme med en række tilfældige eksempler.

Eksempler
Når man vil vende udviklingen og styrke landdistrikterne, så sker der det,
at landdistrikterne affolkes og svækkes.

Når man vil hæve standarden i de offentlige bygninger, sker der det, at de
forfalder og fortsat forfalder.

Når man vil styrke infrastrukturen, så forfalder veje, broer, baner og
kloakker.

Når man vil styrke landets naturområder, så sker det samtidig med, at alle
former for biotoper ifølge biologerne forringes år for år.

Når man vil gøre noget for klimaet, sker der det, at klimaet trues mere og
mere via større udledninger af CO2 og øget forbrug af energi.

Når man vil styrke samfundsudviklingen, sker der det, at man svækker
samfundsplanlægningen ved at afskaffe de planniveauer, der kunne koordinere
udviklingen. Det kan bedst illustreres ved, at en forholdsvis overskuelig ø
som Sjælland ikke har nogen fælles plan for udviklingen, idet denne opgave
er stykket ud i op til 30 forskellige myndigheder med modstridende
interesser.

Service?
Når man vil forbedre en eller anden service, sker der normalt det, at al
service, som man hidtil har kendt det, bliver afskaffet og erstattes med, at man
skal gøre alt selv. Når man laver en ”Udlændingeservice”, kan selv danskere
blive nødt til at bo i Malmø.

Kampagners virkning
Et morsomt eksempel er, at da vi indførte det såkaldte fritidssamfund
forsvandt fritiden, og i dag skal vi arbejde mere og mere, uden at man af
den grund laver kampagner for at indføre “arbejdssamfundet”. Måske tør man
ikke lave kampagner for det, for så sker der det, at vi holder fri… ifølge
logikken i kampagners virkning.

Logik
En kampagne der ifølge regeringen skal sikre os at leve 3 år længere, vil
jeg advare imod, fordi logikken i kampagner fortæller mig, at der vil ske
det modsatte. Måske er levealderen ligefrem truet, fordi vi skal blive
længere på arbejdsmarkedet – fordi vi ikke er nedslidt. Med andre ord – vi
risikerer at blive slidt ned. Så levealderen kunne måske synke med 3 år.

Set i dette perspektiv er der ingen tvivl om, at en vejrudsigt for sommeren,
der lover regn og blæst, er at foretrække – for så vil solen skinne.

En kommentar

  1. Gravatar #1 Søren Holmberg
    Opdagelsesrejsende - Heartshare.dk

    Morsom artikel.
    Der er én væsentlig grund til at den slags kampagner er virkningsløse. De tager sjældent udgangspunkt i den reelle årsag til de de ønsker at bekæmpe.
    Lad mig tage den øgede trafik på vejene som et godt eksempel. Adskillige milliarder er postet i mere eller mindre vellykkede kampagner for at få os over i den kollektive trafik. Ligeledes postes der penge i private kør-sammen ordninger, der oprettes p-pladser ved motorvejsafkørsler og trafikknudepunkter så folk kan mødes og fortsætte i én bil. Men det hjælper et fedt. Trafikken stiger og stiger.
    Årsagen er enkel. Vi ønsker ikke at dele transporttiden med andre. Studier og undersøgelser af privatbilismen viser at vi anvender tiden i bilen til og fra arbejde til at koble af. Vi “stiller om” til hhv. arbejde og fritid. Det er, i al beskedenhed, en af de få oaser vi har tilbage hvor vi kan være helt alene. Det er tilmed forbudt at tage telefonen med mindre man har headset i, og det er der jo heldigvis ingen der kan se om man har, når man ikke besvarer deres opkald.
    Derfor fejler samtlige kampagner for at få os over i den kollektive trafik eller ind i en bil med flere andre. Vi ønsker ikke at være sociale eller dele rum med andre og deres (måske) støjende opførsel.
    Så længe trafikplanlæggere, politikere og kampagnemedarbejdere ikke indser dette kan de lave anti-privatbilisme til de segner.. Det eneste der kommer er flere biler på vejene.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...