Digitalisering af den offentlige sektor

Af Helge Sander (V), Minister for videnskab, teknologi og udvikling
 
Publiceret torsdag 27. august 2009


Offentlige myndigheder må i dag forholde sig til en virkelighed, der er meget anderledes end for blot 20 år siden. Den eksplosive fremvækst af nye informations- og kommunikationsteknologier stiller stadig højere krav til det offentliges service og kommunikation.

De nye teknologier tilbyder dog også nye måder at bedrive forvaltning på. Siden slutningen af 1990erne har øget digitalisering været et af de centrale virkemidler i regeringens arbejde med at effektivisere og modernisere den offentlige sektor og omstille den til tidens vilkår.

Det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde
En tidssvarende og effektiv digitalisering, der modsvarer borgernes og virksomhedernes behov, kræver en tæt koordinering på tværs af den offentlige sektor. Derfor har de overordnede strategier for det offentlige digitaliseringssamarbejde siden 2001 været forankret i en fællesoffentlig bestyrelse, hvor alle større statslige myndigheder samt amterne (nu regionerne) og kommunerne deltager.

Den første fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udkom i 2002, og i dag er vi godt på vej med implementeringen af den nuværende digitaliseringsstrategi “Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010″. Heri fastlægges tre hovedmålsætninger for arbejdet med digital forvaltning:

  1. Det offentlige skal levere en bedre digitale service, der sætter borgere og virksomheder i centrum gennem målrettet og fokuseret digital kommunikation.
  2. Digitalisering skal medføre øget effektivisering, der frigør ressourcer, skaber flere varme hænder til den borgernære service og reducerer mængden af bureaukrati og administration.
  3. Gennem et stærkere samarbejde på tværs af myndighedsskel skal der skabes sammenhæng i de digitale løsninger, så vi fremtidssikrer vores investeringer og undgår dobbeltarbejde.

Allerede nu kan vi se resultaterne af arbejdet med den seneste fællesoffentlige strategi. Lad mig blot nævne tre centrale eksempler:

  1. Med borger.dk har vi udviklet en af verdens mest avancerede borgerportaler, der tilbyder en samlet indgang for borgerne til den offentlige sektor og stiller en lang række personaliserede services til rådighed med udgangspunkt i den enkeltes liv.
  2. På virksomhedsområdet har portalen virk.dk samlet over 1.300 offentlige e-løsninger og giver mulighed for at udarbejde elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder med færre fejl og store besparelser i tid som følge.
  3. Vi lancerer her i 2009/2010 en ny digital signatur med øget sikkerhed, brugervenlighed og mobilitet, som tillige kan bruges til netbanker. En løsning, der efter alt at dømme vil give en stor stigning i anvendelsen af den digitale signatur.

Internationalt giver Danmarks digitaliseringsindsats genlyd. I foråret lå Danmark nummer et på både Economist Intelligence Units og World Economic Forums ranglister over forskellige landes evne til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling. De seneste ti års arbejde med digitalisering af den offentlige sektor er bestemt en af forklaringerne på vores flotte, internationale placering.

Kan det svare sig?
På trods af de flotte resultater er digitalisering ikke et vidundermiddel, der kan anvendes ukritisk. Det bør altid analyseres nøje, hvorvidt et digitaliseringsprojekt eller en it-investering er en god og lønsom idé, og der bør altid følges op på investeringens effekter.

Videnskabsministeriet har sammen med Finansministeriet, KL og Danske Regioner udviklet en såkaldt business case-model, der giver mulighed for at få overblik over nogle af de kritiske forretningsmæssige parametre i et digitaliseringsprojekt som for eksempel:

  • Hvem er de ansvarlige i projektet, og hvad er de ansvarlige for?
  • Hvad går den nye løsning præcist ud på, og er der andre veje at gå?
  • Hvilke organisatoriske, tekniske og økonomiske risici indebærer projektet?
  • Kan investeringen svare sig, og hvilke typer af mål og gevinster ønsker man at opnå?
  • Hvordan følges der op på målene, og hvordan sikrer man sig, at gevinsterne opnås?

Business case-modellen sætter fokus på beslutningsgrundlaget for investeringen og de forventninger om værdiskabelse, der er til projektet. Ved også at sætte fokus på et projekts risici søger man at undgå, at et projekt løber af sporet.

Hvilke mål og effekter, et digitaliseringsprojekt skal opnå, er op til de enkelte myndigheder at fastsætte på baggrund af formålet med projektet og viden om deres område. Der kan eksempelvis være tale om interne effektiviseringsgevinster og frigørelse af ressourcer eller om hurtigere og bedre service over for borgere og virksomheder. Det må dog aldrig være et mål i sig selv blot at flytte til den digitale kanal.

Næste skridt
I den kommende tid bliver der så småt taget hul på arbejdet med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for tiden efter 2010. Det er en klar styrke for den digitale udvikling i Danmark, at vi har et godt samarbejde på tværs i den offentlige sektor.

Et af de næste skridt bør være at intensivere samarbejdet med den private sektor, som vi eksempelvis har gjort det i udviklingen af den digitale signatur. Og søge et tæt samspil mellem dansk IKT-forskning og -innovation og de større samfundsmæssige digitaliseringsinitiativer.

Dermed kan vi udbygge Danmarks særlige styrkeposition i forhold til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling. Når vi gør det med et skarpt fokus på grøn it, vil det samtidig blive en energirigtig og klimavenlig, social og økonomisk udvikling.

, , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...