Bedst på Nettet – den digitale nytteværdi skal kunne måles

Af Jes Folden Hyldig, IT- og Telestyrelsen
 
Publiceret tirsdag 11. august 2009


Hvert år siden 2001 er et bredt udsnit af det offentliges hjemmesider blevet screenet i forbindelse med konkurrencen “Bedst på Nettet”. Deltagerne i Bedst på Nettet er hidtil blevet vurderet på deres hjemmesiders basale indhold, men nye tider og en voksende modenhed blandt deltagerne nødvendiggør et nyt fokus og nye målemetoder.

Bedst på Nettets årlige screening stammer fra en tid, hvor en offentlig myndighed ikke kunne forventes at have en hjemmeside, og hvor der sjældent blev stillet krav til indholdet på den. Ved at introducere en række minimumstandarder og lade det offentliges institutioner konkurrere om bedst at opfylde dem, er det gennem årene lykkedes Bedst på Nettet at tilskynde udvikling på en række områder.

Basale indholdselementer som: ‘Har hjemmesiden en søgeboks på forsiden’ eller ‘Kan blinde få læst teksten på hjemmesiden op’ er gennem tiden blevet de facto standarder for en offentlig hjemmeside; og i dag må man erkende, at udfordringerne for digitaliseringen af det offentlige Danmark primært ligger på andre områder.

Business case og nytteværdi
Hele tilskyndelsen til et nyt koncept for Bedst på Nettet udspringer af tanken om at se på nogle af de nye udfordringer, der ligger i hele arbejdet med at digitalisere den offentlige sektor. Et voksende antal initiativer, som f.eks. kommunernes e2012-mål og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, stiller i disse år skarpt på denne proces. Hvordan kunne en konkurrence som Bedst på Nettet bidrage til denne proces?

Her virkede det derfor naturligt, at begynde at se på noget af det offentlige hjemmesider ofte beskyldes for ikke at have: en business case. Hvad er med andre ord gevinsten og nytteværdien af den enkelte myndigheds digitale webløsninger, og hvilke bestræbelser gør myndigheden sig for at måle dem?

I det nye Bedst på Nettet bliver der anlagt en mere forretningsmæssig tilgang til offentlig webformidling og digital forvaltning. Der bliver spurgt til effektiviseringsgevinster ved omlægning fra analoge til digitale kanaler og udnyttelse af brugerfeedback. Og i erkendelse af at ingen hjemmeside lever alene og isoleret, involveres også rammerne for hjemmesidens eksistens: de bagvedliggende strategiske og organisatoriske lag.

Sådan måles det
I lighed med tidligere vil deltagende hjemmesider også i år vurderes ud fra deres basale indholdselementer – det såkaldte screeningsgrundlag. Denne del skal sikre, at det mest nødvendige er i orden. Men herudover gør Bedst på Nettet i år brug af både en selvevaluering og en brugerevaluering.

Selvevalueringen fokuserer på det strategiske arbejde med digitale løsninger og information. Hvordan prioriterer organisationen arbejdet med digitalisering, og hvordan måler og evaluerer organisationen på sine digitale initiativer? Organisationen stilles en række spørgsmål inden for kategorier som organisatorisk arbejde, digitale investeringers nytteværdi og brugerfeedback og skal så placere deres egen indsats på en skala.

Her overfor stilles den række spørgsmål, der stilles til hjemmesidens brugere i en brugervurdering. Brugervurderingen er i denne sammenhæng forankringen til virkeligheden. Hvis selvevalueringen måler, om organisationen så at sige har hjertet på rette sted, skal brugervurderingen fastslå, om organisationen så også rammer plet i forhold til borgere og interessenter. Vægtningen af de tre målingselementer er 30% til screeningsgrundlaget, 30% til brugervurderingen og 40% til selvevalueringen.

Selvevaluering – kan man det?
Det spørgsmål der oftest stilles i forbindelse med selvevalueringen er: Kan man det? Det er jo en konkurrence – og der er jo en vis prestige i at vinde – vil alle ikke blot overdrive for at få den bedste placering?

Her er det vigtigt at betone, at Bedst på Nettet ikke som sådan er sat i verden for resultaternes skyld – mere for de gevinster, der kan høstes ved at stille spørgsmål.
Med selvevalueringen vil de enkelte organisationer få et værktøj til at rette opmærksomheden indad og mod arbejdet med digitaliseringen i organisationen som et hele. Hvis man prioriterer en høj placering over dette arbejde, har man vel på mange måder tabt på forhånd.

Til dette skal føjes, at der desuden er fuld åbenhed om selvevalueringen og dens enkelte resultater. Offentligheden vil således på mange måder kunne veje og dømme, om der overdrives. Og skulle man få en samlet placering, der kvalificerer organisationen til at komme i vinderkategorien – dvs. klarer man sig godt i både screening, brugervurdering og selvevaluering – vil et dommerpanel skulle se en eller anden form for dokumentation, for de svar der er blevet givet i selvevalueringen.

Forventninger for 2009
2009 bliver i høj grad et overgangsår mellem det gamle og nye. Det vil som sådan ikke være muligt at sammenligne tidligere års placering i Bedst på Nettet med dette års. En resultatmæssig tilbagegang for den enkelte hjemmeside behøver således ikke at dække over, at hjemmesiden er blevet dårligere. Årsagen er snarere, at man er stillet overfor nye og anderledes vurderingskriterier end tidligere år.

Så på mange måder bliver 2009 et nulstillingsår. Et år hvor der trækkes en ny målestreg i sandet. Men det bliver samtidigt også et år, hvor det for første gang nogensinde bliver muligt at give et mere velafrundet og nuanceret billede af digitaliseringsarbejdet ude i det offentlige Danmark.

Faktaboks

Her kan du læse mere om konceptet for Bedst på nettet.

Link til:
Læs mere om grundlaget for dette års screening her
Læs mere om dette års brugervurdering og spørgsmål her
Læs mere om dette års selvevaluering her

, , , , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Modtag nyhedsbrev

Bjerg K udsender et nyhedsbrev med nyt om kommunikation og målinger.

Indtast din e-mail og modtag næste nyhedsmail.

Målinger man kan lære af

Dette site er en mindre del af et større forskningsprojekt, som vi kalder "Målinger man kan lære af". Deltagerne i forsknings-projektet samarbejder om at udvikle og afprøve nye og bedre måder at måle effekten af større kommunikationsløsninger på: hjemmesider, intranet, pressearbejde, videndeling, ledelseskommunikation, kommunikationspolitikker og -strategier mv. Deltagerne er:

Økonomistyrelsen

Udenrigsministeriet

Skatteministeriet

Fødevarestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

CBS

Bjerg Kommunikation

Kontakt os for mere information om forskningsprojektet...

Læs om deltagernes motivation for at deltage...