Multiplicitet er et grundvilkår i offentlig kommunikation

Af Morten Krogh Petersen, PhD, CBS og Bjerg Kommunikation
 
Publiceret tirsdag 12. juli 2011


Den offentlige sektor er – og har måske altid været – multipel. I ErhvervsPhD-projektet Målinger, man kan lære af har jeg undersøgt, hvad det betyder, og hvad det er for en specifik form for multiplicitet, der udfolder sig i dag i den danske central administration. Min case har været fem ministerier og styrelsers produktion og vurdering af deres kommunikationsløsninger – fx en ny hjemmeside, et nyt koncept for intern kommunikation eller en ny kampagne – og gennem et etnografisk feltarbejde har jeg beskrevet, hvordan denne produktion og vurdering foregår i praksis. Studiet viser, at multiplicitet er et grundvilkår i kommunikatørernes arbejde, og studiet foreslår, at kommunikatørerne skal forsøge at arbejde med frem for imod denne multiplicitet.

Tre historier – én storyline
I den sidste del af mit PhD-studie var jeg tre måneder i Lancaster, Nordvest-England. Her havde jeg en plads på Lancaster Universitets afdeling for Sociologi, og jeg blev vejledt af sociologen Vicky Singleton. Hun havde mange gode tips. Et af de bedste var: “You’ve got to tell a story! And each chapter must tell a story, too!”

Jeg fortæller mindst tre historier i afhandlingen. Én handler om, hvad det vil sige at forske i samarbejder som involverer en række forskellige partnere. En anden drejer sig om, hvordan fem danske ministerier og styrelser producerer deres kommunikationsløsninger, og hvordan de måler og på andre måder vurderer effekten af de producerede kommunikationsløsninger. En tredje ser kommunikatørernes arbejdspraksisser som en del af de praksisser, man kan kalde offentlig administration og ledelse. Denne tredje historier fortæller om, hvordan de fem ministerier og styrelser arbejder og ’virker’, og – i et lidt bredere perspektiv – hvordan den danske stat arbejder og ’virker’.

Så der er tre historier. Selvfølgelig er de forbundne. Forbindelserne skaber én samlende storyline, som drejer sig om multiplicitet.

Multiplicitet: mere end en og færre end mange
Begrebet ’mulitiplicitet’ henter jeg fra det voksende felt af studier, som er blevet benævnt multiplicitets-orienterede Aktør-Netværksteori-studier. Den empiriske filosof Annemarie Mol og sociologen John Law har begge ydet væsentlige bidrag til dette felt. Som begreb tilbyder multiplicitet analytisk sensitivitet overfor den mulighed, at objekter og subjekter udspiller sig forskelligt i forskellige socio-materielle praksisser. Objekter og subjekter kan udspille sig som multiple. De udspiller sig potentielt i forskellige og partielt forbundne versioner. Der er altså ikke tale om en fragmentering. Snarere at objekter og subjekter er ”mere end en og færre end mange” for at bruge et berømt slogan formuleret af antropologen Marilyn Strathern.

I afhandlingen forbinder jeg de tre historier med begrebet om mulitplicitet. Jeg viser og argumenterer for, at forskeren og hendes/hans studieobjekt udspilles som multiple i de kollaborative og sociomaterielle forskningspraksisser, at effekten af de fem ministerier og styrelsers kommunikation udspilles som multipel i de konkrete sociomaterielle arbejdspraksisser, og at de fem ministerier og styrelser udspilles som multiple i de sociomaterielle praksisser af offentlig administration og ledelses.

Hvordan håndteres multiplicitet?
Den samlende storyline slutter dog ikke ved disse begrebsgymnastiske øvelser. Faktisk er dramaet endnu ikke begyndt. Dramaet begynder, når man kigger nærmere på, hvad det er for en form for multiplicitet, der er er tale om, og hvordan denne multiplicitet håndteres i forskningspraksisserne, i kommunikatørernes arbejdspraksisser og i praksisser af offentlig administration og ledelse.

I det følgende vil jeg begrænse mig til den tredje historie – den om nutidig offentlig administration og ledelse – og fortælle, hvad det er for en multiplicitet, der udfolder sig der og hvordan, den håndteres.

NPM som afløser for ‘gammel’ offentlig ledelse og administration
Siden slutningen af 1970’erne har effektiviteten af offentlige sektorer over hele verden været til debat blandt akademikere og praktikere indenfor feltet af offentlig administration og ledelse og andre samfundsdebattører. Kritikerne påstår, at de offentlige sektorer har oparbejdet for mange bureaukratiske producerer og er blevet for distancerede fra den virkelighed udenfor, som de offentlige sektorer rent faktisk er sat i verden til at understøtte.

Et resultat af denne kritik er formuleringen og implementering af en række reformprogrammer. Forskere har forsøgt at fange disse reformprogrammer med begrebet ’New Public Management’ (NPM). Den dominerende gruppe af forskere og praktikere argumenterer, at NPM har afløst ’gammel’ offentlig administration og ledelse. Gammel offentlig administration og ledelse var funderet på Max Webers bureaukratiske organisationsmodel, mens NPM er optaget af management og resultater. NPM er optaget af at lede via mål og resultater, hvilket betyder at ledelse sker ud fra de resultater, en medarbejder, en sektion eller en organisation skaber. Dermed skubber NPM de traditionelle ledelsesteknologier – den bureaukratiske proces, klarere bureaukratiske hierarkier og det bureaukratiske ethos – i baggrunden.

NPM i Danmark
Ikke overraskende kan man finde dette fokus på ledelse og, særligt, ledelse via må og resultater i danske policy dokumenter. Et nærmest svulstigt eksempel er et forord til en publikation fra Finansministeriet. Publikationen, som hedder Effektiv opgavevaretagelse i staten, og som er fra 2003, omhandler netop ledelse af den danske central administration. I forordet skriver den daværende Finansminister, Thor Pedersen (V), følgende:

Regeringen vil sætte mennesket før systemet. Med dette udgangspunkt udgav regeringen i foråret 2002 sit moderniseringsprogram og gav dermed startskuddet til en reform af den offentlige sektor. Der skal stilles klare mål for den service, vi leverer til borgerne, resultaterne og opgaverne skal i centrum, og vi skal sikre, at de midler, som borgerne har betroet os, udnyttes så effektivt som muligt.

Mennesket skal altså sættes før systemet og måden, det skal ske på, er ved at fokusere på resultaterne af de offentlige organisationers arbejde. Det arbejde inkluderer naturligvis også kommunikationsarbejdet og ledelse via mål og resultater udfolder sig også i kommunikatørernes arbejdspraksisser. Jeg vil give to eksempler.

Undgå at spilde alles tid
I Skatteministeriet, som er en af de fem involverede myndigheder, fulgte jeg deres såkaldte koncernkommunikationsprojekt. I 2005 fusionerede Skatteministeriets departement med SKAT og Landsskatteretten. Organisatorisk betød det, at Skatteministeriet blev en kæmpe koncern med cirka 9.000 medarbejdere. Koncernkommunikationsprojektet havde til formål at binde koncernen bedre sammen. Projektet skulle gøre det muligt for de mange forskellige ledere og medarbejdere at tænke og arbejde på tværs af gruppens mange og forskellige sektioner.

Jeg fulgte, hvordan der blev formuleret succeskriterier for koncernkommunikationsprojektet. Og jeg lagde mærke til, at der var et eksklusivt fokus på projektets resultater frem for fx den bureaukratiske proces. I et opfølgende interview taler jeg med projektlederen om dette specifikke og rigide fokus på resultater, og hun siger:

Kommunikatør I, Skatteministeriet: Særligt i koncernkommunikationsprojektet har der været mere fokus på, at det vi sætter i verden, det skal også have en effekt. Ellers er det spild af alles tid. Så derfor er vores succeskriterier stillet op, så vi rent faktisk får målt effekten (TAX, interview, 14.04.2008).

‘Fluffy’ resultater
Et andet eksempel er fra Udenrigsministeriet. Her taler jeg med en kommunikatør, som er involveret i ministeriets mål- og resultatstyring. Med en vis portion fortrydelse fortæller hun, at det er en kamp at gennemføre denne mål- og resultatstyring. En grund til det er, at det er vanskeligt præcist a udpege, hvad resultatet af Udenrigsministeriets arbejde er. Det er simpelthen for ’fluffy’. En anden er, at det forlanger ressourcer, og de er få. Kommunikatøren samler op:

Kommunikatør, Udenrigsministeriet: Jeg slås lidt med, at vi ikke er så gode til ‘outcomes’ […] Vi har meget lidt på effektmålinger… (FOREIGN, interview, 30.05.2008).

Enterprise: fokus på resultater
Mit empiriske materiale rummer et væld af lignende udtalelser og praksisser, og med afsæt i dem foreslår jeg, at der er en særlig logik, en særlig ’mode of ordering’, i spil i de arbejdspraksisser, som udfolder sig i de fem ministerier og styrelser. Det er John Law, der har udviklet begrebet ’modes of ordering’, og med det begreb kigger jeg efter og beskriver mønstre, som løber igennem og udspiller de materielt og diskursivt heterogene netværk, som ifølge Law udgør det sociale – det sociale, som i dette tilfælde er kommunikatørernes arbejdspraksisser. Med andre ord kigger jeg efter og beskriver Foucauldianske mini-diskurser.

Den logik, som er i spil i de ovenstående eksempler, er optaget af ressourcer og af at sikre et optimalt udbytte af disse ressourcer. Det er en logik, som fokuserer eksklusivt på resultater. Jeg benævner denne logik ’Enterprise’.

Hvad er et ’godt’ resultat?
Men, men, men – Enterprise er ikke den eneste logik, som er på spil i kommunikatørernes arbejdspraksisser. En af de mest påtrængende og massive indsigter fra mit etnografiske feltarbejde er, at det i kommunikatørernes arbejdspraksisser er usikker, hvad det præcist er, der konstituerer et ’godt’ resultat af deres arbejde. Denne usikkerhed tyder på, at der er flere logikker i spil. Argumentet er, at hvis Enterprise havde været den eneste logik, så havde det været forholdsvist let for kommunikatørerne at definere, hvad der konstituerer et ’godt’ resultat af deres arbejde. De ville have vist, hvad et ’godt’ resultat er, og de ville have været i stand til – eller mere eller mindre tvunget til – at praktisere det. Dette var ikke tilfældet. Lad mig give nogle eksempler.

‘Administration’ er også på spil
Jeg vender først tilbage til Skatteministeriets koncernkommunikationsprojekt. Det eksklusive fokus på at få formuleret faste succeskriterier stammer fra den første del af projektet, hvor der blev produceret en politik for koncernkommunikation. I projektets andet del skal de konkrete kommunikationsmålinger udføres. Projektlederen er gået på barsel og to andre af Skatteministeriets kommunikatører har taget over. Under et interview diskuterer vi projektets succeskriterier og det rigide fokus på resultater. Én af kommunikatørerne siger:

Kommunikatør II, Skatteministeriet: Jeg vil stadigvæk synes, at i forhold til der, hvor vi er nu, der… Det er jo så et problem, vi har i forhold til den politik, der ligger nu. Der er formuleret nogle ret konkrete ting om, hvad vi skal. Og det er jo bare sådan lidt… Det synes vi så faktisk ikke er hensigtsmæssigt, vel? Men altså, vi har så en koncernledelse, som har hakket af ved den politik, og dybest set er det så det, vi bliver nød til at gøre. Med mindre vi går hele vejen op igennem systemet igen, og det er ligesom [ikke muligt i praksis]… Man skal virkelig passe på med, at man ikke forpligtiger sig til noget, man så ikke kan gennemføre (Skatteministeriet, interview, 30.03.09).

Det lyder ikke særligt ‘enterprising’. Det handler ikke om at sætte klare mål for, hvilke resultater der skal opnås og efterfølgende mål, hvorvidt disse mål er blevet nået eller ej. Det er måske ikke helt tydeligt i citatet, men jeg vil argumentere for, at grunden til, at man virkelig skal passe på med, ”at man ikke forpligtiger sig til noget, man så ikke kan gennemføre”, er, at Skatteministeriet også er en bureaukratisk organisation. Politikker som fx koncernkommunikationspolitikken ’rejser’ et bureaukratisk trin af gangen. Og når den har rejst hele vejen og er ”hakket af”, så er den ”hakket af”. I Skatteministeriet – og i de andre fire myndigheder – er der også fokus på regler og den bureaukratiske proces. For at fange disse organisatoriske træk arbejder jeg med en logik, jeg kalder ’Administration’.

Commensuration: At gøre mennesker og ting ens
Jeg har endnu ikke sagt ret meget om måling og andre former for vurderinger. Hvad betyder det, og hvad sker der i det, man definerer nogle succeskriterier og efterfølgende måler eller på andre måder vurderer, hvorvidt succeskriterierne er blevet nået eller ej? Er der nogle logikker på spil i sådanne praksisser? Måske ikke overraskende argumenterer jeg for, at det er der.

For at måle nogle givne entiteter eller aktører har man brug for at gøre dem sammenlignelige. Man har brug for en fællesnævner. Et eksempel er igen Skatteministeriets koncernkommunikationsprojekt. De entiteter og aktører, der skal måles, er koncernens ledere og medarbejdere og deres arbejde. De rigide succeskriterierne gør lederne og medarbejderne sammenlignelige, når det gælder koncernkommunikation. De bliver, med andre ord, målt efter sammen målestok, når det gælder det at tænke og arbejde på tværs af koncernen. De praksisser, hvori entiteter eller aktører bliver gjort sammenlignelige, beskriver jeg med logikken ’Commensuration’.

Incommensuration: at gøre entiteter og aktører usammenlignelige
Men, men, men – i kommunikatørernes arbejdspraksisser synes der også at være en form for modstand mod Commensuration. En fjerde logik, en fjerde mode of ordering, synes at være på spil. Det er en logik, som kan beskrive mønstre i hvordan – i nogle praksisser – entiteter og aktører bliver gjorde usammenlignelige. En fælles nævner kan ikke etableres. Jeg kalder denne fjerde og sidste logik ’Incommensuration’, og jeg giver et eksempel på det mønster, den beskriver, i det følgende.

Eksemplet er fra Forbrugerstyrelsen. Forbrugerstyrelsen redigerer regeringens forbrugerportal, forbrug.dk. Under mit etnografiske feltarbejde blev denne portal re-designet og -organiseret. Som del af mit etnografiske feltarbejde bad jeg kommunikatørerne udfordre nogle foreløbige logikker. Én af disse logikker beskrev, hvordan entiteter og aktører bliver gjort usammenlignelige. To kommunikatører fra Forbrugerstyrelsen giver følgende respons:

Kommunikatør I og II, Forbrugerstyrelse: Vi er med andre ord nødt til at måle de forskellige dele af portalen [forbrug.dk] ud fra forskellige parametre, som ikke nødvendigvis er sammenlignelige (Forbrugerstyrelsen, dokumentation af foreløbige ’modes of ordering’, forår 2009).

Jeg foreslår, at de to kommunikatører her udspiller portalen og dennes måling på en specifik måde, som kan beskrives med logikken Incommensuration.

Sameksisterende logikker
De praksisser, hvori de fem myndigheders kommunikationsløsninger produceres, måles og på andre måder vurderes, kan altså beskrives som multiple i det mere end én, men færre end mange logikker løber igennem og udspiller sig i disse praksisser. Og jeg har foreslået, at denne multiplicitet kan beskrives med fire logikker, fire modes of ordering: Enterprise, Administration, Commensuration, and Incommensuration. Videre argumenterer jeg for, at de fire logikker sameksisterer i kommunikatørernes arbejdspraksis. Det betyder også, at de fire mønstre relaterer sig til hinanden. Og det betyder, at det er i denne ’relateren’, multipliciteten håndteres. Her er to bud på, hvordan de fire mønstre relaterer sig til hinanden.

Singularisering
Nogle praksisser er kendetegnede ved forsøg på at singularisere multipliciteten hen imod det ordningsmønster, som Enterprise beskriver. Et eksempel er kommunikatøren fra Udenrigsministeriet, som forsøge at gøre ministeriet bedre til at måle kommunikationsarbejdets ’outcomes’. Et andet eksempel er den første del af Skatteministeriets koncernkommunikationsprojekt, hvor Enterprise gik hånd i hånd med Commensuration og sendte de resterende logikker i baggrunden.

Afløsning
Andre praksisser er kendetegnede ved forsøg på at lade de fire logikker afløse hinanden. Multipliciteten sættes med andre ord i sekvens. Her er det klareste eksempel produktionen og vurdering af det nye forbrug.dk: de forskellige logikker distribueres til og afløser hinanden i vurdering af portalens forskellige dele. Et andet eksempel er, igen, kommunikatøren fra Udenrigsministeriet: ordningsmåden Enterprise tillader hende ikke at afslutte hendes arbejde med mål- og resultatstyring. Løsningen på det problem er et rettidigt skifte til ordningsmåden Administration.

At påskønne multiplicitet – også i kommunikationsarbejdet
Konklusionen er, at offentlige organisationer som de fem involverede myndigheder virker fordi de er multiple. Det gælder også for kommunikationsarbejdet. Kommunikationsprojekter, der kan beskrives som singulariserende, i det de entydigt dyrker én logik – for tiden er det meget langt hen ad vejen Enterprise, der dyrkes – kuldsejler før eller siden, mens kommunikationsprojekter, der tager højde for, at de skal fungere og virke i en multipel organisatorisk virkelighed ved at sætte de forskellige logikker i sekvens, synes at virke.

Den konklusion lægger op til en større ydmyghed overfor den offentlige sektor og de særlige rationaler, som gør sig gældende der. Der findes ingen mirakelkure. En gennemgribende ’virksomhedsliggørelse’ får ikke nødvendigvis den offentlige sektor til at fungere bedre. Ej heller er det sandsynligt, at svaret ligger i de senere års promovering af brugerdreven innovation, hvor brugernes erkendte eller ikke-erkendte fungerer som drivere for reformer. Og det handler heller ikke om på reaktionær vis at vende tilbage til det Weberske bureaukrati. Udfordringen ligger i at finde begreber for og påskønne den sameksistens af en række forskellige logikker, som kendetegner den offentlige sektor. Det gælder for forskning i offentlig kommunikation så vel som for det konkrete kommunikationsarbejde. Afhandlingen giver et første bud på, hvad det er for begreber, og hvad det er for konkrete kommunikationsløsninger og vurderinger af disse, der skal i spil, hvis en sådan gentænkning af den offentlige sektor og dens kommunikationsarbejde som multiple skal ske.

Afhandlingen, ‘Good’ Outcomes: Handling Multiplicity in Government Communication, blev forsvaret i juni 2011 og kan hentes på http://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/8306/Morten_Krogh_Petersen.pdf?sequence=1

, , , ,

11 kommentarer

  1. Gravatar #1 Mikael Elkan
    Projektleder, kommunikationsterapeut/sprogbuddhist

    Hej

    Et par umiddelbare tanker: Selv flere linjer nede og forbi forklaringen af multiplicitet savner jeg stadig en helt klar definition på begrebet: hvad er multiplicitet?? Artiklen virker på den måde ikke formidlende, men virker som om den fortsætter i et akademiske spor, hvor jeg bliver hægtet af og savner forklaring på flere begreber. Socio-materialle, subjekt, objekt, multiplicitet…osv. Afsnittet om at det var en god idé at fortælle en “story” er jeg i tvivl om: hvorfor skal jeg vide det?? Er det vigtigt for forståelsen af projektets resultater? Jeg ved ikke helt hvad det bidrager med her…

    Forklaringen om NPM og Weber giver ikke helt mening for mig. Weber havde efter min opfattelse ikke en egentlig model, men teorier om mekanismer, der bliver til fx den bureaukratimodel, dvs. egenskaber, der kendetegner bureaukrati – Taylor og Mintzberg bygger videre. Webers bureaukrati er efter min opfattelse ikke statisk, men dynamisk. Han mente ikke nødvendigvis at bureaukrati var godt – jeg opfanger en snert af en populisme, der opfatter bureaukrati som et fyord, hos Weber er det vel mere en nødvendighed for kontrol og styring – kontrol og administration medførte bureaukrati. Er NPM andet end en version af Mintzbergs professionelle bureaukrati, hvor målet er sat og magten uddelegeret?

    En pointe der kunne være interessant at inddrage, ud fra det du skriver, kunne være at se på konfliktniveauer – flere teorier er inde på at organisationen bør have konflikter for at kunne udvikle sig – det har mange offentlige virksomheder sjældent. Konflikter er oftest negative og sejrer fejres ikke, da det er borgernes penge (en gang bavl og bæ fra offentlige ledere der sidder på pengekassen og hovedet for langt oppe i den politiske r*v) Der er de vel netop gået i stå og blev rene bureaukratier, der aldrig udvikler sig fordi udvikling = forandring = konflikter.

    Måske har jeg læst det for hurtigt igennem men: du mener at man har indført NPM, som du så finder i modellen “enterprise” = “fokus på resultater”, som man også ser i politikker og interviews i det indsamlede materiale (ikke helt nyt, da DKF har prædiket det i vel 10 år snart, men ok, det er jo forskning og dokumentation). Du beskriver nogle logikker og principper, som jeg forsøger at følge, men jeg mangler egentlige eksempler og udybning for at jeg helt er med på hvad der tales om. Hvordan skal jeg bruge det? Hvordan kan jeg se på min organisation med dine begreber? Jeg fornemmer der er noget at hente, men kan ikke helt se det.

    Jeg savner også lidt svar på et grundlæggende spørgsmål: hvorfor skal det offentlige måle sin kommunikation?? Der er netop IKKE tale om en profitskabende virksomhed, men om serviceorganer, der ikke forsvinder. De skal i princippet ikke kommunikere andet end bevarelse af deres etos, effektivisering af service og servicering af det politiske niveau? Eller hvad er konceptet? De ville jo selv være med i projektet, fordi de har resultatfokus, så jeg ser for mig at projektet finder sin egen hale…eller jeg forstår ikke projektets formål eller resultat – det sidste har jeg vedkendt mig. Dermed ikke sagt at de findings der er, er ubrugelige, men at det fokus der er lagt her mangler noget udfoldelse eller refleksion for at jeg helt er med. Vil meget gerne se noget mere udfoldet – eller høre andres kommentarer.

  2. Gravatar #2 Morten Krogh Petersen

    Kære Mikael,

    tak for dine kommentarer og input, som jeg langt hedad vejen er helt enig i.

    Jeg tror, du vil finde svar på mange af dine spørgsmål i selve afhandlingen.

    Igen tak for din interesse og jeg vil selvfølgelig gerne diskutere projektet med dig.

    Best,

    /Morten

  3. Gravatar #3 Julie Rodhe
    Com.studerende

    Hej Morten, jeg har læst i afhandlingen og synes ikke at svarene på de spørgsmål Elkan stiller ligefrem springer ud ad siderne. Kan du ikke svare på fx hvordan dine begreber/logikker er anvendelige?Hvordan kan du være enig i, at projektet finder sin egen hale? Nå, men det vigtigste er vel, hvordan din undersøgelse kan hjælpe med at måle kommunikation? Kan den det?

    Julie

  4. Gravatar #4 Mikael Elkan
    Projektleder

    Hej Morten

    Skal vi ikke tage en live-diskussion med broadcast over nettet?? Vi kan jo forberede os inden.

    Hvad siger du til det. Vil meget gerne læse hele afhandlingen i øvrigt. Julie er inde på at man ikke helt får de svar, som du mener, så det lader til at vi er sultne efter mere vidensformidling af dit omfattende projekts resultater.

    Vh.

    Mikael Elkan

  5. Gravatar #5 Morten Krogh Petersen
    post.doc / DTU MAN

    Kære Julie og Mikael,

    tak igen for jeres interesse!

    Der er en række spørgsmål i spil, og ikke for på ferierende vis at krybe udenom vil jeg stadig henvise til afhandlingen.

    Et spørgsmål, som I er fælles om, og som jeg synes er interessant, er det omkring undersøgelsens anvendelighed. Det er lidt svært at svare på, for spørgsmålet er selvfølgelig, hvem undersøgelsen skal være anvendelig for og i hvilke situationer, men lad os sige det er kommunikatører bredt forstået.

    Kigger vi først snævert på afhandlingen, så skal de fire logikker forstås som analytiske ressourcer. Som sådanne kan de bruges til at fremhæve bestemte træk ved de offentlige kommunikatørers arbejdspraksisser, hvilket her vil sige deres produktion og måling af kommunikationsløsninger. Og i afhandlingen argumenterer jeg løbende for, hvorfor lige netop de træk var relevante at fremhæve i forhold til mit empiriske materiale, den eksisterende forskning på feltet, ErhvervsPhD-projektets formål, og hvad jeg ville bidrage med. Under mit feltarbejde bad jeg de involverede kommunikatører kommentere på nogle foreløbige logikker, og i nogle tilfælde førte det faktisk til, at kommunikatørerne kunne sætte nogle mere præcise ord på, hvad der sker i deres arbejde og hvordan, det kunne gøres bedre.

    Det er et eksempel på, hvordan jeg forsøgte at sikre min etnografiske undersøgelses anvendelighed. Når det er sagt, så er det vigtigt at fremhæve, at afhandlingen er et akademisk produkt, og at den blot er et af ErhvervsPhD-projektets produkter. Andre – og mindre synlige – produkter er det samarbejde, jeg har haft med Bjerg Kommunikation, og det samarbejde Bjerg Kommunikation har haft med de fem involverede myndigheder. Begge samarbejder vil jeg betegne som anvendelige for de involverede kommunikatører – se fx http://kommunikationsmaaling.dk/artikel/strategiske-maalinger-giver-strategiske-budskaber/ og http://kommunikationsmaaling.dk/artikel/hvad-er-effekten-af-dit-pressearbejde/

    Best,

    /Morten

  6. Gravatar #6 Julie Rodhe
    com.studerende

    Hej Morten
    Tak for svar – selvom jeg stadig synes, at det er meget tåget! Jeg skal til at skrive speciale om kommunikationsmålinger, og derfor er det selvfølgeligt intereesant at følge jeres projekt og se, om der er noget at tage udgangspunkt i og bygge videre på. Jeg har set nogle af de ting, som I har lavet i praksis til nogle af jeres gå hjem-møder, som var rigtigt fede. Men som jeg forstår dit svar her, så har det akademiske arbejde ikke mundet ud i noget, der kan kvalifisere særlige målinger? Er du ikke kommet tættere på hvad “en god måling” er? Ud over at det selvfølgelig er kontekstafhængig, så må man da efter 3 år kunne sige, hvilke målinger, der virker bedst i hvilke kontekster…..?

  7. Gravatar #7 Morten Krogh Petersen
    post.doc / DTU MAN

    Hej Julie,

    tåget eller ej – i afhandlingens sidste analytiske kapitel, CHAPTER 07, giver jeg faktisk et bud på, hvad den “gode” kommunikationsmåling skal kunne.

    Jeg ser frem til dit bud.

    Best,

    /Morten

  8. Gravatar #8 Julie Rodhe
    com.studerende

    Hej Morten
    Måske har du bare ikke lyst til at forklare, men jeg har faktisk læst kap. 7. Du beskriver en hotline, et versioneret nyhedsbrev og nogle målinger på forbrug.dk. Men hvad er anderledes her? Så vidt jeg kan se skriver du, at arbejdet med nyhedsbrevet er vanskeligt, fordi det skal opfylde flere formål? Og at et enkelt formål ikke legitimerer at der bruges tid på det? Men du lader den hænge der, beskrevet og uden et bud på, hvordan et produkt så medtænker dine logikker og måles på den baggrund, gør du ikke?

    Du skriver om forbrug.dk, at “This shift – from whole to different parts – requires a shift in the type of success criteria”" og her begynder det vel at nærme sig en målingsdiskussion, men kender du nogen, der IKKE ser deres site som “different parts” og derfor IKKE måler kontekstafhængigt?

    Er kapitlets konklusion, at offentlige myndigheder skal tænke deres kommunikation og deres måling kontekstuelt? Hvis ja, så mangler der vel at fortælle, hvordan de så gør det? Hvis nej, hvad er konklusionen så?

    mvh Stædige Julie

  9. Gravatar #9 Morten Krogh Petersen
    post.doc / DTU MAN

    Kære Stædige Julie,

    tak for din vedholdende interesse :-)

    Jeg begynder at tro, at vores diskussion her delvist udspringer af en forskel i faglige interesser. Som etnolog tilbyder jeg en etnografisk beskrivelse af offentlige kommunikatørers arbejdspraksisser – som stud.comm efterlyser du bud på konkrete kommunikationsløsninger og -målinger. Som jeg skriver på afhandlingens side 8-9 mener jeg, der er en tendens til at isolere kommunikationsarbejdet i den eksisterende, kommunikationsfaglige forskning. Det er naturligt nok, og det er fint, men mit argument er, at den organisatoriske kontekst også er vigtig at få inddraget og beskrevet, hvis man vil udvikle kommunikationsarbejdet, herunder arbejdet med at måle effekterne af givne kommunikationsløsninger. Det er det, jeg gør. Det er den non-singulære organisatoriske kontekst og hvordan, den håndteres på forskellige måder i kommunikatørernes arbejdspraksisser, der er mit analytiske fokus. Og de analytiske kapitler adskiller sig ved, at de behandler to forskellige måder, hvorpå den non-singulære kontekst håndteres: ‘singularizing’ og ‘sequencing’.

    Så jo, jeg har skam lyst til at forklare. Men måske vi skal stoppe for nu og så genoptage snakken, når du er kommet lidt længere i arbejdet med specialet? Det ville jo være oplagt at skrive en artikel her til kommunikationsmaaling.dk ;-)

    Best,

    /Morten

  10. Gravatar #10 Julie Rodhe
    comm.studerende

    Ja ok, synes bare ikke rigtigt, at du svarer…..

  11. Gravatar #11 Jakob B. Larsen
    Kommunikationsmedarbejder

    Hej Morten
    Du skriver “Afhandlingen giver et første bud på, hvad det er for begreber, og hvad det er for konkrete kommunikationsløsninger og vurderinger af disse, der skal i spil, hvis en sådan gentænkning af den offentlige sektor og dens kommunikationsarbejde som multiple skal ske”.

    Det er spændende synes jeg. Synes du, at det offentlige fejler i sin kommunikation? Altså, generelt. Selvfølgelig er der succeshistorier.

    Jeg fornemmer, at du ikke bryder dig om, at det offentlige “ligner det private” for meget. Er det rigtigt?

    VH Jacob

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...